Hjerteforeningen retter i dag en kras kritik mod den indsats, Region Sjælland yder, når en borger falder om med hjertestop.
Tal fra Dansk Hjertestopregister fra 2014 - de seneste validerede tal - viser, at kun seks procent var i live 30 dage efter et hjertestop i Region Sjælland, mens tallet for de andre regioner er mellem 12 og 14 procent.
Samtidig blev kun seks procent i 2013 kørt direkte til et hjertecenter eller et hospital med de rette kompetencer. Det vil sige, at de fleste patienter skulle forbi et lokalt hospital, før de for eksempel blev videreført til Rigshospitalets hjerteafdeling. I de andre regioner hedder første destination et hjertecenter i mellem 36 og 59 procent af tilfældene.
Talgrundlaget er meget usikkert. VI kan ikke sammenligne mellem de fem regioner, fordi vi ikke har de samme rammer for hjertebehandling
Afviser kritik
Men den nuværende formand for Region Sjælland, Jens Stenbæk (V), mener ikke, at tallene fra 2013 og 2014 er brugbare i dag.
- Talgrundlaget er meget usikkert. VI kan ikke sammenligne tal mellem de fem regioner, fordi vi ikke har de samme rammer for hjertebehandling, siger han til TV ØST.
Samtidig siger I, at tallene ville se bedre ud i dag. Hvad bygger du det på?
- Vi satte en stor indsats i gang i 2011, og den kunne man ikke allerede se effekten af i 2013. Nogle af vores indsatser er først sat i værk i 2016, og derfor er jeg helt sikker på, at det vil se langt bedre ud i dag.
Har du nogen form for dokumentation for det?
- Nej, desværre ikke. Det hjertestopregister er et privat register, og de er lang tid om at finde og validere de tal. Jeg synes, det er mærkeligt, at når det handler om, hvorvidt hjertestoppatienter stadig er i live efter 30 dage, så går der flere år, før man har en valid undersøgelse af det, siger regionsrådsformanden.
Utilfredse med paramediciner-ordning
Lægeforeningen og en række forskere kritiserer samtidig i en artikel i Jyllands-Posten den akutordning, som Region Sjælland bruger. I 2011 besluttede de nemlig at bruge paramedicinere i akutbilerne frem for speciallæger. På den måde kunne man spare 20 millioner kroner om året og have flere ambulancer til at dække det geografisk store område, så responstiderne bliv kortere.
Jeg mener faktisk, at vores borgere kan være trygge. Generelt så viser rapporten jo, at vi i Danmark ligger rigtig godt på internationalt plan
Jens Stenbæk mener, at det er vigtigt, når det kommer til at sikre overlevelse efter et hjertestop, at ambulancen når hurtigt frem. Og det kan man sikre med akutbilerne med paramedicinere. Samtidig er regionen ved at starte et hjertecenter op på Roskilde Sygehus, der forventes at køre på fuldt blus indenfor tre år.
- Det, der er vigtigt i forhold til genoplivning ved hjertestop, det er den meget tidlige indsats ude ved patienten. Det har vi forbedret med vores præhospitale indsats. Den er også blevet løftet de senere år, og vi har investeret mange penge i, at den skal blive bedre, siger Jens Stenbæk.
- Det er også vigtigt, at man efterfølgende kommer hurtigt på et hjertecenter, hvor man kan få en ballonudvidelse. Og det har regionsrådet kæmpet for i mange år, men først for halvandet år siden gav Sundhedsstyrelsen os lov til at starte et op i Roskilde, siger han.
Ser ikke noget problem
Mener du, at der forskel på, om det er en paramediciner eller en læge, der sidder i akutbilerne?
- Det har ikke hidtil vist, at det har haft betydning i de her situationer med hjertestop. Og jeg har også meget svært ved at se, at vi kan komme tidligere ud med en læge. Vi har mange flere paramedicinere end læger, så det er der, vi egentlig kan redde flere liv, siger regionsrådsformanden.
Så er der et problem i forhold til hjerteindsatsen i Region Sjælland?
- Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener faktisk, at vores borgere kan være trygge. Generelt så viser rapporten jo, at vi i Danmark ligger rigtig godt på internationalt plan, både med behandling af hjertesygdomme og hjertestop. Og vi har alle fem regioner hele tiden forbedret evnerne af der her ting, siger han.
