Nyhedsoverblik

Mand fængslet for stalking

En 41-årig mand fra Ringsted er fredag blevet varetægtsfængslet i en sag, der omhandler vold, husfredskrænkelse og stalking af mandens ekskone.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Manden var i første omgang sigtet for at stalke sin ekskone ved blandt andet at have sendt 285 mails til hende på halvanden måned, selv om han havde et tilhold mod at kontakte hende.

Men eftersom manden ikke kunne overholde sit tilhold, vurderede dommeren i Retten i Roskilde, at der er risiko for, at han vil begå samme type kriminalitet igen, hvis han er på fri fod. Derfor blev han torsdag varetægtsfængslet.

Sigtelsen omfatter også husfredskrænkelse, da den varetægtsfængslede ifølge anklagemyndigheden trængte ind i ekskonens hjem ved at kravle ind ad et åbentstående vindue.

Han er også sigtet for vold ved at have opsøgt hende i det åbne rum og skubbet hende omkuld samt kastet sin computer på hendes bil.

Læs også
Mand fængslet for stalking - ekskone fik 285 mails
Læs også
Mand fængslet for stalking - ekskone fik 285 mails