Pendlerne på de store, sjællandske regionalbaner har i første halvår måttet se langt efter tog til tiden. Det står klart i lyset af, at DSB til dato aldrig har udbetalt så store kompensationer til pendlerne allerede inden sommerferien.
Især sporarbejde på flere strækninger er i den forbindelse blevet udpeget som synderen.
Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at lave en robust køreplan
Det er Banedanmark, der lægger køreplanerne ud fra togselskabernes ønsker, og ifølge trafikdirektør Peter Svendsen har Banedanmark sammen med DSB bestræbt sig på at lægge en god køreplan for foråret 2023.
- Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at lave en robust køreplan, siger han.
En køreplan der ifølge trafikdirektøren skal få "togene til at flette ind, som perler på en snor", når sporarbejde flere steder kun efterlader et spor farbart til afvikling af trafik i begge retninger.
- Vi har jo ikke mulighed for at sende trafikken ud på landevejen eller lave en omkørsel via landsbyen ved siden af. Derfor har vi forsøgt at lave en robust køreplan, hvor vi kører med markant færre tog, forklarer Peter Svendsen.
Men selv med sådan en plan i hånden er det ifølge direktøren næsten umuligt at gardere sig mod uforudsete hændelser og fejl. Navnlig ikke på et tidspunkt, hvor der i perioder har været sporarbejde både mellem Slagelse og Korsør og mellem Nyborg og Odense.
- Både mellem Slagelse og Korsør og Nyborg og Odense har vi afviklet trafik i begge retninger i kun et spor, siger han og tilføjer:
- Når vi har to flaskehalse på en strækning – så slår en hændelse meget hårdere, end hvis vi havde begge spor at køre i, og perler på en snor går fuldstændig i uorden.
Tvunget til at opgradere
Man kan fristes til at spørge, om Banedanmark og DSB har været lidt for optimistiske i forhold til, hvor mange tog, det er muligt at forcere igennem på en enkeltsporet strækning.
Men den udlægning afviser Peter Svendsen:
- Kunne vi så ikke køre med færre tog, kunne man spørge – men så ville vi køre med næsten ingenting.
Oftest er det ifølge Banedanmark fejl på spor, signaler, sikringsanlæg og køreledninger, der er skyld i at passagererne ikke når frem til tiden.
Det er jo et system, som vi er nødt til at implementere, fordi vores gamle sikringsanlæg er fra 1950’erne og 60’erne
Blandt andet tilbage i påsken, da det nye signalsystem på banen mellem København, Køge og Ringsted blev taget i brug. Trods testkørsler og forberedelser var passagererne på både denne strækning og strækningen mellem Køge og Næstved vidne til en række såkaldte børnesygdomme i de nye signaler, der i perioder fik togene til at holde stille og tilmed var årsag til at to tog blev sendt direkte mod hinanden.
- Det er jo et system, som vi er nødt til at implementere, fordi vores gamle sikringsanlæg er fra 1950’erne og 60’erne – og langt ude over deres levetid, siger trafikdirektøren og tilføjer:
- Men udfordringen er, at når man tager nye systemer i brug – så har det desværre den risiko, at det påvirker lidt negativt.
Ifølge DSB's statistik for kundepunktlighed var det således kun lidt over halvdelen af alle kunderne på de to strækninger, som nåede frem til tiden i den første måned med det nye signalsystem.
Statikken for april måned blev også påvirket af en nedrevet køreledning.
- I april havde vi en ret omfattende nedrivning af en køreledning ved Fjenneslev. Det lagde trafikken ned en hel fredag eftermiddag, aften og weekenden med, siger Peter Svendsen og tilføjer:
- Det er noget af det, som har fyldt rigtig meget.
Ifølge Banedanmark vil sporarbejdet fortsætte i anden halvdel af 2023.
- Vi er ved at være igennem hovedparten af de store projekter, som gør, at vi er på vej ind i en mindre presset periode fra midten af august og resten af året, siger trafikdirektøren og tilføjer:
- Men så kommer vi stærkt tilbage næste år, med sporfornyelse mellem Ringsted og Slagelse og mellem Roskilde og Ringsted.
I første halvår af 2023 har DSB tilbagebetalt pendlerne på de sjællandske regionalbaner næsten fire millioner kroner som følge af forsinkelser og aflysninger.