Det skulle have været en arbejdsdag som alle andre for 42-årige Bo Rosenkjær.
Men dagen endte på hospitalet.
Hvad i alverden laver jeg i en hospitalsseng?
- Det meste af mandagen havde jeg været på Sejerø for at hente korn fra øens landmænd, siger lastvognschauffør Bo Rosenkjær.
Han har kørt lastbil i over 20 år. Ulykker har der ikke været nogen af. Ikke før mandag aften den 2. september cirka klokken 21
Det præcise tidspunkt har Bo Rosenkjær ikke helt styr på, for han kan ikke huske noget før tirsdag morgen klokken 05, hvor han kommer til bevidsthed i en hospitalsseng.
- Det sidste, jeg kan huske, er, at jeg er på vej op i førerhuset, men jeg mister grebet og falder bagover, forklarer Bo Rosenkjær fire dage efter uheldet.
Efter en lang arbejdsdag med at hente korn på Sejerø, var det Bo Rosenkjærs plan, at han ville overnatte i førerhuset på sin lastbil på havnen på Sejerø.
Tirsdag morgen klokken 05.15 ville han så tage den første færge mod Havnsø på Sjælland.
Vækkeuret blev derfor stillet til klokken 05.00 om morgenen, og det var da også det tidspunkt, at Bo Rosenkjær igen vågnede op.
Men et helt andet sted, end han havde drømt om.
For da Bo Rosenkjær mistede grebet på vej op i førerhuset og faldt bagover, bankede han sekunder senere hovedet ned i asfalten på kajen.
Sidder op ad forhjul
Efter den sidste afgang fra Sejerø lidt over klokken 18.00 er der normalt ikke mange mennesker til stede på havnen på Sejerø.
Det var der heller ikke mandag aften, men heldigvis for Bo Rosenkjær ser en forbipasserende mand Bo Rosenkjær sidde op ad det ene forhjul på lastvognen.
Der blev handlet hurtigt, så jeg får ingen varige mén
- Han kan tydeligt se, at der er noget galt med mig, så han får fat på færgens maskinmester, der alarmerer øens læge, der hurtigt kommer til stedet.
- Jeg kan ikke huske noget af det, men det er sådan, jeg er blevet fortalt, at det er sket, forklarer han.
De tre mænd bliver med det samme enige om at kontakte myndighederne, som sender en lægehelikopter.
Bo Rosenkjær bliver fløjet til Holbæk Sygehus, hvor hans kone ankommer kort efter og bliver ved hans side hele natten igennem, indtil han vågner forvirret op klokken 5 tirsdag morgen.
- Jeg er godt rundt på gulvet, for det sidste, jeg kan huske, var, at jeg var på vej op i mit styrhus. Så hvad i alverden laver jeg i en hospitalsseng, tænker jeg.
Men hustruen og lægerne på Holbæk Sygehus får forklaret, hvad der er sket. Lægerne tager også en række prøver.
Næsten mirakuløst er der ikke sket noget alvorligt. Derfor bliver Bo Rosenkjær udskrevet i løbet af tirsdagen.
- Der blev handlet hurtigt, så jeg får ingen varige mén, siger han og tager den med ro de kommende dage.
- Resten af ugen skal jeg bare slappe af og komme til hægterne herhjemme på Møn.
Når kræfterne er til det går turen dog atter til Sejerø. Men ikke for at arbejde.
- Jeg er meget taknemlig for, at de tre handlede så hurtigt og professionelt den aften på havnen. Så jeg skal derop igen og give dem en stor tak, lyder det fra en træt, men taknemlig Bo Rosenkjær.