Artiklen er opdateret klokken 18.50 med svar fra skatteminister Jeppe Bruus (S).
43 millioner.
Så mange kroner ser Næstved Kommune ud til at miste om året i tabte skatteindtægter, og det kan i sidste ende ramme borgerne og den nære velfærd.
Vi kan ikke finde 43 millioner uden at ramme noget velfærd
De mistede indtægter skyldes, at der kommer færre indtægter i kommunekassen, fordi loftet for grundskyldspromillen ved lov er fastsat for lavt på et fejlagtigt grundlag.
Grundskyldsloftet er ikke blevet korrigeret i takt med efterfølgende fald i ejendomsvurderinger. Dermed får grundejerne i Næstved Kommune en skattelettelse.
Men det betyder også, at Næstved Kommune har cirka 43 millioner kroner mindre at gøre godt med hvert år de kommende år. Det oprindelige beløb lød på 33 millioner kroner, men kommunens administration har nu regnet sig frem til, at det reelle manglende beløb på mistede indtægter fra grundskyldspromillen bliver cirka 10 millioner kroner højere end først antaget.
Først fra 2028 må kommunerne igen hæve deres grundskyld, og den situation frustrerer borgmester Carsten Rasmussen (S).
- Det er lidt pudsigt, at staten på den her måde har valgt at give skattelettelser til grundejerne i Næstved Kommune, når staten samtidig fastholder et generelt skattestop, siger han.
Mangler svar fra Christiansborg
Derfor har Carsten Rasmussen sammen med borgmestre fra fem andre kommuner landet over - herunder Stevns Kommune - sendt et brev til fire ministre for at gribe ind.
Borgmestrene er skuffede over, at statens nye ejendomsskattesystem rammer skævt.
Se hele brevet her
9. august 2024
Kære Jeppe Bruus, Sophie Løhde, Nicolai Wammen og Mette Frederiksen
Vi er en samling af seks meget forskellige kommuner; Stevns Kommune, Holstebro Kommune, Frederiksberg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Hvidovre Kommune og Næstved Kommune; som alle igen i år får store økonomiske tab fra grundskyld.
Samlet set er vores seks kommuners indtægter fra grundskyld næsten 210 mio. kr. lavere i 2025 end før boligskattereformen. Det er mere end 1 pct. af udgifterne til borgernær service i vores kommuner. Det er på trods af boligskatteaftaler, hvor kommunerne skulle have fuld kompensation for tab.
Vores store økonomiske tab skyldes, at loftet for grundskyldspromillen ved lov er fastsat for lavt på et fejlagtigt grundlag. Grundskyldsloftet er ikke blevet korrigeret i takt med efterfølgende fald i ejendomsvurderinger.
Efter tre af os sidste år fik en midlertidig og lille kompensation for det påførte indtægtstab blev vi lovet, at tabet ville blive indregnet i den kommunale udligning – til en neutralisering af vores fejlagtige indtægtstab. Det har vist sig ikke at være tilfældet.
Vi er bekymrede for udviklingen i vores seks kommuner. Hvis vi år efter år skal tage et betragteligt økonomisk tab fra den ved lov forkert fastsatte grundskyldspromille for vores kommuner, så vil det igen gå ud over velfærden for vores borgere.
Økonomiaftalens markante løft af velfærden er over sommerferien forsvundet som følge af det store økonomiske tab fra grundskyld.
Faaborg-Midtfyn Kommune har i alt tabt 33 mio. kr.
Holstebro Kommune har i alt tabt 22 mio. kr.
Stevns Kommune har i alt tabt 18 mio. kr.
Hvidovre Kommune har i alt tabt 39 mio. kr.
Næstved Kommune har i alt tabt 43 mio. kr.
Frederiksberg Kommune har i alt tabt 62 mio. kr.
Velfærden kommer til at bløde, hvis der ikke findes en stabil løsning. For dette års budget forventer vi, at der igen må foretages en kompensation for grundskyldstabet. Fra budget 2026 skal der findes en stabil løsning, der én gang for alle neutraliserer de økonomiske konsekvenser af de låste og for lavt satte grundskyldspromiller og svingende vurderinger uden komplet uigennemskuelig udligningsteknik.
Vi er meget frustrerede over at stå i en situation, hvor det løft vi blev stillet i udsigt med præsentationen af kommuneaftalen, blandet andet ”ædes op” af en fejl i grundskyldsloftet, og hvad der skulle være et kompenserende udligningssystem. Det er fuldkommen uforståelig for vores borgere, som med rette venter på et løft af velfærden – ikke besparelser.
Derfor anmoder vi også om et møde hurtigst muligt med henblik på at sikre en akut indgriben i 2025, således at velfærden i vores kommuner ikke kommer til at bløde.
Med venlig hilsen
Henning Urban Dam Nielsen
Stevns Kommune
Hans Stavnsager
Faaborg-Midtfyn Kommune
Carsten Rasmussen
Næstved Kommune
H.C. Østerby
Holstebro Kommune
Anders Wolf Andresen
Hvidovre Kommune
Michael Vindfeldt
Frederiksberg Kommune
Samlet set kommer de seks kommuner ifølge dem til at mangle 217 millioner kroner.
Ifølge dem giver det nye system nogle kommuner et klækkeligt overskud, mens andre kommuner får færre skatteindtægter ind til velfærd.
- Fra Christiansborg sagde man, dengang man lavede loven i marts 2023, at det her ikke ville komme til at koste kommunerne noget, siger Carsten Rasmussen og fortsætter:
- Det har det som sådan heller ikke, hvis man ser på alle 98 kommuner samlet set. For samlet set har kommunerne fået 1,9 milliarder kroner mere. Men det var ikke helt det, vi mente. Vi ville have, at ingen kommuner skulle miste noget.
Ingen af de fire ministre har svaret på brevet fra de seks borgmestre, og det kan Carsten Rasmussen sådan set godt forstå.
- Jeg kan godt forstå, hvis de sidder og river sig i håret. For det er meget svært at finde en løsning på problemet.
- Problemet er at hvis vi seks kommuner skal kompenseres, så skal pengene komme fra statskassen, og vil det jo så betyde, at de danske kommuner samlet set får flere penge end aftalt, siger han.
Skal finde besparelser for flere millioner kroner
Carsten Rasmussen tror heller ikke, at skatteministeriet kommer til undsætning.
- Hvis Skatteministeriet begynder at åbne op for det her betyder det, at de skal genberegne grundlaget for ejendomsskatter generelt. Det tror jeg ikke kommer til at ske, siger han.
Jeg frygter, at vi står med en varig reduktion i vores indtægter
Derfor regner borgmesteren ikke med, at der kommer en løsning.
- Mit håb er, at de partier der har sagt, at kommunerne ikke må tabe penge på det her, står ved det og vælger en løsning, hvor vi seks kommuner bliver kompenseret. Men jeg er langt fra sikker på, det sker, siger han.
Carsten Rasmussen har derfor gjort kommunens administration opmærksom på, at det nok bliver nødvendigt at finde besparelser de kommende år for cirka 40 millioner om året.
- Konsekvensen er, at byrådet har bedt administrationen om at fremlægge et sparekatalog på cirka 43 millioner kroner. Det kan betyde afskedigelser i administrationen. Og vi kan ikke finde 43 millioner uden at ramme noget velfærd, siger han.
- Det er dybt skuffende
Men måske kan Næstved Kommune sparke problemet til hjørne, indtil Folketinget eller regeringen finder en varig løsning.
- Alternativet er, at vi bruger af vores økonomiske råderum, hvor vi vælger ikke at finde besparelser nu, siger Carsten Rasmussen og tilføjer:
- Så må vi tage et underskud på budgetterne i 2025 og håbe, at staten har fundet en løsning. Men vi kan ikke have et underskud på 43 millioner kroner tre år i træk, for så tømmer vi pengekassen.
Den løsning kommer ikke til at ske i Stevns Kommune.
Her ser borgmester Henning Urban Dam Nielsen (S), der er medunderskriver på brevet til de fire ministre, ingen anden udvej end besparelser på det kommune budget som følge af problemet med at regulere den kommunale grundskyld korrekt.
- Vi har en aftale om ikke at tage fra den kommunale kassebeholdning.
- Så vi frygter, at vi bliver nødt til for eksempel at nedregulere udgifterne til vedligeholdelse, selvom de i forvejen ligger 20 procent lavere end anbefalet af Kommunernes Landsforening, forklarer Henning Urban Dam Nielsen.
Stevns Kommune mangler 18 millioner i kommunekassen som følge af de fejlagtige udregninger af grundskylden.
- Det er dybt skuffende, at der ikke er fundet en løsning. Jeg forventer svar og en løsning, men jeg frygter, at vi står med en varig reduktion i vores indtægter, siger Henning Urban Dam Nielsen.
I en mail fra Skatteministeriet svarer skatteminister Jeppe Bruus følgende på TV2ØST's henvendelse:
- Regeringen har modtaget henvendelser fra flere kommuner vedrørende spørgsmål om kommunernes indtægter fra grundskylden. Regeringen drøfter henvendelserne og er i gang med at se på problematikken sammen med kommunerne og Kommunernes Landsforening.