Hvorfor går fjernevarmeprojekter i Slagelse, Skælskør, Faxe og nu Næstved i vasken?
De fleste af stederne har det ganske enkelt haltet med opbakningen hos forbrugerne, men det er mere kompliceret end som så.
TV2 ØST har spurgt Anders Dyrelund, der er ekspert i varmeplanlægning i byer hos IDA.
- Der er mange årsager, siger han og lægger ud med den første:
- Det hele begyndte med, at Anders Fogh Rasmussen (V) (daværende statsminister, red.) sagde i 2006, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler.
Sådan en stop-go-politik er ikke smart, for man kan ikke bare trylle alle de medarbejdere, man havde engang frem fra den ene dag til den anden.
Kommunerne fik efterfølgende besked på, at de skulle begynde at arbejde med varmeplanlægning - med at finde ud af hvor det kan svare sig at skifte gas ud med fjernvarme.
Da fjernvarme blev sikkerhedspolitik
Problemet var bare, at gassen var billig, og at det for almindelige parcelhuse derfor ikke var attraktivt at cutte gasledningen og få lagt fjernvarme ind. Det betød, at de virksomheder, der har specialiseret sig i at lægge fjernvarmerør skilte sig af med medarbejdere - der var simpelthen ikke meget at lave.
Vi springer videre til den anden årsag.
Med Ruslands invasionskrig i Ukraine i 2021 blev varmeforsyning og sikkerhedspolitik viklet ind i hinanden - og meldingen fra Mette Frederiksens (S) regering lød, at fjernvarmen nu skal rulles ud hurtigt, så vi som land kan blive uafhængig af Ruslands gas.
- Det er meget fornuftigt i sig selv, men sådan en stop-go-politik er ikke smart, for man kan ikke bare trylle alle de medarbejdere, man havde engang frem fra den ene dag til den anden. Det førte derfor til en kæmpe overophedning af markedet, siger Anders Dyrelund.
Nye områder havner i problemer
Alle priser i samfundet steg og inflationen buldrede i vejret. I en entreprenørbranche, der også har meget andet at lave end at lægge fjernvarmerør ud, blev projekterne derfor rigtig dyre.
- Så er det klart, at de projekter, der lå lige på vippen, de bliver kritiske, og så er det bedst at stoppe. Der hvor man har eksisterende systemer at bygge videre på, kan man måske fortsætte, men det blev meget risikabelt at rulle fjernvarme ud nye steder, forklarer Anders Dyrelund.
Særligt i nye områder vil fjernvarmen være mindre konkurrencedygtig. Det skyldes, at der kun er de nye kunder til at betale for etableringen.
- Det får mange kunder til at sige fra. De vil gerne have en stor økonomisk fordel til gengæld for at tilslutte sig, siger Anders Dyrelund.
Lovgivning spænder ben
Den tredje årsag findes i al den regulering, der er af fjernvarmeområdet.
- Ministerier og styrelser kan ikke samarbejde ordentligt om at gennemføre den politik, som Folketinget har vedtaget. Når man får energimærket sin bygning, ender man med at få et bedre energimærke, hvis man har en varmepumpe, selv om politikken er, at fjernvarme er det bedste, siger Anders Dyrelund.
Det skyldes ganske enkelt, at man har nogle faktorer, der favoriserer varmepumperne.
Og endelig den fjerde og sidste årsag. Udnyttelse af overskudsvarme belønnes ikke - det straffes.
- Vi har et prisloft på overskudsvarme, der gør, at eksempelvis et datacenter ikke kan tjene penge på at levere overskudsvarme. De skal sætte penge til, hvis de skal levere overskudsvarmen ud i fjernvarmenettet, forklarer Anders Dyrelund.