FDM: Drop ekstra afgift for dieselbiler

FDM opfordrer i lyset af de høje priser til, at man fra politisk side midlertidigt dropper en afgift, der gør det dyrere at køre diesel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er ekstra dyrt at være bilejer i øjeblikket. Og særligt hvis man ejer en dieselbil. 

I skrivende stund er prisen for en liter diesel på 15 kroner og 89 øre hos Cirkle K. 

Dertil kommer en halvårlig grøn ejergift og en udligningsafgift, som gælder for dieselbiler.

quote Vi er optaget af, det stadigvæk kan svare sig at pendle til arbejde.

Louise Schack Elholm (V), folketingskandidat.

Sidstnævnte afgift opfordrer interesseorganisationen FDM nu til at droppe midlertidigt.

Udligningsafgiften kan koste på den gode side af 2000 kroner om året, alt efter hvor langt dieselbilen er sat til at køre på literen. 

- Det er en løsning, hvorpå man kan komme pendlere i møde på en anden måde end via befordringsfradraget, siger afdelingschef hos FDM, Torben Lund Kudsk.

- Mange pendlere kører i dieselbiler, og vi foreslår, at man i en periode dropper udligningsafgiften, indtil priserne er kommet ned i et normalt leje.

Hvad er udligningsafgiften?

Hvis du har et køretøj, der kører på diesel eller gas, skal du betale udligningsafgift.

Udligningsafgiften korrigerer for forskellen i afgiften på benzin- og dieselolie. Når afgiften på benzin sættes op, sættes udligningsafgiften også op. Når afgiften på diesel sættes op, sættes udligningsafgiften omvendt ned.

Kilde: skat.dk

Diesel kan blive dyrere

Udligningsafgiften blev oprindeligt lavet for at udligne de 1,43 kroner, som en liter benzin er dyrere i afgifter end en liter diesel. 

Med andre ord kan man sige, at diesel er billigere på standeren, end den i virkeligheden er. 

Historisk set er der ikke ændret meget på udligningsafgiften, men den 4. december 2020 blev den hævet med 21 procent som følge af aftalen om grøn omstilling for vejtransporten. En aftale, der blev stemt igennem med stemmer fra regeringen og dens støttepartier. 

Næstved Station
Læs også
Signalfejl skaber igen aflysninger - DSB tyer til flere former for kompensation
Næstved Station
Læs også
Signalfejl skaber igen aflysninger - DSB tyer til flere former for kompensation

Samtidig er der udsigter til, at prisen på diesel kan blive endnu dyrere, end den er i dag. 

- Den strukturelle ubalance er større for dieselolie, end den er for benzin. Det skyldes, at Rusland producerer meget diesel, og vi ikke handler med dem i øjeblikket. Markedet er også snævert, idet europæere bruger mere diesel end amerikanere, forklarer Torben Lund Kudsk. 

Derfor mener FDM at det er det rette tidspunkt at gøre det billigere at køre til og fra arbejde.

- Politikerne sidder fast, og vil have folk til at købe el. Men sagen er den, at der er mange årsager til, at de stadigvæk har en dieselbil. Desuden har dieselbiler fået et uberettiget dårligt ry, hvor de i virkeligheden kører længere på literen end benzinbiler, siger Torben Lund Kudsk. 

Sidder ikke fast

Louise Schack Elholm er skatteordfører for Venstre og stiller op til Folketinget i Sjællands Storkreds.

Ifølge hende er Venstre åbne over for at se på muligheden for at droppe udligningsafgiften midlertidigt. 

- Vi er altid åbne for, hvordan vi kan hjælpe danskerne. Vi er optaget af, det stadigvæk kan svare sig at pendle til arbejde, for det er med til at gøre, at folk har et arbejde, siger Louise Schack Elholm (V).

Asfaltarbejde
Læs også
53 dage langt vejarbejde i vente på Sydmotorvejen
Asfaltarbejde
Læs også
53 dage langt vejarbejde i vente på Sydmotorvejen

Ifølge FDM's afdelingschef sidder politikerne fast i et fortidsbillede af, at dieselbiler forurener mere end benzinbiler, og at de samtidig vil have danskerne over til at køre på el frem for alt.

Men det udsagn køber Louise Schack Elholm ikke. 

- Vi sidder ikke fast. Vi var for eksempel ikke med i bilaftalen fra 2020. Men når vi forhandler klimaaftaler, bliver vi hver gang præsenteret for, at diesel forurener mest, siger ordføreren. 

Forkert vej at gå

På den anden fløj er Kasper Roug medlem af skatteudvalget for Socialdemokratiet. Han stiller også op til Folketinget i Sjællands Storkreds. 

Når det kommer til forslaget om at fjerne udligningsafgiften midlertidigt, er han ikke i tvivl.

- Jeg synes ikke, at vi skal kigge på nedsættelser af brændstof. Det er ikke den rigtige vej at gå. I stedet skal vi have mange flere over i den kollektive trafik, lyder det fra Kasper Roug (S). 

I stedet mener Socialdemokratiet, at man igen kunne justere ved befordringsfradraget.

- Jeg vil hellere forhøje kilometerfradraget for de borgere, der bor i yderkommunerne, og ikke har de samme muligheder for at benytte sig af den kollektiv trafik, slår Kasper Roug (S) fast. 

Trine Pertou Mach
Læs også
Enhedslisten med nyt udspil - vil halvere prisen på offentlig transport
Trine Pertou Mach
Læs også
Enhedslisten med nyt udspil - vil halvere prisen på offentlig transport

Hos FDM håber man stadig, at der fra politisk side vil blive kigget på udligningsafgiften.

- At sætte afgiften ned på brændstof er ikke en ukendt manøvre. Det er tværtimod noget, man i højere grad har gjort i vores nabolande, end i Danmark. På den helt korte bane vil det være en udstrakt hånd til de pendlere, der kører langt på arbejde, slutter Torben Lund Kudsk. 

Louise Schack Elholm (V) fortæller, at hun vil tage forslaget omkring udligningsafgiften med videre til de andre partier, hvis blå blok kommer til at sidde på magten efter folketingsvalget. 

Læs også
Ny undersøgelse afslører - så meget tid bruger du på at holde i kø
Læs også
Ny undersøgelse afslører - så meget tid bruger du på at holde i kø

Nyhedsoverblik