Nyhedsoverblik

Kraftig solstorm giver en sidste mulighed for at se nordlys

De seneste to nætter har man kunnet være heldig at se adskillige stjerneskud og endda nordlys i blå, røde og grønne farver på den danske nattehimmel.

Og natten til onsdag kan man igen være heldig at se nordlys i Danmark, hvis man holder øje de rette steder.

Det er dog formentlig sidste chance i denne omgang.

Det vurderer Kristian Pagh Nielsen, der er fysiker ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Han har tidligere arbejdet med målinger af nordlys på den norske ø Svalbard.

- Solens aktivitet er helt usædvanlig høj for tiden. Vi har virkelig mange solpletter, faktisk så mange som vi ikke har set i over 20 år.

- Det betyder også, at der kommer rigtig mange elektroner og ioniserede materialer flyvende med høj fart mod Jorden. Og det er især, når der sker eksplosioner i Solens overflade, at der er chance for at se nordlys, siger han.

Klokken 23.45 mandag aften fangede Fie Andersen dette billede af nordlyset på  Parkvej i Nykøbing Falster.
Klokken 23.45 mandag aften fangede Fie Andersen dette billede af nordlyset på Parkvej i Nykøbing Falster. Foto: Fie Andersen / privat foto

Det er energirig stråling fra solen, der får luftens ilt- og kvælstofmolekyler til at lyse og dermed dannes nord- eller sydlys.

For to dage siden skete der en stor eksplosion på Solens overflade. Det er den, der har været årsag til det kraftige nordlys de seneste nætter.

Læs også
Se den vilde meteorsværm
Læs også
Se den vilde meteorsværm