Landbruget vil have hurtig handling i PFAS-sag

Arbejdsgruppe skal finde løsninger på sikring af naturpleje på statslige naturområder efter stop for græsning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Naturstyrelsen satte fredag græsning med kvæg i bero på 43 statslige naturområder. Årsagen var risiko for forurening med giftige PFAS-stoffer.

Nu skal en arbejdsgruppe finde løsninger på, hvordan naturplejen på arealerne kan sikres, og hvordan de berørte landmænd kan hjælpes.

quote Nu kræves der hurtig handling, og det skal være med løsninger, som kan sættes i værk umiddelbart

Thor Gunnar Kofoed, viceformand, Landbrug & Fødevarer

Det skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Flere interesseorganisationer, der er en del af arbejdsgruppen glæder sig over, at der nu skal ses på løsninger. De understreger dog, at arbejdet skal gå hurtigt.

Læs også
Jespers køer gik i luksusnatur tæt på havet - nu er de forurenet med frygtet giftstof
Læs også
Jespers køer gik i luksusnatur tæt på havet - nu er de forurenet med frygtet giftstof

I hvert fald hvis der skal findes en løsning, der er tilfredsstillende for de landmænd og det fugleliv, som stoppet for græsningen berører.

- Det ikke er et sekund for tidligt, at der nu kommer nogle konstruktive initiativer fra regeringen. Det er faktisk næsten for sent, siger viceformand for Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed.

En urimelig presset situation

Naturarealerne var indtil græsningen blev sat i bero forpagtet til private landmænd. Flere af de landmænd mangler nu jord til de kvæg, der afgræssede områderne.

Thor Gunnar Kofoed mener, at det har sat de landmænd, der har haft køer gående på områderne, i en urimelig og presset situation.

- Nu kræves der hurtig handling, og det skal være med løsninger, som kan sættes i værk umiddelbart, siger han.

Ifølge Dansk Ornitologisk Forening (DOF) Birdlife kan det få konsekvenser for de truede fuglearter, der holder til på naturområder, hvis der ikke er kvæg til at afgræsse områderne til sidste halvdel af 2023.

Køerne er vigtige for dyrelivet

Køerne er nemlig de bedste til at afgræsse naturområderne. Det fortæller formand for DOF Egon Østergaard.

- Køerne giver liv og dynamik i de her områder. De tramper områderne godt op, og så klatter de. Klatterne giver grundlag for en masse insektliv, som fugle og fugleunger kan leve af, siger han.

Læs også
PFAS-fund sætter en stopper for græssende kvæg
Læs også
PFAS-fund sætter en stopper for græssende kvæg

Egon Østergaard håber, at der i arbejdsgruppen kan findes en løsning, hvor køerne i tide kan vende tilbage på i hvert fald nogle af områderne.

Thor Gunnar Kofoed mener desuden, at der skal ses på en kompensationsordning for de landmænd, der indtil for nyligt har haft kvæg på områderne.

- Det er landmænd, der har deres levebrød ved de her aktiviteter. Det kan man selvfølgelig ikke bare tage fra dem uden videre, fordi myndighederne har forsømt at agere i tide.


Nyhedsoverblik