Line giver ikke meget for nyt solcelleforslag: - Det er ret flabet

Flere penge i kompensation skal give færre protester over solceller og vindmøller på land. 

Sådan lyder parolen i et nyt forslag fra tænketanken Krakas konsulentafdeling, Kraka Advisory.

Men i regionens førende solcellekommune er borgerne ikke helt tilfredse med den model.

Ifølge tænketankens direktør, Peter Mogensen, er den store modstand hverken overraskende eller uretfærdig.

- Lige nu er naturtilstanden den, at du reelt ikke får noget for at blive nabo til en vindmølle eller et solcelleanlæg, siger han og henviser til de nuværende kompensationsordninger.

I dag ydes der i gennemsnit 2.500 kroner om året til boligejere, der bor ved siden af et solcelleanlæg. Derudover gives der i dag også en engangskompensation for tab af ejendomsværdi i den såkaldte Værditabsordning.

Kraka Advisory har dog tidligere påpeget, at tre ud af fire naboer til solcelleanlæg med den nuværende værditabsordning bliver underkompenseret.

- Det er uholdbart, hvis Danmark skal nå de politiske mål om mere grøn energi, siger direktøren og tilføjer:

- Men hvad nu hvis folk får kompensation, de kan mærke?

Mener penge vil hjælpe

Kraka Advisory foreslår, at opsætteren af en solcellepark skal give 100 kroner for hver megawatt kapacitet i et solcelleanlæg til naboer inden for en radius af 200 meter.

For nogle af de større anlæg, som er på tegnebrættet i Faxe Kommune, betyder det, at naboer skal have op til 30.000 kroner i kompensation om året i anlæggets levetid.

For naboer til mindre anlæg er kompensationen et par tusinde om året.

Derudover skal boligejere forsat kunne søge en engangserstatning for tabt ejendomsværdi, lyder forslaget.

- Økonomi plejer at virke i den virkelige verden. Det er alt, vi foreslår. For der er masser af penge i vedvarende energi til at komme med seriøse kompensationer til folk, siger Peter Mogensen.

Ifølge forslaget skal opsætteren også kompensere kommunerne. Her er beløbet 32.000 kroner for hver megawatt solcelleanlægger.

Alene i Faxe Kommune vil det svare til 14 millioner kroner om året for de 599 hektarer med solceller, som enten er på tegnebrættet eller allerede er realiseret.

Til sammenligning vil de samme projekter under de nuværende kompensationsordninger give kommunen en engangserstatning på cirka 17 millioner kroner.

- Hvis nu borgerne fik noget ud af det - så ville politikerne være mere tilbøjelige til at sige ja, siger Peter Mogensen.

Afviser forslag

I sidste uge fortalte Line Mørkegaard fra Faxe til TV2 ØST, hvordan hun risikerer at få 126 hektarer solceller som nærmeste nabo.

Ifølge den model, som Kraka Advisory foreslår, vil hun skulle have godt 9.100 kroner om året i kompensation. Men det er for lidt, mener hun.

- Det er ikke derfor, vi er flyttet på landet, og i det billede gør det ingen forskel for mig med de 9.100 kroner. Jeg synes faktisk, det er et ret flabet bud, siger hun og tilføjer:

- Det er private virksomheder, der tjener penge på det her, og det kan ikke være rimeligt, de skal ødelægge det for helt almindelige husejere. Derfor skal den samlede kompensation svare til det reelle værditab.

Line Mørkegaard peger på, at Kraka selv har fremhævet, at tre ud af fire boligejere bliver underkompenseret for ejendomsværditab.

- Men når det er sagt, synes jeg, at grundtanken er god, hvis man bliver kompenseret for ejendommens værditab, men også bliver kompenseret på den længere bane.

Forstår naboers kritik

Morten Kastrup fra Høsten øst for Haslev står også med udsigten til at få solceller til nabo.

Ifølge Kraka Advisorys forslag vil han potentielt kunne få et par tusinde kroner i kompensation om året, fordi der er tale om et relativt mindre anlæg på cirka 30 hektarer.

Hans udfordring er dog, at han ikke bor tæt nok på anlægget til at komme i betragtning til kompensation ifølge Kraka Advisorys model.

Og selv, hvis han gjorde, mener han, at kompensationen er for lille. En vurdering fra både ejendomsmægler og kreditselskab fra før og efter solcellerne kom på tale viser et ejendomsværditab på 600.000 kroner.

- Jeg synes ikke, det er i orden, for de firmaer, der sætter disse anlæg op, tjener millioner på det, siger Morten Kastrup og tilføjer:

- Jeg mener, vi skal kompenseres på baggrund af en vurdering af, hvad huset ville kunne sælges for uden solcelleanlægget, og hvad vi så vil kunne sælge det for med solcelleanlægget til nabo. Det værditab er den kompensation, jeg mener, vi skal have. Og det ser ikke særligt optimistisk ud under de nuværende regler for værditab, konstaterer han.

TV2 ØST har spurgt BeGreen, der står bag solcelleanlægget ved Høsten, hvor Morten Kastrup bor, hvad de mener om forslaget til modellen for kompensation.

- Som udgangspunkt er vi åbne over for øget kompensering, men Krakas specifikke model vil medføre, at en række solcelleprojekter ikke vil blive rentable, siger direktør Anders Dolmer.

Og hos Energigårdene, der også har søgt om at rejse solceller i Faxe Kommune, er kommunikationschef Christian Bech Petersen også positiv overfor forslaget:

- Hos Energigårdene giver vi naboer og lokalsamfund del i parkens løbende overskud. Vi bakker derfor op om Krakas principper, som sikrer naboer en økonomisk gevinst, der er mere end bare en engangsbetaling, siger han.

Forelagt kritikken fra naboerne siger Peter Mogensen fra Kraka:

- Det afgørende princip i vores model er, at folk skal kompenseres ordentlig. Det virker jo fornuftigt, at naboerne råber op, hvis de synes, de får for lidt ud af at have solceller i nabolaget, siger han og fortsætter:

- Men de eksisterende ordninger ændrer vi ikke på, så Line og andre naboer kan stadig søge Værditabsordningen (der er en engangskompensation for tab af ejendomsværdi, red.)

Derudover vil naboerne modtage den årlige kompensation, der er betydeligt bedre end i dag, påpeger Peter Morgensen.

- Hele ideen er jo, at grøn omstilling skal være attraktiv, en vindersag for alle, siger han og understreger, at modellen er et eksempel på, hvordan man kan fordele opstillernes overnormale profit.

Onsdag aften har Plan & Kulturudvalget i Faxe Kommune besluttet ikke at gå videre med det solcelleanlæg ved Bråby Stationsby, som Line Mørkegaard ville blive nabo til.