Nyhedsoverblik

Målsætning om flere betjente ikke nået

Det er beskæmmende, at målsætningen fra politiforliget om at sikre 450 ekstra betjente ingenlunde er nået.

Det siger Heino Kegel, forbundsformand i Politiforbundet, til TV 2.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) oplyser til mediet, at der er kommet 170 ekstra betjente til, siden forliget blev indgået i slutningen af 2020.

Forklaringen er, at det danske arbejdsmarked er i en situation, hvor der er "rift om hænderne", lyder det.

Peter Hummelgaard peger også på, at der er for få ansøgere med de rigtige kvalifikationer.

Han tager ansvaret "meget seriøst" som justitsminister.

De 450 ekstra politistuderende skulle løfte den samlede politistyrke til godt 11.700.

Ifølge nøgletal fra Rigspolitiet manglede der over 260 betjente ved udgangen af marts.

Læs også
Kun 170 af 450 lovede betjente er blevet ansat
Læs også
Kun 170 af 450 lovede betjente er blevet ansat