De seneste år har den generelle trivsel for børn i folkeskolealderen været faldende.
På landsplan er antallet af elever med højest trivsel faldet med 5,5 procent fra 92,9 procent i skoleåret 2016/2017 til 87,4 procent i skoleåret 2022/2023.
Det bedste, man kan gøre, er, at slå ørene ud, være nærværende og lytte
I TV2 ØST's sendeområde ligger trivslen 3,3 procent under landsgennemsnittet. Her var det 84,1 procent af skoleeleverne, som havde høj trivsel i skoleåret 2022/2023.
Undersøgelsen er baseret på børnenes egne besvarelser, hvor de har kategoriseret deres egen trivsel på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er "rigtig god trivsel".
En af af hovedårsagerne til, at børns trivsel falder, kan være folkeskolereformen fra 2013, som blandt andet fokuserede på at gøre skolen mere faglig og målorienteret, hvilket alle børn ikke trives i.
Det forklarer Sanne Lind, som er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår.
Opmærksomhed på store ændringer
Ifølge hende er der nogle tegn, man som forældre kan være opmærksom på, hvis man er bekymret for begyndende mistrivsel hos sit barn.
Helt overordnet forklarer hun, at man skal være opmærksom på permanente ændringer i barnets adfærd. Både den sociale adfærd og den psykologiske adfærd.
Derudover pointerer Sanne Lind også vigtigheden af et effektivt skole-hjem-samarbejde.
- Først og fremmest er det vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem skole og hjem, som kan styrke barnets muligheder de steder, hvor barnet bruger meget tid, siger hun.
Et vigtigt alarmsignal er, hvis ens barn bliver mere trist og indadvendt eller omvendt bliver mere udadreagerende og vred, forklarer hun.
- Det kan også være fysiske tegn som vedvarende ondt i maven, hvis et barn trækker sig i kontakten med andre børn eller bliver mere voksensøgende.
Et vigtigt tegn på mistrivsel
Derudover fortæller hun, at et vigtigt tegn på mistrivsel også kan være, hvis et barn ikke vil i skole.
- Der kan selvfølgelig være mange grunde til et barn ikke vil i skole. Men hvis et barn begynder at tale negativt om skolen eller taler om skyldfølelse i forhold til skolen, så et det tegn man kan kigge efter.
Hun pointerer dog, at man ikke skal sætte gang i det store alarmberedskab, hvis ens barn taler negativt om skolen en enkelt gang, men at man skal være opmærksom på en overordnet ændring af adfærden.
Sådan hjælper du
Når man som forælder gerne vil gøre noget for at hjælpe sit barn, hvis man mistænker mistrivsel, så anbefaler Sanne Lind først og fremmest, at man lytter.
- Det bedste, man kan gøre, er, at slå ørene ud, være nærværende og lytte.
Hun fortæller, at det nogle gange kan være svært for barnet at udtrykke, hvad der reelt er problemet.
Her foreslår hun, at man stiller nogle helt konkrete spørgsmål.
Man kan starte i den positive ende med at stille sit barn nogle positive spørgsmål som, hvad der er godt ved skolen og hvilke fag, som barnet er glad for og dermed gå på opdagelse og folde barnets perspektiver ud.
Det kan ifølge Sanne Lind være et vigtigt værktøj til at finde frem til, hvad man selv kan gøre som forælder, og hvad skolen kan gøre.
Derfor understreger hun, at det er meget vigtigt, at man tager kontakt til skolen, så man sammen kan afdække, hvad der er svært for barnet.
- Det er ofte noget i fællesskabet, der kan være vanskeligt for barnet, derfor vil jeg igen anbefale, at man tager fat i skolen, hvis man mener, at ens barn mistrives.