Flere læger til udkantsområderne og mere tid til patienter.
Det er blandt andet ambitionen med regeringens nye sundhedsreform, der vil sammenlægge Region Sjælland og Region Hovedstaden til én sammenhængende region og derigennem styrke sundhedsvæsenet.
Det vil umiddelbart ligge fjernt for mig at blive læge på Lolland eller i Slagelse
Men hvordan forholder fremtidens læger sig til at skulle løfte lægemanglen på Region Sjællands hospitaler?
Og hvordan gør man en lægefaglig arbejdsplads i Udkantsdanmark attraktiv?
Det har TV2 ØST spurgt Helene Hedegaard Udsen om.
Stor mangel på personale
Region Sjælland har væsentlige udfordringer med bemandingen af blandt andet læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner sammenlignet med Region Hovedstaden.
Region Sjælland har godt 20 speciallæger pr. 10.000 indbyggere mod godt 30 speciallæger i Region Hovedstaden.
Tilsvarende har Region Sjælland godt 100 sygeplejersker pr. 10.000 indbyggere mod godt 130 sygeplejersker i Region Hovedstaden.
Region Hovedstaden har mere end dobbelt så mange radiologer pr. indbygger som Region Sjælland.
Hun er 10. semesterstuderende på medicinuddannelsen ved Københavns Universitet - og ifølge hende er svarene simple.
- Det handler om bedre arbejdsvilkår, siger hun og fortsætter:
- Hvis man bliver givet mulighed for en 30 timers stilling i provinsen, flere 24 timers vagter og bedre barselsvilkår kan det skabe bedre sammenhæng mellem at have et arbejde som læge og have et familieliv.
Lønnen er ikke altafgørende
Under regeringens pressemøde onsdag fremhævede statsminister Mette Frederiksen (S) lønninger som et nedslagspunkt i forsøget på at tiltrække flere læger til provinserne.
- Vi foreslår, at man som læge får færre patienter og en bedre betaling, hvis man har sin praksis i de dele af landet, hvor der mangler læger, sagde hun foran en fyldt pressesal.
Det er imidlertid ikke altafgørende for Helene Hedegaard Udsen.
- Vi er jo godt betalte i forvejen, så jeg synes ikke, man kan trække særlig meget mere i vores løn.
For hende bør guleroden nemlig komme i form af muligheden for at kunne udnytte sine nyerhvervede kompetencer til fulde.
- Det kan godt lokke, at man har tid og plads til at dykke ned i og bruge sin faglighed. Det er mere interessant at have en kompleks patient med flere sygdomme fremfor at skulle udskrive klamydiatests i København, siger hun.
Har svært ved at se sig selv i provinsen
For Emilie Lentz Roel Larsen, der også er medicinstuderende på Københavns Universitet, er lønnen heller ikke alt.
Som et led i sin uddannelse er hun for tiden på narkoseafdelingen på Holbæk Sygehus, og her har hun fundet ud af, hvad der betyder noget for hende.
- Supervision, sparring og et godt arbejdsmiljø er rigtig vigtigt for mig i dag som studerende, men også i fremtiden som læge.
- Det kan jeg mærke, at det får jeg her på Holbæk Sygehus, så det gør, at jeg overvejer i højere grad at rykke ud til provinsen i dag sammenlignet med tidligere, siger hun.
Reformudspillets hovedpointer
Sammenlægning af regioner:
Regeringen lægger op til en sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden for at skabe en samlet østdansk storregion.
Regeringen begrunder ønsket med, at en sammenlægning vil "bidrage til en mere bæredygtig geografisk fordeling af sundhedsvæsenets ressourcer med mere lige adgang til læger i alle dele af Danmark".
17 sundhedsråd:
Regeringen vil skabe 17 såkaldte sundhedsråd, heraf to i det nuværende Region Sjælland.
Sundhedsrådene skal sikre, at staten, regioner og kommuner taler bedre sammen, så patienter ikke bliver tabt mellem sygehuse, de praktiserende læger og andre behandlingstilbud.
Bedre fysiske rammer:
Regeringen lægger op til, at de lokale sundhedsråd samlet skal have 3,5 milliarder kroner over perioden 2027 til 2031.
Pengene skal gå til at etablere bedre fysiske rammer for nye lokale sundhedsindsatser, så borgerne kan få træning, pleje og behandling tæt på, hvor de bor.
Flere læger på Lolland, Falster og Sydsjælland:
Regeringens målsætning lyder på, at der i 2030 skal være cirka 45 procent flere læger i almen medicinske tilbud i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner sammenlignet med i dag.
Det skal blandt andet ske ved:
at lukke for at etablere af nye lægeklinikker i områder med i forvejen høj lægedækning.
at læger, der har praksis i dele af landet, hvor der mangler læger, får bedre betaling og færre patienter.
at gøre det mere attraktivt for praktiserende læger at udskyde pensionen.
Flere lægestuderende i Køge:
Et af punkterne går ligeledes på at uddanne flere læger. Det betyder, at regeringen foreslår at oprette 20 nye pladser på medicinstudiet i Køge.
Regeringen arbejder med en målsætning om, at der skal være mindst 5.000 læger i almen medicin på landsplan i 2035. Det er et løft på 1.500 læger i forhold til i dag.
Overvejelser er en ting, realitet er noget andet.
- Hele min omgangskreds er i København, så derfor er jeg naturligt mest interesseret i at finde et job i Hovedstadsområdet. Det vil umiddelbart ligge fjernt for mig at blive læge på Lolland eller i Slagelse, men jeg kan ikke afvise det på forhånd, siger Emilie Lentz Roel Larsen.
En helhedspakke er vigtig
For Emilie Lentz Roel Larsen fylder arbejdsmiljøet en vigtig del, og det er hun langt fra ene om at synes.
Det fortæller Jørgen Kurtzhals, der er prodekan for uddannelsen på Københavns Universitet.
- Det, der batter for dem, er, at det er et spændende sted at være. Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål, om hvor man er, men om forskningsmiljøet og kollegerne omkring dem er gode, siger Jørgen Kurtzhals.
Prodekanen erkender imidlertid, at den by, som de studerende ender med at arbejde i, også kan være en faktor for deres valg af arbejdsplads.
Ikke mindst, fordi lægeuddannelsen som bekendt er lang, og mange medicinstuderende når at stifte familie, før de træder ind på arbejdsmarkedet.
- Det er helt sikkert, at det ikke er nok at have et fedt sted at arbejde som studerende eller ung læge. Du skal også have et godt sted for dine børn at gå i skole – men det kan kommunerne og regionerne jo arbejde på, tilføjer Jørgen Kurtzhals.
Uforstående over for lønspørgsmål
TV2 ØST har forelagt de to studerendes og prodekanens pointer for Venstres sundhedsordfører, Christoffer Melson (V), og han er ikke enig i, at løn ikke er et væsentlig parameter.
- Løn bliver ofte fremhævet af de læger, vi taler med. Det overrasker mig lidt, hvis de studerende overhovedet ikke tror, at lønjusteringer virker. Jeg synes, at virkeligheden har vist flere gange, at løn betyder noget, siger han.
Christoffer Melson forstår omvendt, at de medicinstuderende ønsker at få mere fleksibilitet, og det forsøger regeringen blandt andet at skabe i provinsen med sit reformudspil.
- Vi kan gøre noget i forhold til at give de læger, der har flest syge patienter, færre patienter. Der bliver nu også mulighed for at tage uddannelser i de områder, hvor der mangler læger, siger sundhedsordføreren.