To år efter valget har mange skiftet parti: - Det er helt usædvanligt

- Jeg har valgt med hjertet. Hver gang. Jeg følger min overbevisning, og er nødt til at se mig i det parti, som jeg er med i.

Sådan siger Bob Richard Nielsen.

Han repræsenterer fra og med mandag Danmarksdemokraterne i Guldborgsund Kommune - men det er ikke den liste, som han er valgt for. Det var i stedet Dansk Folkeparti, som han senest skiftede til i 2019. Før da var han medlem af Nye Borgerlige, og før da var det igen Dansk Folkeparti, som han repræsenterede. 

Det seneste partiskifte blev annonceret i sidste uge, og dermed er Bob Richard Nielsen den seneste af en lang række lokalpolitikere, der siden kommunalvalget i 2021 har skiftet parti.

Det er en klar tendens i vores region, at mange politikere i dag står med en anden partibog i lommen, end de gjorde ved valget i 2021. Men tendensen er også at se på landsplan. Det mener kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på baggrund af en opgørelse over partihoppere i vores landsdel.

- Vi står i en meget turbulent periode i dansk politik, hvor vi har en masse nye partier - og hvor nogle partier er i krise. Det, vi ser her, afspejler i høj grad det, siger han.

Listen over partiskift er udarbejdet af TV2 ØST efter en række politikere i sidste uge skiftede partier.

Listen viser, at 33 politikere i vores område har skiftet parti siden valget i efteråret 2021. Det svarer til knap ti procent af samtlige politikere i vores område har brudt med deres parti siden valget.

Flest er relativt set skiftet i Bob Richard Nielsens kommune Guldborgsund. Her har 17 procent af politikerne skiftet parti mindst én gang i denne valgperiode. Relativt færrest har skiftet partistatus i Næstved Kommune, hvor kun en enkelt politiker har valgt at skifte liste. Det svarer her til 3 procent.

- Det er usædvanligt at se så store ændringer så tidligt i en valgperiode. Normalt er det omkring syv procent af kommunalpolitikerne, der skifter parti i løbet af en hel periode. At I allerede nu er oppe på ti procent er helt usædvanligt. Normalt plejer de fleste skift at ske hen imod slutningen af valgperioden, siger Roger Buch.

Midtvejs i perioden

Mandag er vi to år, en måned og 18 dage inde i valgperioden, og er således midtvejs i perioden med 638 dage tilbage til næste valg.

Gennemgangen viser, at det især er hos Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, at skiftene er sket. De står således for halvdelen af samtlige partiskifter.

Den helt store vinder er partiet Moderaterne, der slet ikke stillede op til kommunalvalget i 2021. Nu er de bredt repræsenteret i landets byråd.

- Lars Løkke Rasmussen har kunnet samle et stort hold politikere siden valget. For nylig kunne han præsentere 18-20 stykker, og i sidste uge kom der flere til. Omvendt er et parti som Nye Borgerlige i en stor krise, og nærmest i opløsning, siger han.

Han peger i det hele taget på den yderste del af højrefløjen, når man ser på tallene.

- Krisen i Dansk Folkeparti fik mange til at skifte til Nye Borgerlige, da de stadig var nye og friske og stod stærkt i meningsmålingerne. Nu er mange af dem skiftet igen, og partiet ligger meget lavt. Det er måske noget, som Danmarksdemokraterne kan samle op - måske sammen med Dansk Folkeparti, siger han.

Relativt stor sammenbrud

Mens Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ligger på en første- og andenplads over dem, som flest politikere har forladt i perioden, så er Socialdemokratiet på en tredjeplads med seks udmeldinger her i regionen.

TV2 ØSTs politiske redaktør Ivan Nielsen peger her på blandt andet Faxe og Kalundborg kommuner som en mulig forklaring - men mener, at der ikke er tvivl om, at det er de mange skift væk fra nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, der præger billedet.

- Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti er relativt små partier i vores landsdel, mens Socialdemokratiet er et stort parti. Frafaldet fra de to små partier er derfor langt større end man ville forvente ud fra deres størrelse, siger han.

Han påpeger, at det er partier, der har været igennem tumultariske år.

- Det viser jo også, at partierne på landsplan har det hårdt, siger han.

Fra Venstre til Moderaterne

På listen over politikere, der vælger at skifte parti, kan man også finde den tidligere borgmester i Stevns Kommune, Mogens Haugaard (M).

Han valgte i 2017 efter 40 år at melde sig ud af Venstre og stifte lokalisten, Nyt Stevns.

- Der var flere grunde til, at jeg meldte mig ud den gang. Der var blandt andet nogle gamle borgmestre, der synes, de skulle bestemme, selvom der var kommet nye til, siger han.

Men Mogens Haugaard (M) havde et ønske om at have mere kontakt til Christiansborg, og da Moderaterne blev etableret, slog han til.

- Deres kommunalpolitiske program ligger fuldstændig op ad den politik, som vi førte i Nyt Stevns, så derfor skiftede jeg parti, siger han.

En styrke

Mange har gennem tiden kaldt partihop for et problem for demokratiet, fordi ens stemmer dermed kan komme til at repræsentere et andet parti, end det man som vælger ønskede.

Og det har da også en høj pris for dem, der skifter parti.

- Dem, der skifter parti, har generelt svære ved at blive genvalgt end andre politikere. Så der er ingen tvivl om, at det er en beslutning, der koster den enkelte politiker, siger Roger Buch.

Han mener dog, at det generelt er en styrke for demokratiet at politikerne kan skifte.

- Det er en dyb del af vores demokrati, at politikerne alene er bundet af deres egen overbevisning. På den måde er det en funktion, der er med til at beskytte politikerne mod topstyring i deres partier. Hvis de ikke længere kan se sig i politikken, så er det deres mandat, som de kan tage med sig videre, siger han.

Han fremhæver, at de fleste danske partier jo faktisk er dannet ved partihop.

- Alene ordet har en negativ klang, og de bliver kaldt for overløbere og hvad ved jeg. Men faktum er, at næsten alle partier og lister i dag er dannet efter afskalninger i det politiske system. På den måde er partihop med til at holde vores politiske system dynamisk, siger han.