Nu kan du igen komme med tog over Storebæltsbroen, efter den værste togulykke i 30 år lukkede broen for togkørsel i mere end et døgn.
Jeg skal da indrømme, at man tænker over det. På en måde er man måske lidt nervøs, men det er ikke sådan, at jeg tænker, at det sker igen
Klokken 07.35 onsdag morgen blev et lyntog ramt af en trailer, der var væltet af et modkørende godstog. Det kostede otte mennesker livet. Siden har politiet og Havarikommissionen arbejdet intenst med at undersøge de to tog på stedet.
Først sent onsdag aften blev togene fjernet fra sporet, og derefter fulgte et omfattende reparationsarbejde. Togulykken gav også omfattende skader på kørestrømsanlægget.
Togdriften var sat til at blive genoptaget klokken 10.00 torsdag morgen, men blev udskudt til klokken 10.45. Det oplyser DSB på deres hjemmesiden.
Forsinkelser gør ikke noget
En af de første til at tage toget fra Korsør mod Odense torsdag formiddag er Kicki Bøgild, der skal fra Slagelse til Odense Universitet.
- Jeg skal da indrømme, at man tænker over det. På en måde er man måske lidt nervøs, men det er ikke sådan, at jeg tænker, at det sker igen, siger hun til TV ØST.
Hun havde egentlig regnet med at kunne køre til tiden, men at der netop i dag er lidt forsinkelser, gør hende ikke noget.
- Jeg tænker, det er helt okay. Jeg har fuld respekt for, at vi er forsinket, og at der er nogle mennesker, der skal tages hensyn til. Vii kan ikke gardere os mod de her ting, siger Kicki Bøgild.
Artiklen fortsætter under billedet...
- Det er ikke sådan noget, der sker i Danmark.
- Vores tanker er ved de efterladte og tilskadekomne efter gårsdagens ulykke på Storebæltsbroen, skriver DSB på deres hjemmeside.
De oplyser også, at togene mellem landsdelene nu kører igen - dog kun i ét spor. Derfor kører lyntogene fortsat kun mellem Odense og Aarhus.
Vi synes bare, det er forfærdeligt. Det er sådan noget, der bare ikke sker i Danmark
Charlotte Rasmussen er en af de andre passagerer, der er med i det første tog, der krydser Storebæltsbroen efter den voldsomme ulykke. Hun kommer fra København og er på vej til Fyn for at hente sin datter. Til dagligt arbejder hun på Bispebjerg Hospital, og her fyldte gårsdagens hændelse også en del blandt personalet.
- Jeg er sygeplejerske på Bispebjerg Hospital, og der snakkede vi meget om det, fordi vi også har nogle kollegaer, som arbejder der, hvor de røg hen. Vi synes bare, det er forfærdeligt. Det er sådan noget, der bare ikke sker i Danmark, siger hun.
Charlotte Rasmussen kommer senere til Fyn i dag, end planlagt, men det kommer ikke bag på hende.
- Ja, det havde jeg regnet med. Jeg tænkte, at når man kører med det første tog, så er der nok altid et eller andet. Jeg tænker mere på, hvor tragisk det er. De, der døde, har jo pårørende, og det må være så forfærdeligt, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet...
- Jeg har selvfølgelig udskudt min rejse lidt
Kenneth Schultz fra København står også klar på perronen til at tage det første tog mod Odense, hvor han underviser på universitetet.
- Jeg fik at vide, at der kører et tog her over broen klokken 10.37, så det venter jeg på nu, siger han.
- Jeg havde regnet med at tage togbusserne, men så fik jeg at vide, at jeg i stedet kunne taget toget 10.37. Jeg underviser på universitetet i Odense, så jeg venter til, jeg kommer derhen og så kan jeg lave mit arbejde, når jeg ankommer, siger Kenneth Schultz.
For ham gør det heller ikke noget, at toget i dag er forsinket.
- Det er en skrækkelig ting. Jeg har selvfølgelig udskudt min rejse lidt, fordi jeg vidste, der ville være forsinkelser. Nu er der så yderligere forsinkelser, og det er helt i orden.
Du kan med fordel blive opdateret om din rejse på Rejseplanen, inden du tager afsted.