Den er 7.000 år gammel. Men om få år er den væk.
Sådan er meldingen fra Vikingeskibsmuseet, der i disse dage arbejder på højtryk for at redde resterne af en stenalderboplads ved Tudse Hage, nær Skælskør.
- Den er specielt, fordi den har helt utrolig gode bevaringsforhold for organisk materiale. Det betyder, at redskaber af for eksempel ben og knogle her er utrolig velbevaret, siger Klara Fiedler, der er museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet til TV2 ØST.
Dermed er fundene et blik tilbage i tiden, hvor vi får helt ny viden om livet dengang.
- Det giver os et indblik i deres kultur, vi ikke får på land. Der er træ og knogler som regel gået til, fortæller Klara Fiedler.
En af de fineste bopladser
Pladsen er blandt de første stenalderbopladser, der blev fundet i havet omkring Danmark - og den er regnet som en af de vigtigste. Nogle har endda kaldt den et dansk Atlantis for at understrege betydningen.
De seneste års storme har dog været hårde ved pladsen, der uvejr efter uvejr er blevet mere ødelagt.
Pladsen overvåges af lokale fritidsdykkere, og det er dem der har slået alarm. Også inde på stranden kan arkæologerne se spor af nedbrydningen.
- Vi finder flint, knogle og gammelt træ på stranden. Det er blevet slidt væk af bølger og strøm, og så ender det der, fortæller Klara Fiedler.
Udgravningen foregår da også med støtte fra en særlig fond, der betaler for netop at udgrave fortidsminder, der er truet af nedbrydning.
Havet steg 150 meter
Klimaforandringerne var massive i jægerstenalderen i Danmark. Det var den tid, hvor istiden endelig sluttede, og isen langsomt smeltede tilbage.
Det medførte i løbet af nogle tusind år omfattende havstigninger. Det betød, at Danmark blev et land ved kysten - mens for eksempel de store skovområder i det nuværende Kattegat og Nordsøen blev oversvømmet, og folkene der måtte flytte.
Ved slutningen af jægerstenalderen var havstigningerne næsten forbi - men de er stadig årsagen til, at bopladsen - der nok dengang lå tørt og trygt - i dag ligger under havets overflade.
Vikingeskibsmuseets undersøgelser viser, at omkring én meter er blevet gravet af havbunden på dele af bopladsen - meget nær de områder, hvor der er gjort allerflest fund. Skaderne er efter alt at dømme sket i forbindelse med de store uvejr og stormfloder det seneste år.
Arkæologerne frygter derfor, at disse områder kan gå til i løbet af de kommende år. Et af målene er da også at komme med bud på, hvordan det kan undgås, at den viden, der kan høstes af området, går tabt for evigt.
Udgravningen kan dermed på mange måder sammenlignes med sommerens udgravning på Albuen ved Nakskov på Lolland, hvor et stort, fortidigt middelaldermarked ligeledes er truet af nedbrydning på grund af elementernes rasen.
Blade er stadig grønne efter 7.000 år
En del af bopladsen ved Tudse Hage ligger kun et par meter under havoverfladen. Og bevaringsforholdene er så gode, at arkæologerne for eksempel også finder plukkede blade, der stadig er grønne, selvom de har ligget 7.000 år under vand.
Bopladsen stammer fra den sidste del af jægerstenalderen. Tiden kaldes Ertebøllekulturen, og var perioden lige før de første mennesker herhjemme for alvor begyndte at dyrke jorden og blev bønder.
En særlig tid
Ertebøllekulturen, opkaldt efter fundstedet Ertebølle i Nordjylland, var en kultur i afslutningen af jægerstenalderen, der eksisterede i Danmark og det sydlige Skandinavien fra ca. 5.400 til 3.900 før vores tidsregning.
Den opstod i overgangstiden mellem jæger-samler-samfund og tidlige agerbrugssamfund, hvilket afspejles i de arkæologiske fund, der viser en blanding af jagt, fiskeri og tidlige former for landbrug. Befolkningen var hovedsageligt afhængig af havets ressourcer, især fisk og skaldyr.
Kulturen er kendt for blandt andet sine store køkkenmøddinger, og et liv, hvor man levede tæt på havet og spiste rigtig mange fisk og havdyr.
- Vi finder rigtig mange knogler fra fisk - og vi har faktisk også fundet en fiskeruse, som man har brugt til at fange fiskene. Derudover har vi fundet en kæbe og tænder fra vildsvin, så det har nok også stået på menuen, fortæller Klara Fiedler.
Det er endnu ikke opgjort, hvor mange fund der er gjort under udgravningen, men antallet af flintstykker kan tælles i hundreder, og antallet af fiskeknogler tælles i tusinder. Noget er forarbejdet, andet ikke. Det mangler stadig at blive undersøgt.
Ud over at grave i havbunden, så bliver alle fund dokumenteret digitalt via fotos og 3D-modeller ved hjælp af en teknik kaldet fotogrammetri. På den måde har fremtidens forskere også noget at arbejde med, selv hvis bopladsen bliver ødelagt af vejret.
Et godt sted at bo
I dag ligger bopladsen i havet lige ved udløbet af Skælskør Nor.
Dengang var isen dog ikke helt færdig med at smelte efter istiden, og havet stod et par meter lavere, end det gør i dag.
For stenalderfolket har det dog været et rigtig godt sted at leve og bo for stenalderfolket.
- Det har været en halvø, hvor man har haft det dybe vand på den ene side, og en lavvandet fjord på den anden side. Så der har været to forskellige miljøer at fiske i, siger Klara Fiedler.