En dødsfælde under havet og et skjult gravkammer - her er årets vildeste fortidsfund

Hele tre fund fra vores landsdel er kommet med på listen over de fineste arkæologiske fund i Danmark i 2022.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Det er med til at vise folk, hvor vild vores fortid egentlig er. Vi har en fantastisk fortid placeret lige omkring os - og den er på mange måder meget vildere, end vi egentlig skulle tro.

Sådan siger Lone Claudi-Hansen, der siden forsommeren har arbejdet på at undersøge resterne af en jættestue ud mod Skælskør Nor.

Under arbejdet er et hidtil ukendt gravkammer dukket op - fyldt med både menneskerester og offergaver fra bondestenalderen.

Jættestuen er nu kommet med på listen over de allerfineste arkæologiske fund fra året 2022 som et af tre fund fra vores landsdel. Foruden Jættestuen, så er også Vikingeskibsmuseets fund fra de omfattende udgravninger under vandet i Guldborgsund kommet med på listen - ligesom Museum Østdanmarks fund af et lager af stadig barberbladsskarpe knive af flint fra Stevns.

Læs også
Kæmpe gravmonument fra stenalderen skal udgraves
Læs også
Kæmpe gravmonument fra stenalderen skal udgraves
Arkæologerne Michael Vennersdorf (T.V.) og Lone Claudi-Hansen (T.H.) under en tidligere udgravning i 2019. Arkivfoto.
Arkæologerne Michael Vennersdorf (T.V.) og Lone Claudi-Hansen (T.H.) under en tidligere udgravning i 2019. Arkivfoto. Foto: Museum Vestsjælland.

- Det er rigtig dejligt, at fundet er kommet med på listen. Det er et meget specielt fund. Og vi har fundet meget mere, end vi kunne håbe på i resterne af den gamle jættestue, siger Lone Claudi-Hansen.

Da arbejdet startede med at undersøge jættestuen var forventningen, at der ville være tale om en spændende, men også ret forudsigelig forskningsgravning af en ødelagt og meget nedbrudt gravhøj.

Det gik dog helt anderledes end forventet.

Arkæologerne fandt nemlig helt uventet det skjulte gravkammer ved siden af højens centrale kammer. Kammeret var samtidig bygget helt anderledes - og var indhegnet af et særligt lerlag, der i farven helt adskiller sig fra den lokale muldjord.

Sådan ser det skjulte gravkammer ud i dag. Det var et helt uventet fund, der blev gjort under udgravningen af en jættestue ved Skælskør Nor.
Sådan ser det skjulte gravkammer ud i dag. Det var et helt uventet fund, der blev gjort under udgravningen af en jættestue ved Skælskør Nor. Foto: Lone Claudi-Hansen - Museum Vestsjælland

- Vores forventning var, at der ville være meget lidt at finde i denne gamle jættestue, fordi højen blev ødelagt for mange år siden, og der siden er blevet pløjet år efter år i marken. Men der var virkelig mange fund tilbage - og masser af helt ny viden om, gravmonumenterne, siger hun.

Læs også
Lerklumper med bidemærker dukket op på Lolland - eksperterne er forbløffede
Læs også
Lerklumper med bidemærker dukket op på Lolland - eksperterne er forbløffede

Udgravningen er ikke afsluttet. Der er nemlig tale om en meget tidskrævende udgravning, hvor der kun udgraves i små felter af gangen. Derfor kan der også gemme sig meget ny viden i højen.

Fandt dødsfælde under havet

Et andet fund, der giver helt ny viden er Vikingeskibsmuseets udgravninger i Guldborgsund, midt i Nykøbing Falster, hvor der er gjort en hel række spændende fund.

Her ses en dykker komme op fra havets bund under udgravningen i Guldborgsund.
Her ses en dykker komme op fra havets bund under udgravningen i Guldborgsund. Foto: Frederikke Dammark - TV2 ØST

Det drejer sig blandt andet om en særdeles bevaret boplads fra jægerstenalderen, et system af fiskeredskaber fra bondestenalderen - og en skræmmende søspærring med tilspidsede pæle, der gemte sig på havbunden som en dødelig overraskelse for fjendtlige skibe.

- Det er et specielt område, fordi der både er middelalder, yngre stenalder og ældre stenalder. Stedet her har været knudepunkt igennem tusindvis af år. Det har været et hotspot af aktivitet lige fra den ældste del af stenalderen og helt frem til nu, siger Andreas Kallmeyer Bloch, der er arkæolog på Vikingeskibsmuseet, og har været involveret i udgravningerne på stedet i store dele af året.

Læs også
Stort forsvarsværk fundet ved Nykøbing Falster: - Det er bygget som værn mod sørøvere
Læs også
Stort forsvarsværk fundet ved Nykøbing Falster: - Det er bygget som værn mod sørøvere
I dag er der ikke meget tilbage af de spidsede pæle under havoverfladen - men i middelalderen udgjorde de en stor forhindring for fjendtlige skibe. Arkivfoto.
I dag er der ikke meget tilbage af de spidsede pæle under havoverfladen - men i middelalderen udgjorde de en stor forhindring for fjendtlige skibe. Arkivfoto. Foto: Vikingeskibsmuseet

Den helt store overraskelse var, at man fandt et stort forsvarsværk under havet fra middelalderen i området. Der var tale om et system af tilspidsede pæle, der gemt lige under havets overflade ventede på fjendtlige skibe. Pælene virkede som en dødsfælde, der ville knække kølen på skibene, og straks sende dem mod havets bund.

Søspærringen er bygget på netop den tid, hvor vendiske sørøvere og plyndringsmænd hærgede området. Forsvarsværker som netop dette er da også blevet beskrevet af den danske krønikeskriver Saxo, der fortalte meget om krigene mod Venderne.

Videoen her viser Vikingeskibsmuseets undersøgelser i Guldborgsund.

Mens udgravningen af jættestuen ved Skælskør Nor er lavet som en forskningsgravning, så er udgravningen i Guldborgsund sket fordi der skal bygges en ny jernbanebro over Guldborgsund.

- Det har været super spændende, men det er også en meget vanskelig udgravning, fordi der foregår på vejrets og strømmens betingelser i et farvand, hvor der typisk ikke er særlig god sigtbarhed, siger han.

Læs også
Finder mere end 4.000 år gammelt fiskeanlæg på havets bund: - Kernetræet er stadig hårdt
Læs også
Finder mere end 4.000 år gammelt fiskeanlæg på havets bund: - Kernetræet er stadig hårdt
Andreas Kallmeyer Bloch fra Vikingeskibsmuseet kalder udgravningen på bunden af Guldborgsund for krævende på grund af ekstreme strøm-forhold. Her ses han på udgravningen kort før jul i 2022.
Andreas Kallmeyer Bloch fra Vikingeskibsmuseet kalder udgravningen på bunden af Guldborgsund for krævende på grund af ekstreme strøm-forhold. Her ses han på udgravningen kort før jul i 2022. Foto: Frederikke Dammark - TV2 ØST

Han peger på, at farvandet under de sidste faser af udgravningen frøs til, og man derfor måtte bruge en gravemaskine til at slå hul i isen.

- Det har været en meget spændende kig ind i en tid, som vi er ved at få en bedre forståelse for, siger han, og fremhæver de meget velbevarede fiskeanlæg, der er fundet i havet. Det er hæftet på pæle, der nu efter 4.000 år i vandet er så velbevaret, at kernetræet stadig er hårdt.

Han er glad for de fund, som der er gjort under udgravningen.

- Det har været som at finde en nål i en høstak. Det er et kæmpestort område, som vi har undersøgt, og det er foregået under vanskelige forhold i hård strøm og tit i vejr, der ikke har samarbejdet. Men det har også været en oplevelse og det er meget tilfredsstillende, at kunne sige, at hele dette område nu er gennemsøgt til bunds, siger han.

Skarpe som barberblade efter 4.000 år

Det sidste, men ikke mindst vigtige fund på listen, er et fund, der er gjort ved Store Heddinge på Stevns.

Her gennemførte Museum Østdanmark en større udgravning i en lavning i løbet af året.

Under udgravningen blev fundet både beboelse og gravpladser fra fortiden - men et af de fineste fund var et depot af fint forarbejdede flintdolke fra bondestenalderen - en af datidens eksklusive eksportvarer fra Stevns. Det friske flint fra Stevns Klint havde ikke været udsat for frost - og kunne derfor formes langt mere præcist end andre flintesten. Derfor var stenene populære, og er fundet mange steder i Danmark og Østersøregionen.

Arkæologer gør helt specielt fund
Foto: Jacob Bagge - TV2 ØST

Fundet blev gjort i toppen af en gammel brønd - og depotet af dolke kan måske være en slags rituel markering af, at den sløjfede brønd ikke længere var en brønd.

Læs også
Arkæologer gør helt specielt fund - stadig knivskarpt efter 4000 år i jorden
Læs også
Arkæologer gør helt specielt fund - stadig knivskarpt efter 4000 år i jorden

Arkæolog Brian Westen kaldte det i sommer for et sjældent fund, fordi man finder de mange knive sammen.

- Normalt så er sådan en dolk noget, der indleveres enkeltvis til et museum, når det pløjes op af marken af landmanden, sagde han.

Arkæologer gør helt specielt fund
Foto: Jacob Bagge - TV2 ØST

Knivene fra Stevns var lancetformede og sylespidse. Trods deres alder på 4.000 år, så var knivene stadig skarpe som barberblade efter de mange år i mulden.

Det er ikke første gang, at man finder et depot af knive på Stevns. Men det er mere end 50 år siden, at det er sket sidst - og det er første gang, at det er sket i forbindelse med en arkæologisk udgravning.

Udgravningen på Stevns skete forud for en byggemodning i området.


Nyhedsoverblik