Rensningsanlægget Industrial Water Solutions (IWS) har været under kritik fra flere sider, for ikke at have de rette godkendelser i orden til at rense giftigt spildespand.
Renset spildevand, der blandt andet udledes til Agersøsund.
Nu har Miljøstyrelsen politianmeldt virksomheden, skriver Sjællandske.
Det fremgår af en orientering, som miljøminister Magnus Heunicke (S) har sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 21. oktober.
- Til udvalgets orientering oplyses, at Miljøstyrelsen som godkendelses og tilsynsmyndighed for virksomheden Industrial Water Solutions (IWS – tidligere RGS Nordic) den 8. oktober 2024 har indgivet politianmeldelse af virksomheden. Miljøstyrelsen oplyser, at politianmeldelsen vedrører overtrædelse af godkendelsesvilkår, står der.
I skrivelsen oplyser Miljøstyrelsen, at politianmeldelsen vedrører overtrædelse af godkendelsesvilkår.
Det fremgår ydermere, at sagen er overgivet til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.