Pilot reddet efter 45 minutter i iskoldt hav

Onsdag den 27. december 2023 nødlandede et mindre fly i Smålandsfarvandet ved Glænø sydøst for Skælskør.

TV2 ØST kunne samme dag fortælle, at flyets pilot blev reddet op af vandet af en redningshelikopter, efter at flyet af på dette tidspunkt endnu uvisse årsager havde fået motorstop.

Siden har Havarikommissionen undersøgt sagen og beskrevet forløbet i en netop offentliggjort rapport.

Her fremgår det, at piloten – en 54-årig kvinde – nåede at befinde sig i det blot fem grader varme vand i cirka 45 minutter, inden hun blev reddet.

- Da redningshelikopteren ankom, var piloten begyndt at falde hen (mod bevidstløshed). 

- Men da hun hørte lyden af en helikopter, genvandt hun bevidstheden og begyndte at vinke for at blive set, skriver Havarikommissionen, der bemærker, at kvinden var uddannet læge og havde erfaring med behandling af hypotermi (underafkøling, red.).

- Hun var derfor forberedt på afkølingssymptomerne, står der videre i rapporten.

Opdaget ved et tilfælde

Havarikommissionen oplyser, at flyveledelsen i København ikke havde radarkontakt til flyet, da piloten udsendte mayday, mayday, mayday.

Det var derfor uvist, hvor flyet og piloten befandt sig efter nødlandingen.

Ifølge Havarikommissionen var det således ved et tilfælde, at piloten i en civil helikopter fik øje på flyet i vandet syd for Glænø lidt over en halv time efter nødlandingen.

Piloten formåede efter nødlandingen at komme ud af flyet og svømme cirka 350 meter frem til nogle bundgarnspæle, hvor hun tøjrede sig fast.

- Svømning bidrog til hurtigere afkøling sammenlignet med stilstand. Omvendt bidrog bundgarnspælen til, at piloten kom mere fri af vandet, hvilket forsinkede afkølingen, står der i rapporten.

At piloten var svømmet væk fra flyet bidrog ifølge Havarikommissionen til, at der gik yderligere tid, før hun blev fundet og reddet op.

Reddet i sidste øjeblik

TV2 ØST har forelagt Christian Jørgensen, chefsygeplejerske på akutafdelingen i Slagelse Sygehus havarikommissionens redegørelse.

- Det er selvfølgelig kritisk, når man bliver så nedkølet i så lang tid, at man kommer ud i at bevidsthedsniveauet bliver slørret. Så er man langt ude i en kropslig krise. Bevidstløshed og koma er noget af det sidste der sker, fordi kroppens organer begynder at høre op med at virke, siger han og tilføjer:

- Det er imponerende, at hun har kunnet gøre det, når det er så koldt. At kunne kæmpe i så mange minutter, når man bliver udsat for kropslig nedkøling, er ustyrlig godt gået.

Havarikommissionen undersøger flyvehavarier og alvorlige flyvehændelser med henblik på at forebygge sådanne og tager ikke sigte på at placere skyld eller ansvar.

Forud for nødlandingen var den 54-årige pilot samme dag lettet fra Roskilde Lufthavn. Kvinden havde på dette tidspunkt certifikat og 200 timers flyveerfaring.

Formålet med turen var at få mere erfaring med flyet, oplyser Havarikommissionen.

Turen foregik i følgeskab med en mere erfaren pilot. De to piloter fløj i hver deres fly og kommunikerede over radioen.

På tidspunktet for motorproblemerne havde de to piloter dog ikke hinanden i syne, da de efter turen over Vejrø havde aftalt at flyve hver deres vej rundt om Stigsnæsværket på vejen mod Kalundborg for derefter at få hinanden i syne igen.

I sin sammenfatning peger kommissionen på fire forhold, der kan forklare årsagen til at flyet endte med en nødlanding.

Blandt andet fremgår det, at piloten ikke havde erfaring i flyets nødprocedure, da motoren viste problemer.

Trods den mere erfarne pilots instrukser over radioen, lykkedes det ikke at få motoren i gang igen.

Manglende planlægning forud for turen kan også forklare, at flyet ikke havde tilstrækkelig flyvehøjde til, at piloten kunne styre flyet til landing på land uden motorkraft.

Havarikommissionen oplyser, at de to piloter havde aftalt at flyve fra Roskilde til Kalundborg, men at den mere erfarne pilot inden afgang fra Roskilde havde foreslået at forlænge turen over Vejrø, hvilket de to piloter derfor blev enige om at gøre.

På baggrund af de tekniske undersøgelser har Havarikommissionen ikke med sikkerhed kunnet fastslå årsagen til motorstoppet, men i rapportens konklusion fremgår det, at piloten under en lav overflyvning af Vejrø flyveplads kort forud for motorproblemerne ikke anvendte karburatorforvarmen.

Dette ledte sandsynligvis til isdannelse i karburatoren, motorproblemer og et motorstop.

Ifølge Haverikommisionens undersøgelser var alle obligatoriske eftersyn udført på flyet, ligesom flyet var luftdygtigt og havde en gyldig national flyvetilladelse.