Roser politiet for at lukke Storebælt: - Det rigtige at gøre

- Det var et meget sygt menneske uden håb, som har krav på at blive hjulpet. Så det var det helt rigtige at gøre for politiet. At redde den syge.

Sådan siger generalsekretæren for organisationen Bedre Psykiatri, Jane Alrø Sørensen, efter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lørdag lukkede Storebæltsbroen helt i fire timer lørdag, og derefter lukkede broen delvist i yderligere seks timer. 

Under nedlukningen fik politiet med assistance fra blandt andet psykiatrien i Region Sjælland talt den syge person ind i sikkerhed. 

Den psykisk syge person er nu indlagt på Psykiatrihospitalet i Slagelse.

Debat på sociale medier

Politiet ønsker ikke at komme med flere detaljer om indsatsen - men beslutningen om at lukke broen har skabt stor debat på blandt andet de sociale medier. Her synes nogen, at det var for stort et apparat at sætte i gang for at hjælpe én person, der selv ville dø.

Debatten findes i både grupper og på mediernes sider. På TV2 ØSTs egen side støtter de fleste politiets aktion - men andre holder sig ikke tilbage med kritik.

- Dybt godnat at spærre en så trafikeret motorvej, nu har du brugt millioner af kroner, skriver en.

- Det er naturligvis trist med en psykisk syg person, men der må være grænser for, hvor meget det må påvirke trafikken, skriver en anden, mens en tredje direkte mente, at vedkommende skulle være sprunget, så trafikken kunne flyde.

- Stakkels de bilister, der ventede i så mange timer - ældre , børn, forældre, familier. Fordi en tumpe vil begå selvmord, skriver en fjerde.

Men de mange kommentarer handler først og fremmest om, at der er så dårligt fokus på psykisk sygdom og selvmordstruede i Danmark, siger Jane Alrø Sørensen.

- Jeg tror ikke, at nogen ville have skrevet sådanne kommentarer, hvis det var en person, der fik hjertestop på broen, eller hvis der skete en ulykke. De kommer kun, fordi folk ser ned på psykisk sygdom, og ikke ved, at det er sygdom ligesom alle andre typer sygdom. Jeg tror ikke, at de ville have skrevet sådan, hvis det var deres far, datter eller gode ven, der stod der på broen, siger hun.

Sætter fokus på et dårligt system

Storebæltsbroen har tidligere været lukket i dagevis efter eksempelvis togulykken på Storebæltsbroen i 2019 og når vejret har drillet. Sportsbegivenheder har også udløst lange køer ved broen.

Men lukningen er også med til at sætte fokus på, hvor dårligt vi håndterer selvmordstruede psykisk syge i Danmark, mener hun.

- Vi diskuterer kun sagen nu, fordi en psykisk syg forsøgte at tage sit liv på en spektakulær måde. Vi er nemlig rigtig dårlige til at tale om psykisk sygdom. Vi er berøringsangste, og at tale om selvmordstanker og selvmord er ekstra svært, siger hun.

- For det meste, så foregår psykisk sygdom derhjemme hos den, der er syg. Det opleves af de nærmeste pårørende til psykisk sygdom, og det er ikke noget, som mange i samfundet ser. En blodprop i det offentlige rum - det kan alle se og forholde sig til. Men psykisk sygdom er anderledes, og man skal huske, at vi når kun dertil, hvor en psykisk syg person vil tage sit liv, fordi psykiatrien i Danmark har svigtet, siger hun, og understreger, at hun intet kendskab har til den konkrete sag, ud over det, som hun har læst i medierne.

Det største tabu af dem alle indenfor psykisk sygdom er selvmord, som typisk dysses ned, og som normalt forbydes omtalt i medierne af et landsdækkende, etisk regelsæt. Men der er nok at tale om, siger Jane Alrø Sørensen.

- I Danmark er vi rigtig dårlige til både at finde og hjælpe psykisk syge med selvmordstanker. Faktisk er vi det land, hvor det går allerdårligst med det af de vestlige lande, som vi normalt sammenligner os med. Vi er rigtig dårlige til at hjælpe personer med selvmordstanker, siger hun, og peger på, at det blandt andet handler om, at personalet i psykiatrien skal være bedre til at identificere dem, der er selvmordstruede.

Forebyggelse er vejen frem

I Danmark har man tidligere hørt om selvmord fra broer - men det er især en stor ting i USA. På den kendte Golden Gate Bridge ved San Francisco begår 20 personer i gennemsnit selvmord hvert år. Her har der i mange år siddet en gul telefon med en direkte linje til selvmordslinjen for at forhindre de mange spring i døden.

Det er dog ikke den vej, vi skal gå i Danmark, siger Jane Alrø Sørensen.

- Det er for sent, når man begynder at tale om telefoner, der skal forhindre selvmord. Det, der skal til, er forebyggende indsatser. Vi skal gribe de her mennesker, før de kommer dertil, hvor de vil tage deres liv, eller handler, som vi så i Fields. Det handler alt sammen om, at vi skal have en stærkere psykiatri, siger hun.

Hun peger på, at psykiatrien i dag er så presset, at mange psykisk syge sendes hjem, før de er færdigbehandlet.

- Vi er nødt til at have store forandringer i psykiatrien i hele landet, så vi faktisk kan få hjulpet de her mennesker. Og der er mange liv, der kan reddes, siger hun.