Sjællandske minkavlere havde i forvejen planer om at halvere produktionen

I disse dage bliver mink i hele landet aflivet, og på Sjælland kommer aflivningen til at være dødsstødet til en branche, der i forvejen var hårdt presset. 

Da regeringen i sidste uge satte gang i aflivningen af alle mink i Danmark, var det en hårdt presset sjællandsk pelsbranche, der tog imod beskeden.

Salget af dansk minkpels er faldet markant siden 2013, og det betød, at de sjællandske minkavlere allerede i midten af oktober påtænkte at reducere den samlede bestand af mink på Sjælland med omkring 50.000 dyr.

En rundspørge lavet af Sjællands Pelsdyrfoder i Odsherred viste, at minkproduktionen på Sjælland ville blive reduceret med omkring 50 procent, og bestyrelsen for foderfabrikken var så sikre på prognosen, at de besluttede at indstille til lukning af fabrikken, allerede inden regeringen meldte ud, at alle mink i landet skulle aflives.

- Vi har spurgt rundt i avlerkredsen, og det ligner en reduktion på 50 procent, som folk kan sige nu – og det kan blive mere – jeg tvivler på, det bliver mindre, sagde bestyrelsesformand Finn Nielsen til TV2 ØST den 17. oktober.

TV2 Nord kunne i juli måned fortælle, at prisen for minkskind ved den seneste auktion lå på 160 kroner, og det er den laveste pris siden 1999.

Det koster omkring 270 kroner at producere et minkskind, skriver Landbrugsavisen, og de lave priser fik tidligere på året Kopenhagen Fur til at fyre omkring 150 medarbejdere.

Også tal fra Danmarks Statistik bekræfter, at pelsbranchen allerede inden coronakrisen var presset. I 2019 var der i alt 27 konkurser blandt pelsdyrsavlere, og antallet af bedrifter er faldet fra 1.169 i 2013 til 792 i 2019.

De mink, der bliver opdrættet i Danmark, er af typen amerikansk mink. Produktionen af minkpels begyndte i Danmark i 1928, og Danmark er det land i verden, der har produceret mest minkpels.

De danske minkavlere producerer ifølge interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer mellem 12 og 13 millioner minkskind årligt, og i 2019 eksporterede Danmark minkpels for lige under fem milliarder kroner. Det svarer til 0,7 procent af den danske eksport.

Tal fra Danmarks Statistik viser dog, at minkproduktionen ikke har været så rentabel de seneste år. I 2019 havde pelsdyrsbedrifterne i Danmark i gennemsnit et underskud på 0,7 millioner kroner per bedrift, mens man i 2013 havde et overskud på omkring 3,3 millioner kroner per bedrift

Polen og Kina har også store produktioner, og en af grundene til, at pelsbranchen i Danmark er presset, er faktisk, at efterspørgslen på minkpels steg i kølvandet på finanskrisen i 2008.

Frem til 2013 tjente de danske minkavlere rigtig godt på deres skind, men da efterspørgslen faldt, faldt priserne også på grund af overproduktion, og det har betydet at branchen har været i gang med at reducere sin produktion for at kunne overleve.

Det er ikke kun de lave priser, der har presset branchen. Også politiske røster mod minkproduktion har de seneste år sat branchen under pres.

I Holland besluttede man i 2012 at udfase minkproduktionen inden 2024, og i 2019 fremsatte Enhedslisten et lovforslag om at gøre det samme i Danmark over en periode på kun fem år.

Lovforslaget blev dog ikke vedtaget, men både SF og Alternativet stemte for, og den øgede modvilje mod branchen har ifølge Finn Nielsen fra Sjællands Pelsdyrfoder fået flere avlere på Sjælland til at tage fremtiden op til revision.

- Det påvirker folk mentalt, når vi bliver bombet fra alle sider – hele situationen har udløst en usikkerhed oveni alt det andet, sagde han i midten af oktober, hvor også mutationen af coronavirus i mink i Nordjylland og de efterfølgende aflivninger satte gang i bekymringerne for branchen.

I Holland har coronakrisen forkortet udfasningen af minkproduktionen. Også her er man nu i gang med at aflive hele landets bestand.

De minkavlere, der i fællesskab ejer Sjællands Pelsdyrfoder, havde endnu ikke taget den endelige officielle beslutning om at lukke foderfabrikken.

Men med udmeldingen om, at alle mink i Danmark skal aflives for at undgå spredning af en muteret udgave af coronavirussen, der kaldes cluster-5,  fremrykkes  lukningen formentlig til uge 48.

Fabrikken har dog kørt godt. Ifølge Landbrugsavisen står der over 27 millioner kroner i egenkapital hos Sjællands Pelsdyrfoder, ligesom der er aktiver for 50 millioner kroner. Penge, som nu står til at blive sendt tilbage til minkavlerne.

- Det bliver et væsentligt beløb per avler, men der vil være en række ubekendte, når man opløser et selskab, så hvor meget det bliver, kan vi ikke sige, siger Jesper Ilsø, der er direktør for Sjællands Pelsdyrfoder til Landbrugsavisen.

- Vi er et likvidt selskab, og avlernes indskud kan vi nemt svare igen i hvert fald.

Det er ikke første gang, de danske mink har spredt bekymring om folkesundheden.

En undersøgelse lavet af forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) viser, at der på 34 procent af de danske minkfarme findes husdyr-MRSA. Det er en stafylokokbakterie, der er resistent over blandt andet penicillin, og som kan smitte fra dyr til mennesker.

Bakterien, som findes i 90 procent af de danske svinebesætninger, har efter alt at dømme fundet vej ind på minkfarmene via det foder, minkene spiser.

Minkene bliver fodret med kød, der bliver tilovers i fiske- og kødproduktionen. Da minkene spiser råt kød bliver MRSA-bakterien ikke slået ihjel af for eksempel kogning, men kommer med kødresterne ud til minkavlerne.

En infektion med MRSA kan være farlig for personer med svækket immunforsvar, og da bakterien er resistent overfor penicillin, er det problematisk, hvis den kommer ind på et sygehus.

- Hvis svækkede personer bliver smittet med MRSA, kan det betyde, at det for eksempel kan være svært at slå en lungebetændelse ned med antibiotika, skriver Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside.

I midten af oktober havde de 54 minkavlere i Østdanmark tilsammen en besætning på omkring 100.000 tæver og producerede en halv million minkpelse på et år.

Minkene bor i bure med en han og en hun. Et par får mellem tre og ni unger, der efter en måneds tid bliver flyttet væk fra tæven. I efteråret bliver det besluttet, hvilke mink der skal indgå i avlsgruppen, og hvilke der skal aflives og pelses.

Onsdag i sidste uge fik minkavlerne i Danmark at vide, at alle mink i landet skulle aflives for at undgå spredning af cluster-5-mutationen.

Efterfølgende har det dog vist sig, at regeringen ikke havde hjemmel i lovgivningen til at give den besked, og at der nu heller ikke er politisk opbakning, der er bred nok, til at gennemføre en hastelovgivning på området.

Tirsdag har Fødevarestyrelsen beklaget over for minkavlerne, at det ikke tidligere har fremgået, at der blot var tale om en opfordring til aflivning af raske mink uden for smittezonen, som primært er i Nordjylland.

Selvom det endnu ikke er klart på hvilket lovgrundlag, minkavlerne afliver deres dyr, så opfordrede formanden for Sjællands Pelsdyravlerforening mandag sine medlemmer til at fortsætter arbejdet.

- Jeg siger, de skal fortsætte, for vi har ikke fået besked om andet, sagde Ann-Mona Kulsø Larsen til TV2 ØST.

Mandag havde hovedorganisationen, Danske Minkavlere, møde med regeringen om situationen, og også herfra mener man, at aflivningerne er den eneste vej nu, og at man skal bruge kræfterne på at få en ordentlig kompensation fra staten i stedet for at redde branchen.

- Vi skal bruge alle kræfter på at få en ordentlig erstatning, og vi blev på mødet lovet en ekspropriation. Vi ved ikke, hvad det indebærer og ender med, men vi har et løfte, siger formand for Danske Minkavlere Tage Pedersen til finans.dk.

Der er mellem 14 og 17 millioner mink i Danmark, og mandag var over 2,4 millioner af dem blevet aflivet.

Af Fødevarestyrelsens hjemmeside fremgår det tirsdag ved middagstid, at minkavlerne vil få dækket deres tab 100 procent.

- Minkavlere, der skal have aflivet deres mink, får samme erstatning for det mistede tab på salg af minkskind. Det gælder, uanset om deres besætning er smittet med COVID-19 eller ej, skriver Fødevarerstyrelsen.

Af hjemmesiden fremgår det også, at minkavlere, der afliver deres smittefri besætning, kan se frem til at få en erstatning, der i alt er 18 procent højere end hos minkavlere, hvor besætningen er blevet ramt af coronasmitte.

Det skyldes, at ikke-smittede besætninger får erstatning for det fulde beregnede driftstab på aflivningen af deres avlsdyr, mens de smittede besætninger får 20 procent i erstatning for deres beregnede driftstab af deres avlsdyr.

Da der ikke er fundet coronasmitte hos minkavlere på Sjælland, kan avlerne her, som det ser ud lige nu, se frem til fuld erstatning for det tab, de har ved at aflive deres avlsdyr.

Tekst: Thea Berg

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix