Pia spørger om coronavirus: - Hvorfor bærer vi ikke mundbind?

Rundt om i verden bliver mundbindet brugt som værn mod coronavirusset. Pia Park fra Nykøbing Falster undrer sig over, hvorfor det frarådes i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mundbind, ansigtsmasker, gasmasker og andre kreative løsninger bliver brugt som beskyttelse mod coronavirusset. Det er på trods af, at der er delte meninger om, hvor godt det virker.

Pia Park fra Nykøbing Falster har lagt mærke til, at masker og mundbind bliver brugt flere steder i verden og undrer sig over, hvorfor man ikke gør brug af det i Danmark. 

- Vi ser det overalt i Kina og Sydkorea. Så hvorfor anbefales det ikke, at danskerne har masker på, når de færdes i det offentlige rum? Det må da alt andet lige forhindre snot i at ende på hænderne og sekret fra nys og hoste i at blive spredt i luften.

quote Jeg tænker, at det giver en falsk sikkerhed

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi, Københavns Universitet 

Sådan skriver Pia Park til TV2 ØST’s brevkasse Spørg om corona.

Flere udenlandske myndigheder herunder Tjekkiet og Slovakiet har påbudt mundbind i offentligheden som beskyttelse mod coronavirusset. I Østrig skal man have et på, når man handler ind. Men i Danmark frarådes det. 

Mundbind kan have en effekt, men der er ingen grund til at anskaffe sig et

Som situationen ser ud nu, er anbefalingen fra de danske myndigheder, at man ikke bærer mundbind eller masker, når man forlader sit hjem. 

Mundbind kan ifølge Statens Serum Institut være med til at nedsætte antallet af dråber fra næse og mund, men er ikke en nødvendighed, hvis man vil undgå smitte.

- Jeg ser ingen grund til, at man bærer mundbind i det offentlige rum lige nu. Generelt har mundbind samme effekt, som hvis man bruger et engangslommetørklæde. Det er også lettere at have med rundt, siger Brian Kristensen, sektionsleder for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse ved Statens Serum Institut til TV2 ØST.

Hjemmehjælp rengøring
Læs også
Hans spørger om coronavirus:
- Hvorfor må der komme en ny hjemmehjælper hver dag?
Hjemmehjælp rengøring
Læs også
Hans spørger om coronavirus:
- Hvorfor må der komme en ny hjemmehjælper hver dag?

Professor i virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, er enig i den officielle udmelding fra myndighederne.

- Den videnskabelige evidens for at bære mundbind er ringe. Jeg tænker, at det giver en falsk sikkerhed, siger Allan Randrup Thomsen.

Det forklarer han blandt andet med, at mundbind ikke dækker ansigtet ordenligt til. Der er blandt andet ofte hul ind til kinderne, og øjnene er ikke beskyttet. Det er her, smitten kan finde vej.  

Der er forskel på typen af mundbind

På landets sygehuse bliver der anvendt specielle masker til at beskytte både patienter og personale mod eventuel smittespredning. De minder ikke om de mundbind, man kan købe sig til i butikkerne eller online, hvis man spørger Statens Serum Institut.  

- De masker, der bliver brugt i sygehusvæsenet, testes efter bestemte standarder. Vi ved, hvordan og hvor meget de beskytter, siger Brian Kristensen fra Statens Serum Institut.

- Jeg kan ikke sige noget om effekten af de masker og mundbind, som folk køber i butikkerne eller laver selv. Det varierer meget fra produkt til produkt, fortsætter han.

quote Hvis Covid-19 går i den forkerte retning, er vi klar til at give nye råd

Brian Kristensen, sektionsleder for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, Statens Serum Institut

Hvis man vælger at bære mundbind, når man er ude, skal man ifølge Brian Kristensen fra Statens Serum Institut være opmærksom på, at det skal skiftes, så snart det bliver vådt eller synligt beskidt.

Hvis man hoster, hjælper et mundbind ikke. Her er anbefalingen, at man bliver hjemme, til man er rask.

Retningslinjer kan ændre sig efter behov

Selvom anbefalingen lyder på, at man kan klare sig uden et mundbind eller en maske i offentligheden, vil tiden vise, om der alligevel bliver brug for det. 

Korsør Apotek med logo
Læs også
Diana spørger om corona:
Hvorfor sørger butikker og politi ikke for, at folk holder afstand ?
Korsør Apotek med logo
Læs også
Diana spørger om corona:
Hvorfor sørger butikker og politi ikke for, at folk holder afstand ?

- Vi er ikke låst fuldstændigt fast. Hvis Covid-19 går i den forkerte retning, er vi klar til at give nye råd. Lige nu er der ingen grund til at lave noget om, siger Brian Kristensen fra Statens Serum Institut.

Indtil videre lyder opfordringen at holde afstand eller blive hjemme. 


Nyhedsoverblik