Det kræver gode øjne og et talent for at lede.
Så kan man være heldig at gøre sig et helt usædvanligt fortidsfund, som rummer en masse historie og videnskab. Ovenikøbet et af dem, som var temmelig farlige for 66 millioner år siden i Kridttiden.
Netop sådan et fund gjorde den pensionerede fossiljæger, Peter Bennicke, sig, da han fandt et velbevaret stykke tandsæt fra en halvanden meter stor rovfisk på stranden nedenfor Mandehoved på Stevns Klint.
- Da jeg så det liggende i en kridtblok nede på stranden, var jeg godt klar over med det samme, at nu havde jeg fat i noget spændende, siger Peter Bennicke fra Tommestrup nær Stevns Klint, der har samlet fossiler rundt om i landet i 23 år.
En dræberfisk med lange og slanke tænder
Ud af en lille blok kridt stak der flere lange og slanke tænder fra sabeltandssilden eller Enchodus, som den også hedder på fagsprog.
At finde sit første Danekræ er altid noget specielt, og at finde nummer to er jo også godt. Men nu er jeg jo oppe på 18 stykker, hvis den her bliver gjort til Danekræ
Man har tidligere kun fundet enkelte løse tænder fra fisken, så det er usædvanligt, at man finder et helt stykke kæbe fra den, fortæller Jesper Milàn, der er inspektør i Geomuseum Faxe. Han har et tæt samarbejde med Peter Bennicke, som jævnligt indleverer særlige fund på muséet.
- Det særlige ved den, er det vildt overdimensionerede gebis med de enorme drabelige tænder, der har gjort, at når den har haft lukket munden, så har tænderne stukket både op og ned, også gennem ganen og foran øjnene på den, siger museumsinspektøren.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ifølge Jesper Milàn levede sabeltandssilden i det meste af Europa i Kridttiden, og det var den eneste type fisk med så drabeligt et gebis i den periode. Man formoder, at den var en rovfisk, der levede af andre fisk, krebsdyr og blæksprutter, men man har aldrig fundet maveindholdet fra den.
17 Danekræ på 23 år
Det var tilbage i marts, at Peter Bennicke fandt kridtblokken med tandsættet. Han har præpareret det lige siden, hvilket vil sige, at han har kradset fossilet forsigtigt fri med små nåle og pensler under et mikroskop. Inden han gik på pension for et par år tilbage, arbejdede han som murer, hvilket ifølge ham selv er en fordel, når der skal arbejdes med fossiler i fritiden, for de skal hugges over på den rigtige måde.
Det er en træning at gøre øjet bedre til at se efter det, og man skal vide, hvor man skal lede efter tingene. Det er en læreproces
Nu er gebisset så sendt videre til Statens Naturhistoriske Museum, hvor det får en ekstra fin præparation. Derefter skal det vurderes, om det skal erklæres for Danekræ, som er jordfundne naturhistoriske genstande af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi.
- Det at finde sit første Danekræ er altid noget specielt, og at finde nummer to er jo også godt. Men nu er jeg jo oppe på 18 stykker, hvis den her bliver gjort til Danekræ. Så nu er jeg ved at vænne mig til det, siger Peter Bennicke med et glimt i øjet.
- Men det bliver ikke mindre sjovt. Det er stadig den spændende skattejagt, man har ved at gå efter det. Og så bliver man dygtigere til det. Det er en træning at gøre øjet bedre til at se efter det, og man skal vide, hvor man skal lede efter tingene. Det er en læreproces.
I november samles udvalget for Danekræ og vurderer Peter Bennickes fund, og når Geomuseum Faxe åbner igen til foråret, vil det blive udstillet lokalt med øvrige fund fra kridttiden.
Hvad er Danekræ?
- Danekræ er jordfundne naturhistoriske genstande af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi og er den geologiske pendent til danefæ-ordningen.
- Begrebet danekræ blev indført i forbindelse med Folketingets revision af Museumsloven i 1989.
- Hvis du tror, du har fundet et danekræ, skal du vise det til nærmeste naturhistoriske museum, der så vil sørge for, at det bliver videresendt til danekræudvalget.
- Når et fund er blevet indleveret til bedømmelse, bliver det vurderet af nationale eller internationale eksperter, der skriver en indstilling om, hvorvidt fundet er vigtigt nok til at blive danekræ eller ej.
- Bestemmelserne om danekræ er indført for at sikre de mest betydningsfulde naturhistoriske fund for den danske offentlighed.