Mindst en ud af fem danskere lever med minimum én kronisk sygdom, og for dem er livslang behandling en del af hverdagen.
Men de forløb skal fremover gøres lettere for patienterne. Det er ambitionen med regeringens udspil til en sundhedsreform, som den præsenterede onsdag.
Endelig er der nogen, der også vil hjælpe mig med min sygdom
Her vil regeringen give patienter med kroniske sygdomme samme rettigheder, som kendes fra kræftpakkerne.
Regeringen vil begynde med den kroniske lungesygdom kol, lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på pressemødet.
Thorvald Thorvaldsen fra Kalundborg hoppede rundt i sin stue af glæde, da han hørte nyheden.
- Hurra! Endelig er der hjælp til os kol-patienter, siger han og rækker armen i vejret, da TV 2 kommer forbi.
Han er 68 år og har levet med kol i 20 år. I dag har han 23 procent lungekapacitet tilbage. Han har længe kigget med misundelse mod kræftpakkerne, siger han.
- Det var som en motorvej, der blev åbnet for kræftpatienternes behandling, og de vidste, hvad de gik ind til. Endelig er der nogen, der også vil hjælpe mig med min sygdom, siger han.
"Jeg føler, at jeg bliver smidt ud af døren ved lægen"
Der har været gode erfaringer med kræftpakkerne, og derfor vil man udbrede det til flere patientgrupper.
- Det tager vi nu med over på kronikerområdet, så man som patient – og faktisk også pårørende – ved præcis, hvad der skal ske med klare frister, så man får hjælp hurtigt, og så vi er med til at sikre, at din sygdom ikke bliver forværret, siger statsminister Mette Frederiksen (S).
Det betyder et kæmpe løft for behandlingen
Thorvald Thorvaldsen har følt sig svigtet i sundhedsvæsenet og oplevet et usammenhængende behandlingsforløb. Han har blandt andet selv bedt om bestemte typer medicin, som lægen ikke havde gjort ham opmærksom på, siger han.
- Lægerne tager sig ikke tiden til det. Jeg føler, at jeg bliver smidt ud af døren ved lægen.
Ud over kol har Thorvald Thorvaldsen type 2-diabetes. Det er den anden kroniske sygdom i rækken, som regeringen vil have et pakkeforløb for.
Derudover skal det udvides til hjertesygdomme, kroniske lænderygsmerter og kompleks multisygdom.
Patienter føler, at de står alene
Med kronikerpakkerne skal patienterne sikres én indgang til sundhedsvæsenet, hvor der er styr på den enkelte patients sygdomshistorik.
Og det er dét, Thorvald Thorvaldsen mangler, når han kommer hos lægen i dag.
- Det er lægen, der bør tage mig i hånden og føre mig i den retning, hvor de kan helbrede eller lindre min sygdom, siger han.
Omkring 200.000 danskere har diagnosticeret kol, men det estimeres, at cirka 400.000 har sygdommen.
Det er helt afgørende for deres livskvalitet og forventede antal leveår, at de kan få et sammenhængende patientforløb, vurderer Ann Leistiko, der er direktør for Lungeforeningen.
- Mange med kol er angste for ikke at kunne trække vejret. Hvis behandlingsforløbet er beskrevet tydeligt, kan det gøre dem mere rolige og forbedre deres livskvalitet, så de lever bedre med sygdommen, siger hun.
Ifølge Ann Leistiko har mange patienter følt, at de stod alene i sundhedsvæsenet. Det er svært for dem at finde rundt i medicinering, rehabilitering og specialbehandling på hospitalerne uden en tovholder til at hjælpe dem, lyder det.
Samme problem oplever mange patienter med diabetes, siger Claus Richter, der er direktør for Diabetesforeningen:
- Man bliver fuldtidspatient, fordi man selv skal kunne navigere rundt i de mange behandlinger.
"Et kæmpe løft for behandlingen"
Med kronikerpakkerne bliver det egen læge, der skal være ansvarlig for den konkrete plan og have overblikket over det samlede forløb for patienterne.
- Det betyder et kæmpe løft for behandlingen. Der bliver skabt sammenhæng, og ansvaret bliver flyttet fra patienten over til sundhedsvæsenet, siger Claus Richter.
Også Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er positive over for udspillet med kronikerpakker, der ligner kræftpakkerne.
- Det er vigtigt, at der er en klar opgavefordeling i sundhedsvæsenet for, hvem der gør hvad, og patienterne er sikre på, hvad de kan forvente, siger Mireille Lacroix, næstformand i PLO og praktiserende læge.
Må ikke blive kassetænkning
Hun er dog bekymret for arbejdsbyrden for lægerne.
- Det er en absolut forudsætning, at det lykkes at få flere læger. Ellers kommer det ikke til at være vellykket, siger hun.
Derudover påpeger hun, at pakkeforløbene ikke må blive til kassetænkning, men at der tages højde for hele patientens sygdomsbillede og livssituationen.
- Det er så almindeligt, at patienterne har flere sygdomme på én gang, så man skal passe på, at de ikke bliver alt for låst i de her pakker, for så vil det ikke give mening for patienten eller for lægen, siger Mireille Lacroix.
Thorvald Thorvaldsen håber, at hans og andre kol-patienters vej gennem sundhedssystemet kan blive lidt lettere.
- Kræftpatienterne har vidst, at når de går ind ad én dør, så åbner den næste også. Det er dét, jeg håber, at vi også kan snart, siger han.