Her er de nye retningslinjer for, hvem Danmark vil teste

Myndighederne skruer nu op for, hvor mange der bliver testet for coronavirus i Danmark - niveauet skal ligne Norge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Omkring 5000 mennesker skal testes dagligt for coronavirus. Det oplyste Sundhedsstyrelsen onsdag aften med et sæt opdaterede retningslinjer.

Sundhedsstyrelsen har lavet en prioriteringsliste over de vigtigste grupper:

  1. Den gruppe, der bliver prioriteret højest i forhold til test, er patienter, der er indlagt eller skal indlægges.
     
  2. Borgere på plejecentre, i ældreboliger, på Kriminalforsorgens institutioner eller lignende.
     
  3. De særligt sårbare personer med lette til moderate symptomer. De kan henvises til en vurderingsenhed på et hospital ud fra et forsigtighedsprincip, lyder det. Gruppen omfatter blandt andet personer over 80 år.
     
  4. Personer, der varetager kritiske funktioner.

Derudover fremgår det af de nye retningslinjer, at voksne med moderate til svære symptomer skal henvises til en test på et sygehus efter telefonisk aftale.

20050617-080557-l_9mb.jpg
Læs også
Politiet forsøgte at lukke fodklinik - men blev afvist
20050617-080557-l_9mb.jpg
Læs også
Politiet forsøgte at lukke fodklinik - men blev afvist

Tidligere blev der testet omkring 500 til 1800 personer dagligt. I alt er 15.000 blevet testet, men det tal vil hurtigst stige markant, når de nye retningslinjer er implementeret.

Styrelse: Vi vil stadig vurdere selv

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) gjorde sin holdning til test for coronavirus klar til et pressemøde 16. marts, hvor generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus understregede, at man skulle teste for virussen i stor stil.

Flasker på bånd Seimei
Læs også
Juicefabrik omlægger produktionen til håndsprit
Flasker på bånd Seimei
Læs også
Juicefabrik omlægger produktionen til håndsprit

Sundhedsstyrelsen fik kritik, fordi den ikke rettede sig efter WHO.

Onsdag understregede Helene Probst, centerchef for planlægning i Sundhedsstyrelsen, at man fortsat vil vurdere WHO's anbefalinger og afgøre, om noget skal implementeres ifølge Ritzau. Det bakker styrelsens direktør Søren Brostrøm op om.


Nyhedsoverblik