Sygemeldte skal til færre samtaler med jobcentret

Det kan være slut med en masse samtaler med jobcenteret under ens sygemelding, hvis sygdomsforløbet er ukompliceret, og man har et job, der venter på en.

Helt konkret skal antallet af sygemeldtes samtaler i jobcenteret sænkes fra fire til en. Det skal en ny politisk aftale sikre.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet betyder aftalen, at sygemeldte skal til cirka 60.000 færre samtaler i jobcenteret om året.

Til et doorstep torsdag fortæller beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at aftalen skal bidrage til afbureaukratisering og skal give bedre mulighed for at tilrettelægge et sygedagpengeforløb med udgangspunkt i den enkelte borger.

- Forhåbentlig bidrager det til, at vi får frigivet nogle ressourcer fra alt det papir og bureaukrati, vi i dag har fået bygget op. Men endnu vigtigere, så bidrager det forhåbentligt også til, at de mennesker der rammer vores system oplever, at det de møder passer bedre til den situation, de er i, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Aftalen er indgået mellem regeringen og SF, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, der er forligspartierne bag reformen af sygedagpengesystemet.

En mere skræddersyet og værdig indsats

Ifølge beskæftigelsesministeren indebærer et ukompliceret sygdomsforløb, at der ikke er andre udfordringer, der spiller ind end den sygdom, man er blevet sygemeldt med.

- Vi fjerner automatikken. Uanset om det er en stresssygemelding, et brækket ben eller noget helt tredje, så er det det samme proceskrav, vi møder i dag, og det giver ikke mening. Vi ønsker, at der bliver frihed til at vurdere det enkelte menneske i en mere værdig behandling, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Vurderingen af, hvad et ukompliceret sygdomsforløb er, skal ifølge beskæftigelsesministeren finde sted lokalt ude på de enkelte jobcentre.

- Helt grundlæggende så fjerner vi os som overdommere for, hvad hver enkelt sygdomsforløb har brug for procesmæssigt, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Med aftalen skal sygemeldte borgere såeldes have en mere ”skræddersyet og værdig indsats”, og kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge indsatsen.

- Aftalen er det første skridt i arbejdet med at frisætte kommunerne på beskæftigelsesområdet, skriver Beskæftigelsesministeriet i pressemeddelelsen.

Aftalen bygger blandt andet på frikommuneforsøget, hvor nordjyske kommuner oplevede gode erfaringer med at bruge både rehabiliteringsteams og lægeattester mere fleksibelt.

I pressemeddelelsen fremgår det, at aftalen skal være med til at gennemføre ændringer, som på kort sigt skal løse udfordringer i sygedagpengesystemet.

Løsningen af større strukturelle problemer må afvente en reform af hele beskæftigelsesindsatsen, skriver ministeriet.

Det forventes, at aftalen samlet set vil indebære mindreudgifter på 79 millioner kroner i 2025 og frem. Statens indtægter vil indgå i regeringens målsætning om at finde tre milliarder kroner på beskæftigelsesområdet i 2030.

HK efterspørger større krav til arbejdsgiverne

I HK, der er Danmarks anden største fagforening, er de enige i, at aftalen vil bidrage til at forenkle sagsbehandlingerne.

Men de efterspørger, at arbejdsgiverne forpligtes til at få langtidssygemeldte medarbejdere trygt tilbage på arbejdspladsen.

- Når der mangler en fastholdelsesplan, er resultatet alt for ofte, at medarbejdere bliver afskediget, samtidig med at de skal forsøge at blive raske igen. Det er en urimelig hård situation, som arbejdsgiverne i højere grad bør medvirke til at undgå, lyder det fra HK-formand Anja C. Jensen i en pressemeddelelse.

HK peger derfor på, at det skal være obligatorisk for arbejdsgivere at lave en fastholdelsesplan, som kan hjælpe den sygemeldte tilbage i arbejde.

Spørger man beskæftigelsesministeren handler det helt grundlæggende om, hvor meget politikerne på Christiansborg skal lave regler for.

Ifølge Ane Halsboe-Jørgensen skal medarbejderne have plads til at bruge deres faglighed og ikke opleve at skulle leve op til regler, som hverken jobcentre, borgere eller arbejdsgivere synes giver mening.

- Jeg tror, det giver plads til at bruge ressourcerne der, hvor det kommer borgerne til gode, nemlig for eksempel i forhold til fastholdelse. Der hvor syge borgere møder systemet, skal man have en oplevelse af, at det man bliver mødt af tager udgangspunkt i ens situation og ikke regler fra Christiansborg, siger Ane Halsboe-Jørgensen.