Regeringen præsenterede fredag sit psykiatriudspil. I det ligger blandt andet et løfte om at sikre tilskud til psykologbehandling til unge mellem 14-17 år med angst og depression. Op mod 10 procent af alle danske børn og unge lider af angst - Ida Lund er en af dem:
- Angst fyldte til sidst alle aspekter af mit liv. Jeg kunne ikke være sammen med veninder, jeg kunne ikke tage til arrangementer, jeg kunne ikke holde ud at sidde op ad min mor og min mormor i en bil. Jeg havde lyst til at skrige, men istedet for forsøgte jeg at klare alle de følelser, jeg havde, indeni.
Umiddelbart er det ikke et indtryk af angst, man får, når man møder Ida Lund. Den 16-årige gymnasiepige stråler glad, mens hun siger “kom indenfor” i huset i Kalundborg, hvor hun bor med sin familie.
Jeg var bange for rigtigt meget. Jeg kunne for eksempel ikke cykle
Men for bare et år siden så meget anderledes ud.
- Jeg var bange for rigtigt meget. Jeg kunne for eksempel ikke cykle. Jeg var bange for at sætte mig op på cyklen, jeg var bange for at køre ind i nogen, for at gøre skade på nogen, for at vælte og for at vise af, fortæller Ida Lund til TV ØST.
Begyndte at undgå det, hun var bange for
Angsten begyndte at vise sig i det små, da Ida Lund gik i 7. klasse. Hun havde igennem tre år været fysisk syg, og var begyndt at føle sig anderledes end sine kammerater.
- Jeg kunne ikke det samme som mine veninder, og jeg isolerede mig. Og så begyndte jeg at blive bange for forskellige ting, men jeg fik faktisk selv styr på det, så jeg kunne håndtere det. Men i 8. klasse kom det tilbage med fornyet styrke, fortæller Ida Lund.
Ida Lund begyndte at undgå de ting, hun var bange for. Hun holdt op med at vaske sit ansigt ved håndvasken, fordi hun var bange for at der stod en person bag hende, når hun kiggede ind i spejlet igen. Hun opfandt undskyldninger for, hvorfor hun ikke kunne cykle. Så var vejret dårligt. Så havde hun en speciel kjole på, hun ikke kunne cykle i osv. Pernille Lund, der er Idas mor, opdagede i starten ikke, at det var angst, der var årsagen til at hendes datter begyndte at ændre adfærd.
- Ida havde været fysisk syg i godt tre år, hvor vi havde taget hensyn til hende og lavet mellemløsninger på mange ting. Ofte havde hun ikke haft energi til at tage til fødselsdag, og der skulle tages forbehold for meget. Så da hun eksempelvis ikke ville cykle, tænkte jeg ofte “herregud. Hun har været så meget igennem. Jeg kører hende”. Jeg nursede hende - måske også lidt for meget. Men man vil jo også gerne være god ved sit barn, især når det har været igennem en opslidende periode, jeg ville ikke presse hende og opdagede faktisk heller ikke i starten, at noget havde ændret sig, for Ida har altid været et sensitivt og lidt forsigtigt barn, siger Pernille Lund til TV ØST.
Skjulte angst for sine forældre
Ida Lund fortæller, hvordan hun f.eks. lokkede sin mor ind på værelset om aftenen for at lukke hendes vindue.
- Man bliver jo snedig og god til at skjule det, man er bange for. Jeg var for eksempel bange for, at hvis jeg stak armen ud ad vinduet for at lukke det, at nogen stod derude og greb fat i min arm. Men så kaldte jeg bare på min mor med påskud om, at jeg ville fortælle hende noget. Og når hun så alligevel stod i værelset, og jeg lå i min seng, sagde jeg bare - er du ikke sød at lukke vinduet, smiler Ida Lund.
Jeg skal til psykolog. Jeg skal have hjælp, og det skal ikke være fra nogen, jeg kender
Men det værste var faktisk ikke de konkrete ting som at cykle eller at lukke vinduet. Det værste, siger Ida Lund i dag, var alle de mennesker, jeg sårede. Mine veninder, som jeg aflyste aftaler med i sidste øjeblik. Fødselsdage, jeg ikke kom til. En kæreste, jeg pludselig ikke kunne rumme.
Brød sammen i Italien
For Ida Lund kulminerede angsten på en bilferie til Italien. Ida var på ferie med sine forældre og sin mormor og morfar, men kunne ikke være nogen steder.
- Jeg var bange for at blive syg, bange for at spise maden, og jeg kunne nærmest ikke holde ud at sidde mellem min mor og min mormor på bagsædet, når vi kørte. Jeg sad med mine hovedtelefoner på og hørte høj musik, mens tårerne bare gled ned over mine kinder.
Ida Lund begyndte at læse om angst på nettet og kunne nemt se et sammenfald med det, hun læste og egne symptomer. Hun så videoer på YouTube om andre, der havde det ligesom hende, og hun endte med at bede sin mor om hjælp.
- Jeg skal til psykolog. Jeg skal have hjælp, og det skal ikke være fra nogen, jeg kender, sagde hun.
Igennem farens sundhedsforsikring fik Ida psykologsamtaler stillet til rådighed, og det hjalp Ida til at få kontrol over angsten.
- Jeg troede, at jeg skulle have et mål om at blive angstfri, men psykologen hjalp mig til at forstå, at det bliver jeg ikke. Alle mennesker føler angst engang imellem, det er naturligt og en del af det at være til. Så mit mål var istedet, at jeg skulle være selvstændig. At jeg kunne gøre ting uden hjælp fra andre. Og det er jeg blevet, siger Ida Lund.
Blev rask på to måneder
Ida Lund blev hjulpet af kognitiv terapi, der blandt andet går ud på, at man konfronterer sin angst. Hun skulle f.eks. lære selv at stikke armen ud ad vinduet for at lukke det.
Det er en virkelig god fornemmelse, hver gang man kan sætte et hak, fordi man kan noget mere
- Det var frygteligt i starten. Men det var altså mig, og ikke min mor, der skulle lukke det vindue. Og jeg ville så gerne slippe af med angsten, så jeg gjorde det. I starten smækkede jeg det i, så hurtigt jeg kunne. Så skulle jeg stå med armen ude i 10 sekunder. Så 15. Og langsomt begyndte det også lidt at blive en leg, 'nå, så I lige det, det var 15 sekunder,' og så begyndte min fornuft at tage over, og jeg fik nye erfaringer, der hjalp mig til ikke at være bange, fortæller Ida Lund.
Ida Lund lavede også en såkaldt “done-liste”, hvor hun kunne sætte et hak ud for de ting, hun ikke længere var bange for.
- Det er en virkelig god fornemmelse, hver gang man kan sætte et hak, fordi man kan noget mere.
Ida Lund kom i kognitiv terapi i august 2017. Til trods for at hendes liv havde været præget af angst i over to år, tog det hende kun to måneder og seks terapisessioner at få angsten under kontrol.
Hjælper andre på YouTube
Da Ida Lund havde det værst, begyndte hun at lægge videoer på sin YouTube-kanal “52 Hertz”. Her fortalte hun, hvordan hun havde det, og også det blev en form for terapi, en slags videodagbog, hvor hun fik afløb for sine følelser.
I dag går den unge pige i gymnasiet, og bruger “52 Hertz” til at fortælle andre unge om angst, og om hvordan hun genvandt kontrollen over sit liv.
- Jeg fortæller om angst på YouTube, fordi jeg synes, at det er så vigtigt, at man ikke bare går med det selv. Det er ok at sige, at man ikke er ok. Det er ok at sige, at man føler, at man er ensom eller føler sig anderledes. Og der er mange, der efterfølgende skriver til mig, at de har angst. Nogle føler bare ikke, at de kan sige det højt til andre. Men man skal jo sige det til nogen, så man kan få hjælp, siger Ida Lund.