Efter planen skal en ny Storstrømsbro stå klar i 2022 for biler og året efter for togtrafik. Prisen er 4,3 milliarder kroner inklusive udgifter til nedrivning af den gamle bro fra 1937.
Det er derfor meget sandsynligt, at en del leverancer og aktiviteter vil blive forsinket
Men den verserende coronakrise kan forsinke næste skridt i byggeriet og ikke mindst få budgettet til at skride. Det erfarer Ingeniøren, der citerer et brev til Folketingets Finansudvalg fra transportminister Benny Engelbrecht (S):
- Corona-situation forventes at medføre, at entreprenørerne i en længere periode vil have store vanskeligheder med at skaffe den nødvendige arbejdskraft, og at projektet dermed i en periode vil have en lav produktion, hvilket vil medføre forsinkelser og væsentlige fordyrelser.
Af brevet, som ifølge ministeren bygger på oplysninger fra Vejdirektoratet, fremgår det videre, at entreprenørerne er meget afhængige af leverancer af materiel, materialer og ikke mindst arbejdskraft fra store dele af verden.
- Det er derfor meget sandsynligt, at en del leverancer og aktiviteter vil blive forsinket som følge af restriktioner ikke bare i Danmark, men også i andre lande.
I forvejen fem måneder efter planen
Ingeniøren skriver videre, at tidsplanen på projektet i forvejen var presset. Ifølge den seneste statusrapport om de statslige anlægsprojekter haltede det italienske entreprenørkonsortium, Storstroem Bridge Joint Venture I/S (SBJV) ved udgangen af 2019 fem måneder efter tidsplanen.
Vejdirektoratets projektchef på Storstrømsbroen, Niels Gottlieb, fortæller til TV2 ØST, at forsinkelserne ikke nødvendigvis betyder, at åbningsdagen om to et halvt år bliver udsat.
Artiklen fortsætter under billedet
- Der vil være mulighed for at optimere tidsplanen fra nu og de næste to et halvt år, hvor projektet forventes færdigt. Det er klart, når der så indtræffer de her ting grundet corona, bliver det sværere at indhente tidligere forsinkelser.
Coronakrisen koster to måneder
Den aktuelle situation udfordrer byggeriet på flere fronter, forklarer Niels Gottlieb. Og det giver alt andet lige en overvejende risiko for væsentlige fordyrelser på byggeriet.
Alene det menneskelige aspekt i at komme til fremmed land og låses inde på hotel, gør det naturligt sværere at tiltrække arbejdskraft
- Vi kan allerede se nu, der er nogle støbeforme, som er bestilt fra Kina, men hvor produktionen blev sat i stå omkring 1. februar 2020. Det er ikke helt klart, hvornår og hvor længe de er forsinkede. De skal gøres færdige og skibes ud og sejles her over, siger han og tilføjer:
- Det er vores vurdering, at det godt kan koste omkring to måneder i tidsplanen.
For hver måned en fase i projektet forsinkes, vokser udgifterne til blandt andet lejet materiel og lønninger til personalet på byggepladsen. Hvor meget de foreløbige ekstraregninger er løbet op i, er det ifølge Niels Gottlieb for tidligt at sige noget om på nuværende tidspunkt.
Eksperter må gå i karantæne
Foruden formene fra Kina er det i øjeblikket en udfordring at få udenlandsk arbejdskraft til landet. Ikke alene er stort set alt persontransport mellem landene indstillet – mange lande fraråder også udrejse. Dertil har der politisk været drøftelser om, hvorvidt der skal være karantæneperioder for udenlandske arbejdstagere i Danmark.
Artiklen fortsætter under billedet
- Der er nogle praktiske udfordringer med at etablere karantæne. Alene det menneskelige aspekt i at komme til fremmed land og låses inde på hotel, gør det naturligt sværere at tiltrække arbejdskraft, siger Niels Gottlieb.
I forvejen har Storstrøm Bridge Joint Venture, konsortiet bag byggeriet, indført karantæne for tilrejsende arbejdere på projektet. Samtidig er de arbejdere, som allerede var i Danmark, da coronavirusset ramte landet, blevet bedt om at blive. Det er blevet aftalt mellem entreprenøren og fagforeningen og gælder foreløbigt april måned ud.
Næste skridt i byggeriet af den nye Storstrømsbro, er etableringen af fundamenterne til de 48 bropiller. Fundamenterne skal sejles ud med en særlig flydekran. Flydekranen ankom allerede i påsken, men skal samles og testes, hvilket tager et par måneder.
Artiklen fortsætter under videoen
Flydekranen, der minder lidt om en katamaranfærge, er vist i denne demonstrationsvideo af byggeriet. Kilde: Vejdirektoratet.
- De medarbejdere, som skal lede det arbejde med at samle flydekranen, kommer fra Venedig og Milano, så de er i karantæne i øjeblikket, forklarer Niels Gottlieb med henvisning til at netop disse områder af Italien er særligt hårdt ramt af corona-virussets udbredelse.
Coronatiltag giver logistisk bøvl
Omkring to tredjedele af mandskabet på byggeriet af Storstrømsbroen kommer fra udlandet. I næste fase, som netop nu skal skydes i gang nu, står man til at skulle tage imod 150 udenlandske medarbejdere.
- De skulle være ankommet her efter påske, men er ikke kommet endnu, forklarer projektchefen, som lader forstå, at der også er en udfordring i at skulle indlogere 150 mand på en gang.
- Vi er igang med at finde nogle løsninger, ved at tage mindre grupper ind. Det gør, at vi sandsynligvis har en lavere produktion end planlagt de næste måneder. Men det er praktisk lettere at styre arbejdere i mindre grupper i forhold til at håndtere karantænesituation.
Først ved udgangen af 2020, forventer Niels Gottlieb at Vejdirektoratet kan give et estimat på, om forsinkelserne på byggeriet af Storstrømsbroen vil påvirke den forventede åbning af broen i 2022.