Kæmpepram hentet i Norge - milepæl i vente på storstrømsbyggeriet

En kæmpestor flydepram er ankommet til Masnedø, hvor den skal hjælpe med at bygge den nye bro over Storstrømmen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Til efteråret starter en af storstrømsbyggeriets helt store opgaver. 

Fundamentet til den kommende bros pylon skal sejles ud og sænkes i havet. En opgave, der betegnes som et af byggeriets milepæle, og som kræver det rette fartøj. 

quote Jeg tror ikke, jeg overdriver ved at sige, at det er en milepæl alle på projektet glæder sig til

Niels Gottlieb, projektchef, Vejdirektoratet

Derfor er en enorm flydepram, der måler 120 gange 36 meter hentet til byggepladsen fra Norge. Prammen har navnet Boabarge 34 og kan fragte 24.000 tons og skal bruges til at flytte fundamentet fra land til vand.

- Det er en teknisk kompliceret proces, som vil vare over flere uger, men jeg tror ikke, jeg overdriver ved at sige, at det er en milepæl, alle på projektet glæder sig til at følge, siger Niels Gottlieb, der er projektchef på det store byggeri for Vejdirektoratet.

Sådan vil broen se ud, når den er færdig. Selve pylonfundamentet, som sejles ud, er omkring 20 meter højt. Fra overfladen af Storstrømmen til toppen af pylonen bliver der 102 meter.
Sådan vil broen se ud, når den er færdig. Selve pylonfundamentet, som sejles ud, er omkring 20 meter højt. Fra overfladen af Storstrømmen til toppen af pylonen bliver der 102 meter. Foto: Vejdirektoratet

Forventes at blive taget i brug til september

Siden forsommeren 2020 har byggeriets hovedentreprenør SBJV været i gang med at bygge pylon-fundamentet, der har en vægt på 12.100 tons. Fundamentet er udstyret med fire ballasttanke, der skal hjælpe med at holde fundamentet flydende, når arbejdet med nedsænkningen går i gang.

Læs også
Vigtig milepæl nærmer sig efter voldsomme forsinkelser på Storstrøms-byggeriet
Læs også
Vigtig milepæl nærmer sig efter voldsomme forsinkelser på Storstrøms-byggeriet

Udsejlingen og sænkningen af pylonfundamentet i Storstrømmen er planlagt til at begynde i slutningen af september. Det kræver dog, at vind, vejr og strømforhold er til det.

- Det er meget vejrafhængigt. Derfor skal der være nogle dage til det, hvor vind og strøm ikke må være for kraftig, har Niels Gottlieb tidliger forklaret til TV2 ØST.

Hele bugseringen af det 42 meter lange og 34 meter brede fundament kommer til at foregå over flere dage.

Kirsten Lykke Hansen fangede dette foto af Boabarge 34 den 16. august, hvor den anløber Masnedø.
Kirsten Lykke Hansen fangede dette foto af Boabarge 34 den 16. august, hvor den anløber Masnedø. Foto: Kirsten Lykke Hansen

I de kommende uger skal der blandt andet arbejdes med at færdigmontere løfte-glide-systemet, der skal flytte fundamentet fra land til pram.

Når fundamentet er flyttet over på prammen, sejles den ud til det sted, hvor fundamentet skal stå.

- Her bliver prammen sænket ned på bunden, indtil elementet flyder af sig selv, hvorefter det trækkes helt på plads og sænkes ned med få centimeters nøjagtighed.

Det 12.100 tons tunge pylonfundament bygges tæt ved kaj-kanten på byggepladsen på Masnedø, hvorfra det efter seks måneders forsinkelse snart er klar til at blive bugseret ud på plads midt i Storstrømmen.
Det 12.100 tons tunge pylonfundament bygges tæt ved kaj-kanten på byggepladsen på Masnedø, hvorfra det efter seks måneders forsinkelse snart er klar til at blive bugseret ud på plads midt i Storstrømmen. Foto: Vejdirektoratet

26. maj i år måtte Vejdirektoratet meddele, at byggeriet af den nye Storstrømsbro forsinkes yderligere et år for biltrafikken, imens togtrafikken forsinkes yderligere to år. 

Således bliver den nye Storstrømsbro tidligst åbnet for biler i år 2024 og for tog i 2026. De første biler skulle efter den oprindelige plan have kørt ud på den ny bro allerede fra næste år med første tog året efter.

Læs også
Storstrømsbroen udskydes igen - vejdirektoratet utilfredse med italienere
Læs også
Storstrømsbroen udskydes igen - vejdirektoratet utilfredse med italienere

En kombination af konstruktionsmetoder, corona, mangel på arbejdskraft og udfordringer i vintermånederne var ifølge bygherren medvirkende årsager til forsinkelsen og den seneste ændring af tidsplanen.


Nyhedsoverblik