På afstand kan fremskridtene på byggeriet af den nye Storstrømsbro umiddelbart være svære at få øje på. Det medgiver bygherren, Vejdirektoratet, i den første status efter, at en ny tidsplan for byggeriet af broen blev lagt frem i foråret. Men der er "stor aktivitet", og i løbet af sommeren er arbejdet skredet frem, som det skal for nuværende.
- Det skrider fornuftigt frem i øjeblikket – det er gået som planlagt de sidste par uger, men det er ikke det samme som, at vi nødvendigvis kan indhente en masse af de tidligere forsinkelser, fortæller Niels Gottlieb, der er projektchef på det store byggeri for Vejdirektoratet, til TV2 ØST.
- Men som det tegner sig og ser ud nu, tror vi på, vi kan nå den tidsplan, der er lagt, siger han.
Selvom det lyder simpelt, er det en vanvittig kompleks operation
Det gælder også forberedelserne til et af broens vigtigste elementer – fundamentet til den 102 meter høje pylon, altså brotårnet, som skal bære brodækket med vej og jernbane hen over sejlrenden, 26 meter over farvandets overflade, spændt op af 20 kraftige kabler fra pylonen.
- Det er en kritisk opgave i forhold til, at den specielle pram, som skal sejle fundamentet ud på plads, kun er tilgængelig i et begrænset tidsmæssigt vindue – fordi den lejes ind til opgaven – så min bedste forventning er, at den bliver flyttet på plads i slutningen af september, siger Niels Gottlieb.
Det er det italienske konsortium Storstroms Bridge Joint Venture, som udfører brobyggeriet for Vejdirektoratet.
Allerede i april stod det klart, at byggeriet af pylonen blev skudt mindst et halvt år ud i fremtiden, fordi færdiggørelsen af fundamentet blev forsinket. Støbearbejdet havde på dette tidspunkt allerede været i gang i mere end et halvt år.
- Prammen ankommer i slutningen af august. Selvom det lyder simpelt, er det en vanvittig kompleks operation. Dels først at få de her 12.000 tons fundament ud på prammen i et helt stykke – dernæst skal prammen sejles ud til det sted, hvor fundamentet skal stå, siger Niels Gottlieb og tilføjer:
- Her bliver prammen sænket ned på bunden, ind til elementet flyder af sig selv, hvorefter det trækkes helt på plads og sænkes ned med få centimeters nøjagtighed.
Hele bugseringen af det 42 meter lange og 34 meter brede fundament kommer til at foregå over flere dage.
- Man forventer at kunne sætte pylonens fundament på plads til tiden (ifølge den nye tidsplan red.), men det er meget vejrafhængigt. Derfor skal der være nogle dage til det, hvor vind og strøm ikke må være for kraftig, pointerer projektchefen.
Når fundamentet er på plads, begynder støbearbejdet af selve pylonen på stedet midt på Storstrømmen mellem Falster og Masnedø. Allerede ved udsejlingen af fundamentet vil man kunne se et stort stålskelet oven på fundamentet, der skal bære den arbejdsplatform, som skal bruges til støbearbejdet.
Arbejdskraft kan blive mangelvare
Tilbage til tidsplanen lader Niels Gottlieb forstå, at der endnu er mange ubekendte i forhold at nå den nye åbningsdag i 2024, som blev præsenteret sidst i maj.
En af dem handler om arbejdskraft.
- Status er, at lige nu hører vi, det går fornuftigt med at tiltrække arbejdskraft, men vi ved også, der er pres på, fordi Femern begynder at tiltrække – der er noget konkurrence på de to projekter – omvendt kan man sige, EU er stort, så det burde kunne lade sig gøre at få folk til, siger Niels Gottlieb.
Et andet kritisk punkt handler om at få skabt det fornødne flow i støbearbejdet på de i alt 40 broelementer, som skal udgøre det fire kilometer lange brodæk. Disse elementer støbes på fabrikken på Masnedø.
- Vi ved, at den første brodrager kommer til at tage væsentlig længere tid, fordi der er en række ting, som skal løses, inden processen bliver strømlinet, siger projektchefen og tilføjer:
- Det er således et spørgsmål, om vi kan opnå en læringskurve og komme ned på en fornuftig produktionstid – det skal blive en form for samlebåndsarbejde, for at vi kan overholde tidsplanen.
26. maj i år måtte Vejdirektoratet meddele, at byggeriet af den ny Storstrømsbro forsinkes yderligere et år for biltrafikken, imens togtrafikken forsinkes yderligere to år. Således bliver den nye Storstrømsbro tidligst åbnet for biler i år 2024 og for tog i 2026. De første biler skulle efter den oprindelige plan have kørt ud på den ny bro allerede fra næste år med første tog året efter.
En kombination af konstruktionsmetoder, corona, mangel på arbejdskraft og udfordringer i vintermånederne var ifølge bygherren medvirkende årsager til forsinkelsen og den seneste ændring af tidsplanen.