Ny lokal opfindelse skal fjerne sprøjtegifte i drikkevandet

Sprøjtegifte i drikkevandet er et stigende problem, men det kan en ny, lokal opfindelse måske løse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ved virksomheden Insatech A/S i Præstø står en trailer, der umiddelbart ligner en helt almindelig trailer.

Men indeni er den blevet omdannet til et mobilt rensningsanlæg.

Det er meningen, traileren skal kunne kobles på et vandværk eller andre steder, hvor der opdages forurening i vandet.

Herefter vil vandet blive ledt igennem et sandfilter, en uv-lampe, og der vil blive tilsat brintoverilte.

Sådan ser det mobile rensningsanlæg ud indvendigt. Vandet bliver ledt igennem et sandfilter, en uv-lampe, og der bliver tilsat brintoverilte.
Sådan ser det mobile rensningsanlæg ud indvendigt. Vandet bliver ledt igennem et sandfilter, en uv-lampe, og der bliver tilsat brintoverilte. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

På den måde kan anlægget sørge for, at vandet er renset for sprøjtegifte og colobaktier, inden det når ud i hanerne hos forbrugerne.

barn drikker rent vand
Læs også
Alvorligt fund i grundvandet - pesticider fundet 31 steder i landet
barn drikker rent vand
Læs også
Alvorligt fund i grundvandet - pesticider fundet 31 steder i landet

- Vi kan reducere rigtig mange af de pesticider, der er i vandet, og vi har sågar fjernet et pesticid, så det slet ikke kan måles i vandet mere, siger Gustav Olsen, der er projektleder hos Insatech.  

Mange grundvandsboringer er forurenet

En opgørelse Danske Regioner har lavet viser, at 518 danske grundvandsboringer er forurenet med pesticider fra blandt andet gamle lossepladser og maskinstationer.

drikkevand2.jpg
Læs også
Pesticid fundet i drikkevand: Nu har Miljøstyrelsen lavet nye regler
drikkevand2.jpg
Læs også
Pesticid fundet i drikkevand: Nu har Miljøstyrelsen lavet nye regler

Også adskillige boringer her i regionen er eller har været forurenet.

Som vi tidligere har fortalt på TV2 ØST har der blandt andet været fundet pesticider, der oversteg den tilladte grænse, på Borre Vandværk på det østlige Møn og på Nordre vandværk ved Skælskør.

Ifølge professor i vand- og miljøteknologi på DTU, Hans Jørgen Albrechtsen, er det et stigende problem:

- Inden for de sidste par år er der dukket tre forskellige nye pesticisrester op, som vi ikke har været opmærksomme på før, og de er dukket op så mange steder og i så høje koncentrationer, som vi ikke har set før, så det er et ret ubredt problem, siger Hans Jørgen Albrechtsen.

Ifølge professor I vand- og miljøteknologi på DTU Hans Jørgen Albrechtsen er pesticider i drikkevandet et stigende problem.
Ifølge professor I vand- og miljøteknologi på DTU Hans Jørgen Albrechtsen er pesticider i drikkevandet et stigende problem. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Mobilt rensningsanlæg vækker opsigt

Men det problem kan det nye rensningsanlæg måske løse.

De foreløbige testresultater er gode, og selvom projektet stadig er i testfasen, vækker det allerede stor opmærksomhed i ind- og udland, og fornyeligt var miljøministeren på besøg for at se nærmere på projektet:

Miljøminister Lea Wermelin (S) lagde fornyeligt vejen forbi Insatech i Præstø for at se nærmere på det mobile rensningsanlæg.
Miljøminister Lea Wermelin (S) lagde fornyeligt vejen forbi Insatech i Præstø for at se nærmere på det mobile rensningsanlæg. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

- Vi har set for mange eksempler på, at der bliver fundet flere og flere rester af sprøjtemidler i vores drikkevand, og derfor udestår der jo et politisk arbejde, både hvor vi får kortlagt udfordringerne, men selvfølgelig også høre om de erfaringer der er i forhold til rensning af vand, sagde miljøministeren Lea Wermelin (S) i forbindelse med besøget.

Nødvendigt at rense vandet

I Danmark har holdningen hidtil været, at man skulle beskytte grundvandet for forurening frem for at rense det.

Argumentet er, at det kan være en glidebane at begynde at rense vandet, for hvis vandværkerne bliver så gode til at rense vandet, hvorfor skal man så beskytte naturen mod pesticider.

Læs også
Lokalt renseanlæg vækker ministers interesse - kan fjerne pesticider fra drikkevandet
Læs også
Lokalt renseanlæg vækker ministers interesse - kan fjerne pesticider fra drikkevandet

Men flere erkender nu, at det kan være nødvendigt at rense vandet:

- Vi synes, man skal beskytte vandet mod forurening, men der hvor fortidens aktiviteter er sket, der er man nødt til at rense, for det vigtigste er sådan set, at alle danskere får dejligt, sundt drikkevand, og det er jo det vandværkerne står på mål for, siger Carl-Emil Larsen, der er direktør i Dansk Vand- og spildevandsforening (DANVA).

Direktør i Dansk vand- og spildevandsforening Carl-Emil Larsen erkender, at det kan være nødvendigt at rense vandet i nogle tilfælde.
Direktør i Dansk vand- og spildevandsforening Carl-Emil Larsen erkender, at det kan være nødvendigt at rense vandet i nogle tilfælde. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

- Når vi finder mere og mere af fortidens synder, så skal vi jo forholde os til, hvad gør vi, når vi finder det, siger miljøminister Lea Wermelin og fortsætter:

- Fremover kommer vi jo til at kontrollere for langt flere stoffer i vandet, og det kan jo også betyde, at vi finder mere, og derfor er vi selvfølgelig også nødt til politisk ansvarligt at forholde os til, hvad gør vi så.

Kugler
Læs også
Alle danske vandværker skal testes efter fund af pesticid
Kugler
Læs også
Alle danske vandværker skal testes efter fund af pesticid

- Der er nogle steder, hvor problemet er så alvorligt, så det har været nødvendigt at rense, ellers så havde det ikke været muligt for de forsyninger at levere sikkert vand til deres forbrugere, siger professor Hans Jørgen Albrechtsen og fortsætter:

- Der er også steder hvor forsyningerne er så pressede, så det kan godt være, de ikke renser i dag, men der skal ikke ske ret meget i deres forsyningsområde, før de faktisk kommer til at mangle vand, så det kan være en nødvendighed at rense.

Det lokale vandrensningsprojekt er et samarbejde med miljø- og ingeniørfirmaet DGE og er støttet økonomisk af miljøministeriet.


Nyhedsoverblik