Samråd efter 140 alvorlige påbud til Storstrømsbyggeri - vil have entreprenør smidt på porten

De kritiske arbejdsforhold på byggeriet af Storstrømsbroen bør ifølge Enhedslisten føre til en fyring af det italienske konsortium, som bygger broen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Arbejdsforholdene på byggeriet af den ny Storstrømsbro har efterhånden været bragt op til politisk diskussion mange gange, hvor navnlig Enhedslisten har mistet tålmodigheden med det italienske konsortium, som har til opgave at opføre den fire kilometer lange vej- og jernbanebro.

- Var det mine penge, der var på spil i det her, og jeg var ansvarlig for det projekt, ville jeg have stoppet projektet for længe siden, for jeg sagde det samme sidste år. Og så havde jeg fundet en entreprenør, der har forstand på at drive så stort et byggeri, så man kunne gøre det uden risiko for de ansattes helbred, siger Christian Juhl efter samrådet.

quote Der er masser af ting her, som får mange, røde lamper til at lyse meget klart

Christian Juhl (EL), arbejdsmiljøordfører

På baggrund af blandt andet 140 alvorlige påbud fra Arbejdstilsynet, der har betegnet arbejdsmiljøet som ”livsfarligt”, havde Enhedslistens arbejdsmiljøordfører i dag – nok en gang – kaldt de ansvarlige ministre i samråd.

Det skete blandt andet med spørgsmålet om, hvorvidt beskæftigelsesministeren og transportministeren fortsat har tillid til, at det italienske konsortium, Storstrøm Bridge Joint Venture, kan gennemføre byggeriet forsvarligt?

- Hvis man følger alt, hvad der har været skrevet, sagt og diskuteret om det her byggeri siden 2017, så har det været skandale på skandale, siger Christian Juhl, der ikke tøver med at udpege beslutningen om at entrere med det italienske konsortium for skandalens rod.

- Der er masser af ting her, som får mange, røde lamper til at lyse meget klart. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor vi bliver ved med at slæbe med sådan et firma, tilføjer han.

Står det til arbejdsmiljøordfører Christian Juhl (EL), burde kontrakten med Storstrøm Bridge Joint Venture rives midt over.
Står det til arbejdsmiljøordfører Christian Juhl (EL), burde kontrakten med Storstrøm Bridge Joint Venture rives midt over. Foto: TV 2

Anmelder ikke ulykker

Men helt slemt står det ikke til ifølge de ansvarlige ministre.

- Helt grundlæggende har vi ikke set noget, som har givet anledning til at ophæve kontrakten, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

quote Der er en række ting, vi allerede har sat i gang og gjort, og noget af det, kan vi også allerede se, virker

Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister

Han lagde dog ikke skjul på, at der er problemer, som skal løses – herunder, at det er kommet frem, at arbejdsskader ikke bliver indrapporteret.

- Vi vil overveje alle skridt, hvis vi bliver ved med at få viden om, at det ikke sker, siger Hummelgaard, dog uden at ville gå i detaljer om, hvad dette kunne indebære.

Læs også
Medie:
Arbejdsulykker på Storstrømsbroen bliver ikke anmeldt
Læs også
Medie:
Arbejdsulykker på Storstrømsbroen bliver ikke anmeldt

I stedet fremhæver han, at man har sat flere tiltag i værk for at løse problemerne:

- Der er en række ting, vi allerede har sat i gang og gjort, og noget af det, kan vi også allerede se, virker, siger beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ser med stor alvor på, at flere arbejdsulykker på byggeriet af den nye Storstrømsbro ikke er blevet anmeldt korrekt. Sker det igen, vil man ifølge ministeren "overveje alle skridt".
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ser med stor alvor på, at flere arbejdsulykker på byggeriet af den nye Storstrømsbro ikke er blevet anmeldt korrekt. Sker det igen, vil man ifølge ministeren "overveje alle skridt".

- En ting er, at vi med et bredt flertal i Folketinget har besluttet at skærpe bødestraffen, så det også virker forebyggende – for så kan entreprenøren mærke det. For det andet har vi intensiveret tilsynet på byggeprojektet.

Læs også
Påbud fortsætter med at ramme byggeriet af Storstrømsbroen
Læs også
Påbud fortsætter med at ramme byggeriet af Storstrømsbroen

Beskæftigelsesministeren lader dog bolden gå videre til transportministeren på spørgsmålet om at sende konsortiet på porten, da det er Vejdirektoratet, der er bygherre på projektet.

Skal se tilsyn med egne øjne

Men også ifølge transportminister Benny Engelbrecht (S) er der allerede en lang række ting, som er blevet skærpet for at gøre arbejdsmiljøet bedre.

Han mener derfor, at det i første omgang handler om, at politikerne ved selvsyn får set, hvad der er gjort for at løse problemerne.

- Et er at sidde i et samråd og tale om det – men jeg tror, det er meget vigtigere, man ved selvsyn kommer ud at se det – derfor har jeg også inviteret beskæftigelsesudvalget med ud at se i praksis, hvordan man laver tilsynet.

Trods skærpet tilsyn, giver man hos Enhedslisten ikke meget for størrelsen på de bøder, som entreprenørerne på brobyggeriet kan blive mødt med.

- Vi har nogle latterligt små bøder i Danmark over for sådan nogle ting, lyder det fra Christian Juhl som tilføjer:

- Det sender det signal, at overskud og profit – virksomhedens trivsel – er vigtigere end de ansattes liv og helbred, og det kan jeg ikke lide.

Storstrømsbroen forventes at stå klar i 2023 for biler og året efter for tog. Sidste år kom det frem, at byggeriet grundet blandt andet corona er blevet forsinket.

Læs også
Officiel udmelding: Storstrømsbroen bliver forsinket
Læs også
Officiel udmelding: Storstrømsbroen bliver forsinket

Nyhedsoverblik