De har spist giftigt kød i årevis - først tre år efter taler de om det

Det er nu tre år siden, Kenneth Nielsen ringede til sin datter, Cecilie Roland, og fortalte, at det kød, de havde spist i årevis, var forurenet med det giftige stof PFOS. De har aldrig talt om oplevelsen – før nu.

Af Ingrid Østergaard og Christina Jul Nielsen


- Du må ikke spise det kød, du har i fryseren.

Hendes far er helt ude af den.

"Hvad sker der?”, tænker Cecilie Roland.

Hun er ude i haven med sine børn, mens hun taler med sin far, Kenneth Nielsen, i telefonen.

Han har forsøgt at ringe til hende flere gange.

- Kødet er giftigt, men du må heller ikke smide det ud, siger hendes far.

Cecilie Roland med sin datter Sophia, som hun var gravid med i marts 2021.
Cecilie Roland med sin datter Sophia, som hun var gravid med i marts 2021. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

De lægger på. Senere den eftermiddag ringer hendes far tilbage.

Han siger, at de skal skynde sig at gøre noget.

- For ”du er jo gravid, og det kan øge risikoen for kræft, det kan også gøre noget med immunforsvaret, jeg tænker på Olivia”. Han snakker om min anden datter, der har været så syg, fortæller Cecilie Roland.

Lige der tænker hun ”fuck”.

- Nu giver det hele mening. Der er garanteret noget galt med det åndssvage kød, fortæller Cecilie Roland.

I årevis har 186 medlemmer af Korsør Natur- og Kogræsserforening haft kalve til at gå og græsse på en eng ved siden af brandskolen i Korsør.

Den eftermiddag i marts for tre år siden ringede Cecilie Rolands far med beskeden om, at alt det kød, de i årevis havde spist, var forgiftet med det sundhedsskadelige stof PFOS.

- Der tænkte jeg, ”shit, det her er jo alvorligt. Det har vi jo spist hele vores liv”, siger Cecilie Roland.

"Den værste weekend i mit liv"

”Er det her noget, jeg skal dø af?” er det første, Kenneth Nielsen tænker.

”Bliver vi syge? Eller er vi syge? Og hvad kan vi gøre ved det?”

Kenneth Nielsen er formand for Korsør Natur- og Kogræsserforening. En forening hvor en gruppe lokale tager sig af kvæg, som senere bliver slagtet og spist.

Kenneth Nielsen er formand i Korsør Natur- og Kogræsserforening.
Kenneth Nielsen er formand i Korsør Natur- og Kogræsserforening. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Han er lige blevet ringet op af en kvinde fra Fødevarestyrelsen, der fortæller ham, at det kød fra kogræsserforeningen, han havde sendt til prøve, har et alt for højt indhold af PFOS.

Det er faktisk slet ikke egnet til føde.

- Så siger jeg, ”hvad skal vi gøre?”, fortæller Kenneth Nielsen.

Hun meddeler ham, at det er Slagelse Kommune, der skal vejlede medlemmerne i foreningen.

Hun fortæller, at han vil blive ringet op senere på dagen, men hun ved ikke hvornår.

Det er nu tre år siden, Kenneth Nielsen blev ringet op af Fødevarestyrelsen, som fortalte ham, at det kød, de i mange år havde spist, var forurenet med PFOS.
Det er nu tre år siden, Kenneth Nielsen blev ringet op af Fødevarestyrelsen, som fortalte ham, at det kød, de i mange år havde spist, var forurenet med PFOS. Foto: Ingrid Østergaard - TV2 ØST

For kommunen ved faktisk ikke, hvad de vil gøre med fundet af alt for høje værdier af PFOS.

- Det var jo det, der var hele humlen i det her, siger Kenneth Nielsen tre år efter, han talte med kvinden fra Fødevarestyrelsen.

- Der var ikke nogen, der vidste noget som helst om, hvordan de skulle håndtere det her. Vi vidste jo slet ikke noget, men myndighederne vidste jo heller ikke, hvordan de skulle håndtere det.

- Der var ikke rigtig nogen, der greb os andelshavere i noget som helst på det tidspunkt, siger Kenneth Nielsen.

Læs også
Borgere nervøse efter fund af gift i kødkvæg: - Jeg har ligget søvnløs hele weekenden
Læs også
Borgere nervøse efter fund af gift i kødkvæg: - Jeg har ligget søvnløs hele weekenden

Kenneth Nielsen går en weekend i møde med 10.000 spørgsmål, men der er ingen, der kan give ham svar.

- Det var den absolut værste weekend i hele mit liv, siger han.

Kenneth Nielsen går i ”stands ulykken”-mode, som han kalder det.

Han skal sørge for, at der ikke er flere andelshavere i kogræsserforeningen, der spiser mere af kødet. 

Og det skal helst gå så hurtigt som muligt.

Han finder sin computer frem og får fundet alle dem, der er andelshavere i indeværende sæson og også dem fra året før, da det kan være, de har frosset kød ned.

De skal alle have at vide, at de ikke må spise kødet, og så skal de ellers afvente, hvad der kommer fra myndighederne.

Medlemmernes kød i fryseren måtte de ikke længere spise, fordi det viste sig at indeholde høje værdier af det giftige stof PFOS.
Medlemmernes kød i fryseren måtte de ikke længere spise, fordi det viste sig at indeholde høje værdier af det giftige stof PFOS. Foto: TV2 ØST

Kenneth Nielsens verden bryder sammen. Det gør den sammen med hans familie.

- Jeg har jo spist lige så meget kød, som de har, siger Kenneth Nielsen.

- Det vil sige, jeg har en kone, jeg har en datter boende hjemme på dette tidspunkt – den yngste – som jo også har været en del af det her. Vi har givet det her til vores ældste datter Cecilie og hendes børn – både dem hun har født, men også den hun har i maven. Og vi ved reelt ikke, hvad det har af indvirkning på dem.

- Og der var vi jo godt klar over, at der var noget på spil, fordi hvordan skulle vi håndtere det?, fortæller Kenneth Nielsen.

Usandsynligt høje tal

- Det her er spørgsmålet om 1.000, måske 10.000 gange mere end de tal, jeg har set.

Sådan lød det fra Phillippe Grandjean, der er ekspert i PFOS-forurening og professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, tilbage i marts 2021 til TV2 ØST.

- Det her er man nødt til at tage meget alvorligt – og jeg mener meget, siger han.

Ekspert i PFOS, Phillippe Grandjean, udtalte sig i august 2021 om alvoren af fundet af PFOS i Korsør.

Fødevarestyrelsens analyse af kødet viste, at grænseværdien for PFOS i kødet blev overskredet i en sådan grad, at "der er en væsentlig sundhedsmæssig risiko ved at spise det pågældende kød".

Der var fundet 180 nanogram PFOS per gram oksekød. Og ifølge Phillippe Grandjean er det ekstremt.

- Tallene er usandsynligt høje, lød det dengang.

PFOS hører ind under den samlede betegnelse PFAS. Det er en række fluorholdige, svært nedbrydelige og miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS.

PFOS er giftigt for mennesker og dyr og det ophober sig i organer. 

Det er blandt andet sat i forbindelse med øget risiko for kræft, nedsat immunforsvar, forsterskader og forøget kolesterol.

Korsør Natur- og Kogræsserforening har gennem 15 år haft græssende køer på engen ned mod det vandløb, hvor også et vandløb fra den lokale brandskole munder ud.

Frem til 2008 blev der på brandskolen i årtier brugt skum til brandøvelser, som indeholdt PFOS.

Selvom det er mange år siden, skummet har været brugt, så har stoffet spredt sig til den omkringliggende natur. 

Derfor har det kvæg, der har gået og græsset og drukket vand fra engen, høje værdier af PFOS i sig.

Undersøgelser af medlemmerne fra foreningen viste senere, at i alt 118 personer havde forhøjet PFOS-niveau i kroppen, efter de har spist kød fra kvæget.

Kenneth Nielsen havde eksempelvis 233 ng/ml PFOS i kroppen, hvilket er langt over grænseværdien på 21,2 ng/ml.

Tre år de ikke taler om

De krammer hinanden i døren.

Kenneth Nielsen er kørt hjem til Cecilie Roland. De sætter sig i sofaen overfor hinanden.

De har aldrig talt sammen om det. 

Om de tre år, hvor de begge har været i hvert sit alarmberedskab.

- Jeg tror, det er, fordi der gik handlekraft i min far. Fra den dag, han vidste, der var noget med det her kød, og det var noget, man ikke havde set i Danmark før, der gik der sådan lidt braveheart i den for, at det her skulle der gøres noget ved – både for vores skyld, men også for at der ikke skete en miljøkatastrofe og at det ikke skete for andre, siger Cecilie Roland.

Det er lidt sløret for Cecilie Roland. Hendes far, Kenneth Nielsen, "kørte derudad", som hun siger, og hun havde mest af alt fokus på sin graviditet.

- Jeg tænker, han har lukket meget ned for sine følelser for at være stærk for os. Og jeg har lukket rigtig meget ned for mit for at være stærk for mine børn. 

- Så i det forum kan vi måske tillade os at sige, at det har bare været megahårdt og jeg har ikke talt med nogen andre om det overhovedet.

Det allerværste for Kenneth Nielsen har været at lægge øjne og ører til de ting, som Cecilie Roland og hendes døtre har været igennem.

- At jeg har været med til at give det her videre til mine børnebørn, er nok det værste, der er sket i den her sag. Det er noget, der vil forfølge mig til den dag, jeg lægger mig for sidste gang og lukker øjnene.

- Jeg ved, min kone har snakket rigtig meget med Cecilie om tingene, men Cecilie og jeg har aldrig siddet og fået talt om, hvad det her havde af betydning for hende og hendes familie.

- Og jeg er da megaærgerlig over, at jeg fik dem med ind i det så meget, som jeg gjorde, siger Kenneth Nielsen.

"Du må ikke amme dit barn"

Cecilie Roland har spist kødet, fra hun var omkring teenager og så til hun flyttede hjemmefra.

- Så har jeg haft en lang pause, hvor jeg ikke har fået noget kød. Og i den pause har jeg fået Niko.

- Niko har ikke fået noget fra mig, som jeg har spist under min graviditet, han blev ikke ammet, han var fuldt flaskebarn, og har aldrig været en kødspiser. 

- Da jeg så møder pigernes far, og jeg bliver gravid med Olivia, der synes han, at det er megafedt, at han kan købe en anpart i en ko og det her kogræsserlaug, og det vil han vildt gerne være med i. 

De køber en anpart og spiser rigtig meget kød. De gør hun også, mens hun er gravid med Olivia, og mens hun ammer Olivia. 

- Og så har hun selv været en rigtig stor kødspiser. Og det samme med Sophia, der havde vi også anparten i kødet, så jeg har haft en rigtig høj værdi der, fordi vi har spist rigtig meget af det i flere år.

Cecilie Roland har spist det forgiftede kød gennem størstedelen af sin graviditet. Hun fødte datteren Sophia den 16. juni 2021 og har droppet at amme hende, da PFOS også overføres gennem modermælken.
Cecilie Roland har spist det forgiftede kød gennem størstedelen af sin graviditet. Hun fødte datteren Sophia den 16. juni 2021 og har droppet at amme hende, da PFOS også overføres gennem modermælken. Foto: Line Strand - TV2 ØST - Arkivfoto

I dag er Niko ni år, Olivia fire og Sophia er to år gammel.

For tre år siden blev højgravide Cecilie Roland som den første af medlemmerne i kogræsserforeningen undersøgt for, hvor meget PFOS hun havde i kroppen – og om hun overhovedet måtte amme Sophia, da stoffet bliver udskilt via modermælken.

- Det gjorde mig enormt ked af det med den amning, fordi jeg elskede at amme Olivia. Det var bare det bedste ved at blive mor. 

- Og så få at vide, at det du har inde i dig, er gift. Det kan du ikke give til din baby. Det kan hun blive syg af. Og så stå klar på sygehuset med ammestop-piller og en læge, der siger, du skal tage den her. Du må ikke amme dit barn.

Cecilie Roland har filmet fra en af deres mange indlæggelser på hospitalet.

- Undervejs har jeg grædt så mange tårer, fordi jeg har vidst, at hun ønskede det, og jeg ønskede det. 

- Men sådan skulle det ikke være.

Cecilie Rolands datter Sophia blev født med PFOS i kroppen.

Sophia har været meget syg, siden hun blev født.

Siden Sophia blev født, har hun været syg og indlagt flere gange. Også Cecilie Rolands datter på fire år, Olivia, er ofte syg og har været indlagt adskillige gange.

- For mig føles det næsten, som om de er vokset op derude. Vi er på fornavn med alle dem ude på børneambulatoriet, fortalte Cecilie Roland tilbage i sensommeren 2021.

- Vi har en stue, der er vores stue, fordi det bare er der, vi altid er. Og det har pigerne vænnet sig til, at det er der, vi ligesom er. Så det føles, som om vi har brugt store dele af deres liv derude.

Cecilie Rolands anden datter Olivia er ofte syg, og lægerne har ikke kunnet give nogen forklaring på hvorfor. Nu frygter Cecilie Roland, at det kan hænge sammen med, at de har spist kød med høje PFOS værdier.
Cecilie Rolands anden datter Olivia er ofte syg, og lægerne har ikke kunnet give nogen forklaring på hvorfor. Nu frygter Cecilie Roland, at det kan hænge sammen med, at de har spist kød med høje PFOS værdier. Foto: Privatfoto

Niko, som ikke har fået kødet, har ikke nogen sygdomshistorik.

- Han ligner alle andre. Han er et helt normalt barn med minimal sygdom og kun de mest almindelige børnesygdomme.

- Pigerne, som har fået kødet, mens jeg har været gravid, hvor jeg selv har spist en meget høj andel af det og Olivia, der er blevet ammet, er rigtig syge. 

- De har et lavt immunforsvar, det kan jeg jo se. 

- Og de her to har altså fået det (kødet, red.), mens deres immunforsvar var ved at blive lavet. Niko derimod havde et fuldt ud udviklet immunforsvar, da han smagte lidt på kødet, og han har ingenting.

Er der en sammenhæng?

Ifølge professor i toksikologi på Københavns Universitet Lisbeth Knudsen kan man ikke med sikkerhed sige, at der er en sammenhæng mellem børnenes mange sygdomme og PFOS, men det er sandsynligt:

- Jeg vil i hvert fald sige, at det kan absolut ikke udelukkes, men når vi kommer ned på det individuelle plan, så er det meget svært at sige, at det lige er det, for der er jo andre faktorer, der kan spille ind, fastslår hun.

En forhøjet koncentration af PFOS er særligt farligt for fostre og børn, da det kan forringe effekten af børnevaccinationer, nedsætte fødselsvægten og øge risikoen for abort.

- Det er de højeste niveauer af PFOS, vi nogensinde har målt i danske blodprøver, sagde professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet i august 2021 til TV2 ØST.

- Det er specielt kvinderne i den fertile alder og børnene, som jeg er mest nervøse for, da det kan gå hårdt ud over henholdsvis fertiliteten og børnenes immunforsvar, fastslår han.

Tre vilde år

- Det er nærmest, som om de tre år er fløjet sådan her, siger Cecilie Roland og knipser med fingrene.

- Fordi der har været så meget.

Hun sidder overfor sin far, Kenneth Nielsen, i hendes sofa.

De skal tale om de tre år af deres liv, som de aldrig har åbnet op for før. 

- Det er først nu, man kan sætte sig ned og ånde ud og tænke, ”shit, hvor var det tre vilde år”, siger Cecilie Roland og kigger på sin far.

- Nogle gange tror jeg, jeg går og benægter det lidt, fordi hvis jeg skulle tænke over det hver dag, hvad det egentlig var, så tror jeg, jeg var blevet helt syg i hovedet.

- Så hele tiden var jeg lidt negligerende overfor mig selv. ”Det er nok ikke det. Der er garanteret ikke sket noget som helst. Der er garanteret ikke noget”. 

- Og så hver gang, man får snakket om det, hver gang vi får kigget på billeder, journaler, så er det, som om virkeligheden kratter lidt i den overflade, jeg har fået lavet for mig selv, og så kan jeg mærke, jeg får det helt dårligt, og tænker, ”ej, nej, nej, det kan jeg ikke tåle at tænke på”. Så bygger jeg lige skallen på igen, og bilder mig selv ind, at det er ingenting.

Cecilie Roland og Kenneth Nielsen
Foto: Ingrid Østergaard - TV2 ØST

- Jeg putter tingene ned i en kiste, og så har jeg lukket kisten. Og en eller anden dag bliver jeg nødt til at åbne den og tage alt det op, jeg har proppet derned af sorg over det, mine børn er gået igennem og PFOS.

- Det er sådan en uretfærdighed på en eller anden måde. Der er ikke nogen, der har kunnet gøre noget ved det, der er heller ikke nogen, der kan gøre for det, der er heller ikke nogen, der indtil videre er stillet til ansvar. Og når jeg ikke kan få en afslutning på det, så er det nemmere bare ikke at tænke på. Så putter jeg det bare væk.

Kenneth Nielsen bryder ind.

- Og lige netop det med, at der ikke er nogen, der tager ansvaret eller har taget ansvaret, det er jo det, vi kæmper med stadigvæk. Det, synes jeg jo, er det mest frustrerende. At folk kaster bare den her bold videre og siger, ”det vil vi helst ikke have noget med at gøre”, siger Kenneth Nielsen.

- Jeg talte faktisk med min nabo i dag, siger Cecilie Roland og fortsætter:

- Som kom hen og sagde, ”alt det her med PFOS – det er jeg godt nok ked af. Hvad håber I lidt, der sker?” Så siger jeg, det er jo svært at se på fortiden med nutidsbriller på. 

Området omkring Noret ved Korsør i september 2021.
Området omkring Noret ved Korsør i september 2021. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Men burde man have vidst, at selvfølgelig skyller vi ikke kemikalier ned i en å, som der er nogen, der drikker af.

- Og det var ikke, fordi kommunen ikke var blevet advaret, jo, supplerer Kenneth Nielsen.

Se indslaget fra april 2021: I 2014 blev der i en rapport opfordret til at undersøge brandøvelsespladser for PFOS-forurening. Alligevel blev brandskolen i Korsør aldrig undersøgt.

- Da tingene begyndte at lægge sig, begyndte jeg at få den der skyldfølelse over, at jeg havde påduttet – ikke bare jer – men alle andre en masse af det her kød. Den skyldfølelse af at give det her til dig, som du så helt uskyldigt gav videre til dine egne børn, siger Kenneth Nielsen.

- Der er ikke nogen af os, der stiller dig til ansvar på nogen måder eller synes, du er skyldig i noget på nogen måder, slår Cecilie Roland fast.

- Hverken bondemanden eller køerne eller min familie eller noget drager jeg til ansvar. Jeg kan til dels synes, at der måske sidder nogen oppeover med overblikket, der har haft måske lidt ansvar, siger Cecilie Roland.

Hvad så nu?

”Kære Cecilie. 

Du har søgt aktindsigt i dine døtres journaler. Der meddeles fuldt medhold i din anmodning om aktindsigt”.

Cecilie Roland har valgt at få indsigt i dine døtres journaler, hvor hun også kan læse alle telefonsamtaler, videokonsultationer, konsultationer med den praktiserende læge. 

Alt det, hun ikke kan tilgå selv. 

- For mit vedkommende er det noget, der er overstået. Jeg er kommet videre, og jeg har lært rigtig meget af det. Jeg kan forberede mig rigtig meget på ting på baggrund af indlæggelserne, så jeg føler mig stærk og godt rustet.

- Men vi er i et søgsmål mod Slagelse Kommune, og hvis vi skal vise de mennesker, hvor meget det har påvirket os, så har jeg brug for selv at kunne huske præcist, hvornår hvad skete, siger Cecilie Roland.

Det er på markerne her, at Korsør Natur- og Kogræsserforening har haft køer til at gå og græsse.
Det er på markerne her, at Korsør Natur- og Kogræsserforening har haft køer til at gå og græsse. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Medlemmer af Korsør Natur- og Kogræsserforening har valgt at sagsøge Slagelse Kommune i håb om at få placeret et ansvar og få en økonomisk kompensation af en art.

- Jeg har brug for, at det her søgsmål, vi har lavet, går godt og til vores fordel. At der er nogen, der stepper op og siger, at "det er rigtig nok, vi kan ikke se på fortiden med nutidsbriller, men det var stadigvæk vores ansvar. At drive fødevarer på den her grund, det var stadig vores ansvar, at man kunne gøre det". 

Selv mener Slagelse Kommune ikke, at det er soleklart, hvor ansvaret ligger.

- Hvis man ser helt konkret på den mark, hvor kvæget har gået, er jorden regionens ansvar, så langt har vi fået det afklaret. Men det er brandskolen, som er kommunens ejendom, der har forurenet. 

- Så det er simpelthen for svært for mig at vurdere, hvem der har et ansvar i den her sag. Jeg tør slet ikke gætte på, om vi har et ansvar i Slagelse Kommune, har Jørgen Grüner (SF), der er formand for miljøudvalget i kommunen, tidligere udtalt til dr.dk.

Kenneth Nielsen kan, tre år efter han talte med en kvinde fra Fødevarestyrelsen, se tilbage på nogle turbulente år.

- Burde vi have vidst det? Næ. Vi havde jo ikke en chance for at vide, hvad det var. Da det kom frem i ’21, var der jo ikke nogen, der vidste ret meget om PFOS. Og som det er på nuværende tidspunkt, så er der heller ikke nogen kur for det her. 

- Vi ved, hvad der er af risiko for, hvad man kan komme til at fejle, men man ved faktisk stadig ikke i dag, hvad de langsigtede konsekvenser af et for højt indhold af PFOS betyder, fordi der er ikke nogen studier på det her område, siger Kenneth Nielsen.

Findes der en behandling?

I lang tid var det ikke muligt at hjælpe medlemmerne af kogræsserforeningen af med det skadelige stof – kun med tiden vil stoffet langsomt udskille sig fra kroppen.

Men nu har Ann Lyngberg, der er cheflæge på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, fundet frem til et lægemiddel, der kan reducere mængden af PFOS i kroppen.

Det drejer sig om det kolesterolsænkende middel, som kaldes Colestyramin.

Forsøget, hvor 45 af medlemmerne deltog, viste, at på 12 uger har det kolesterolsænkende middel Colestyramin sænket indholdet af PFOS med i gennemsnit 60 procent, mens niveauerne af fire andre PFAS-stoffer blev sænket med 15-44 procent.

Selv om resultaterne fra forsøget er gode, er det alt for tidligt at tale om en kur mod PFAS, fastslog Ann Lyngberg tilbage i februar 2024, da de præsenterede resultaterne:

- Vi har vist, at vi kan reducere mængden af PFAS i kroppen, men vi ved endnu ikke, om det påvirker deres helbred, og det har vi brug for at vide mere om, før vi kan tale om en kur.

- Men vi har taget det første skridt, og det er stort.

- Det er jo forfærdeligt. Det er forfærdeligt at vide, at man utilsigtet er kommet til at udsætte dem, man elsker mest, for noget som potentielt kan gøre dem meget syge. Det er en forfærdelig følelse at have.

- Det, der er den største usikkerhed lige nu, er, os, der fejler noget, er det på grund af PFOS eller noget andet? Og så er det den uvished om, hvad kommer der til at ske med os om 10, 15, 20 år. Det er den ene del. 

- Og så er der selvfølgelig den del, der handler om sagsanlægget. Hvem der har ansvaret. Men også for at få en anerkendelse og en godtgørelse for, at vi har været igennem et helvede for at sige det mildt, lyder det fra Kenneth Nielsen.

Se de første afsnit af TV2 ØSTs serie "De forgiftede familier" på TV2 ØST Play.