Du skal smide en gren på, når du går forbi den store grenbunke i Hyde Skov ved Sakskøbing på det sydøstlige Lolland.
Gør du det ikke, så kommer den onde skovfogeds spøgelse med dig hjem - og så er du i alvorlige problemer.
Sådan siger man på det østlige Lolland, hvor skovvandrerne igennem århundreder har opbygget en enorm bunke af grene i skovbunden.
Den er kæmpestor den dag i dag, mindst tre meter høj
Bunken har fået navnet Stikhokken - og overtroen bag trækker dybe spor tilbage til dengang, hvor overtro og frygten for at blive hjemsøgt var en helt konkret ting, som man var nødt til at tage forholdsregler imod.
Det fortæller Marie Brinch, der er arkæolog og museumsinspektør på Museum Lolland-Falster Museum, og som har undret sig over den store bunke grene på sine vandringer i skoven.
- Den er kæmpestor den dag i dag, mindst tre meter høj. Og det er den jo fordi folk stadig den dag i dag smider grene på, når de går forbi, fortæller Marie Brinch.
Bunken synker med tiden sammen, men fordi der hele tiden smides nye pinde på, så er den så stor og høj som aldrig før.
Kan være flere hundrede år gammel
"Stikhokken" bliver første gang omtalt for 150 år siden, men den er ifølge overleveringen omkring 400 år gammel. Enten i 1653 eller 1657 blev en lokal skovfoged dræbt i skoven.
Det var en lokal krybskytte, der stod bag drabet. Skovfogeden var dog meget upopulær blandt lokalbefolkningen, og derfor lod de hans lig ligge tilbage i skovbunden og rådne op. Det blev dog ifølge overleveringen en skæbnesvanger beslutning.
- Skovfogedens spøgelse begyndte at hjemsøge skoven, og man besluttede så ifølge overleveringen at stoppe spøgeriet ved at smide grene på hans grav. Det forhindrede ånden i at komme op, og det er den samme grenbunke, der ligger der den dag i dag, siger Marie Brinch.
1500-tallet og 1600-tallet var en meget voldsom periode i Danmark. Landet blev ramt af et dramatisk kulturelt skifte, da man vendte den katolske kirke ryggen og i stedet blev protestanter.
Samtidig erklærede man krig mod "troldtøj", og det var netop i disse år, at Danmark i et anfald af religiøst hysteri satte ekstra fart på hekseprocesserne, der ramte både mænd og kvinder og meget ofte endte med en ulykkelig død på bålet.
Marie Brinch understreger, at den store grenbunke og ikke mindst jorden under den ikke er undersøgt arkæologisk, og at tidsfastsættelserne i myten akademisk set ikke er undersøgt. Men der er efter alt at dømme tale om en meget gammel tradition.
- Historien antyder rester af virkelig gammel folketro. Det handler om magi og troen på magi og de overnaturlige kræfter. At du med en handling, som at kaste en pind, kan beskytte dig mod onde ånder. Det antyder, at det stammer fra middelalderen, eller måske er endnu ældre. Den slags folketro kender vi helt tilbage fra traditionen med ofringer og husofre i oldtiden, siger hun.
Også andre steder i Norden
Stikhokken betyder "højen af stave" og fænomenet kendes også flere andre steder i Danmark og Norden. Eksempelvis ligger der et såkaldt "grenkast" i Vendsyssel i Vestjylland, og i Sverige er der et "riskast". Altså steder, man kaster pinde i bunker.
- Fælles for historierne er, at det er steder, hvor der er begået mord eller selvmord. Dødsfald, som på en eller anden måde er noget, som ligger udenfor samfundets gode normer. I Sverige var det også et værn mod spøgelser og gengangere. Der er en konkret historie om, at det var børnespøgelser, der var på færde - og grenene skulle få spøgeriet til at stoppe, fortæller hun.
Hun siger, at hun det seneste stykke tid har hørt mange historier om lignende bunker - dog ikke fra Lolland eller Falster, hvor Stikhokken efter alt at dømme enten er den eneste, eller i hvert fald den største af sin art.
Bunken liger i den privatejede Hyde Skov, men den ligger lige ved en sti, som skovvandrerne bruger. Spørgsmålet er, om de lokale rent faktisk ved, hvad baggrunden for at smide grene i bunken er.
- Det er jo sjovt, at den bare ligger der. Hvis man ikke ved bedre, så ligner det jo bare en stor bunke grene, når man går forbi - men det er jo alt andet end haveaffald. Og det er jo sjovt, at den bare ligger der i skoven. Der er ingen formidling - men den har fået lov til at ligge i måske 400 år i en privat skov, siger hun.
En rar overtro i en ikke-magisk verden
Hun fortæller, at hun også selv bidrager til fortællingen, når hun går i skoven.
- Jeg synes, at det er hyggeligt. Jeg kaster altid pinde på, når jeg går forbi, og jeg tvinger også min mand til det. Jeg skal ikke rammes af alverdens ulykker. Og han er jo så sød, at han gør det for min skyld. På den måde er vi også med til at værne om kulturarven, siger hun.
Hun mener, at det er vigtigt, at der er ting som Stikhokken i landskabet.
- Kulturhistorie er ikke kun på museer. Det er ude omkring os i landskabet. Rigtig mange steder er der spor af livet i fortiden i landskabet. Gamle marksystemer, bebyggelser og oldtidsgrave. Det er ikke bare gammelt - det er lige omkring de steder, hvor vi også bor i dag. Og det gælder også rester af den gamle folketro, siger hun.
Hun fortæller, at historien om Stikhokken fik enorm opsigt, da hun fortalte om det i en række opslag på Twitter. og mener, at hygge-overtroen appellerer til noget i os alle.
- Jeg tror, at vi er mange, som godt kan lide, at der stadig er ting i denne verden, som vi ikke helt kan forklare. Det er lidt rart, at der stadig er lidt mystik tilbage i vores verden, som ellers er blevet meget fattig på magi. På den måde holder vi også fast i noget af vores kultur, siger hun.