Jægere i stenalderen brugte mælk i deres madlavning. Og de importerede efter alt at dømme mælken over havet fra Tyskland.
Sådan lyder den overraskende tese baseret på undersøgelser foretaget af forskere fra Museum Lolland-Falster på BioArCh ved York Universitet i England og Center for Baltisk og Skandinavisk Arkæologi i Tyskland.
Undersøgelserne er foretaget af Museum Lolland-Falster på fund gjort i den store arkæologiske udgravning ved Rødbyhavn, der foregik før Femern-byggeriet for alvor gik i gang.
- Det var meget overraskende for os. Men det er den mest logiske forklaring, lyder det fra Daniel Groß, som er museumsinspektør og forskningskoordinator ved Museum Lolland-Falster.
Studiet er netop blevet udgivet i en forskningsartikel, der sætter fokus på netop de år for 6.000 år siden, hvor datidens mennesker byttede bue og pil ud med plov og hyrdestav som deres primære kilde til mad.
- Man har egentlig altid troet, jægere og samlere levede rimelig adskilt fra bønderne. Men fundet her viser, at overgangen fra den ene tid til den anden har været langt mere kompleks, end man forventede, siger Daniel Groß.
Brændte madrester gemte på stor overraskelse
Og grunden til opdagelsen er faktisk noget, de fleste af os kender.
Du har garanteret prøvet det selv. Du står i køkkenet og er i gang med at koge en omgang risengrød. Et øjebliks uopmærksomhed, og så er mælken brændt på i gryden.
Det var endnu mere besværligt at undgå, når gryden i virkeligheden var en lerpotte på størrelse med en stor røreskål, der stod over gløderne i et bål.
To forskellige folk
Jægerfolket i denne artikel er det, som arkæologerne kalder Ertebøllekulturen. Det var et jæger-samler-folk, der jagede i skovene og fiskede langs kysterne. Det er dette folk, som blandt andet efterlod sig store køkkenmøddinger.
Folket levede i Danmark omkring 5400-4000 år før vor tidsregning.
Folket blev erstattet af et bondesamfund, som vi i dag kalder Tragtbægerkulturen - opkaldt efter deres flotte keramik. Det var dette folk, som indførte landbrug og husdyrhold i Nordeuropa. Modsat Ertebølle-folket, så bosatte disse bønder sig permanent på gårde og i landsbyer, og levede især af hvede og byg - foruden deres husdyr, som kvæg, får og geder.
De to folk er genetisk set forskellige, men der er mange af eksempler på, at de har haft kontakt, ligesom der også er sket en vis udveksling af skikke.
Når temperaturen i bunden af gryden passerer 130 grader, så begynder mælkesukkeret i mælken at blive forvandlet til en slags karamel - og sammen med mælkefedt og proteiner som kasein og valle i mælken danner det en belægning i gryden, som med tiden kan brænde fast - og som er utrolig svær at få af.
Det er netop sådanne fastbrændte belægninger, som forskerne har undersøgt i studiet - sammen med stumper af dyreknogler, der blev fundet samme sted.
Den umiddelbare tolkning af fundet var, at det var knogler fra får eller ged.
- Det ville i sig selv være en stor nyhed, hvis stenalderjægerne begyndte at holde husdyr nogle hundrede år før landbruget for alvor kom til egnen. Og det kunne også være en naturlig forklaring på den fastbrændte mælk i gryden, forklarer Daniel Groß.
Tidlig handel er stor overraskelse
Men studiet viste dog til alles overraskelse, at knoglerne kom fra rådyr - mens mælken kom fra drøvtyggere, som for eksempel kvæg eller geder.
- Det var meget overraskende. Ingen af de knogler, som vi undersøgte, kom fra drøvtyggere. Og de var samtidig yngre end den fastbrændte mælk. Derfor må vi gå ud fra, at jægerne fra Lolland efter alt at dømme er sejlet over Femern Bælt for at importere mælk. Det tyder på en langt større grad af samarbejde og handel mellem de to folk, end man har antaget tidligere, siger Daniel Groß.
Studiet antyder, at der har været regelmæssig kontakt mod syd på dette tidspunkt, hvor man allerede i Tyskland havde været bønder i flere hundrede år.
- Vi har længe tænkt, at der nok har været kontakt over Femern Bælt. Det har jo på mange måder været den nærmeste nabo - og de havde på dette tidspunkt husdyr, der kunne give mælk, siger han.
I 2014 blev der nord for Lolland, ved Askø, fundet en velbevaret stammebåd fra præcis denne tid.
Båden var udhugget af en enkelt træstamme, og blev bevaret igennem alle disse år, da den har ligget under vandet og uden adgang til ilt.
En stammebåd som denne kunne umiddelbart sejle 20-30 kilometer om dagen i roligt vejr. Der er dog et stort men i opdagelsen - den lave frihøjde på båden gør nemlig, at båden kun ville kunne sejle på åbent hav i meget gunstigt vejr.
- Tidligere har man gået ud fra, at skiftet fra jæger-stenalderen til bondesamfundet gik hurtigt. Men i stedet må vi gå ud fra, at skiftet har været mere glidende. Måske er der i løbet af nogle hundrede år - måske op til 1.000 år - kommet flere og flere nye ideer, metoder og skikke til i en gradvis forvandling af samfundet, siger Daniel Groß.
Kunne ikke tåle mælk - men brugte trick
Transporten af mælk i jægerstenalderen har dog i sig selv været en udfordring.
Mælken kunne hurtigt blive dårlig, før den nåede frem. Selv i dag bliver mælk udenfor køleskabet også hurtigt sur - og at mælk bliver dårlig var jo endda et af argumentere for at bygge Storebæltsforbindelsen.
Det er også et problem, som arkæologerne har overvejet - og pilen peger på, at den transporterede mælk var syrnet eller lavet til for eksempel yoghurt eller ost.
- Vi tror, at der er tale om fermenteret mælk i en eller anden form, siger han. Fermenteringen betyder, at mælken holder sig bedre, siger han.
Fermenteringen kan også være løsning på endnu en gåde, som mælken på potteskåret rejser på Lolland. Datidens indbyggere havde nemlig ikke det gen, der gør, at mennesker kan nedbryde mælkesukker.
Fermenteringens omdannelse af laktose til mælkesyre har dermed været en måde at undgå dårlig mave, kvalme og gevaldige mængder luft i tarmen for stenalderjægerne.
- Vi har set andre folk, der ikke kan nedbryde mælk, gøre det samme. Det giver god mening, siger Daniel Groß.
Museum Lolland-Falster har fået støtte til at foretage undersøgelserne fra EU-projektet IPERION HS, foruden fra Kulturministeriets Forskningspulje.