I pårørendeforeningen Livsgnisten i Odsherred ved de af egne erfaringer, at kommunikationen med et menneske med demens kan hjælpes på vej, hvis man går ud i naturen.
Jeg fik tændt en livsgnist
- Hvis vi er lidt stressede, så kan naturen sætte os ned i et lavere tempo. Det går det meget ud på. Nærværet og langsomheden og opmærksomheden, fortæller Peter Løn Sørensen, der er næstformand i Livsgnisten i Odsherred.
Peter Løn Sørensens hustru, Ulla Hesager, blev ramt af demens og døde i august sidste år.
Sammen drev de gennem mange år et lille husmandssted ved Grevinge, men efterhånden som Ulla Hesager fik det dårligere, blev det sværere og sværere at kommunikere med hinanden.
Men i naturen var der mulighed for at sidde stille og finde ro, og så kunne der opstå kontakt.
- Kommunikationen kan være svær og anstrengende. Det kan være deprimerende at sidde inde. Men hvis vi finder noget udenfor os, noget vi kan sanse - jeg kalder det for 'Det fælles tredje' - så sker der noget andet, siger Peter Løn Sørensen.
- Så jeg afventede, hvad der skete, når jeg sad sammen med Ulla ude i naturen. Jeg kunne se, om hun reagerede på det. For kom der nogle små reaktioner, så var det guld værd for mig. Jeg fik tændt en livsgnist og gik ligesom bagom for at nå ind til hende, fortæller han.
Pludselig kunne de tale sammen igen
Oplevelserne i naturen gav dem mulighed for at kommunikere på en måde, der ellers var umulig.
- Der skete et løft i hendes stemning. Vi sad meget og lod naturen komme til os. Så stillede jeg nogle små spørgsmål, der satte lidt i gang, og så kunne der komme nogle ord.
Vi har levet i tusinder af år i og med naturen
- Gik det rigtig godt, så begyndte ordene at komme og hun kunne fortælle. Det var helt fantastisk, når det skete, for ellers kom der jo kun et enkelt ord af gangen eller en lyd, siger Peter Løn Sørensen.
Erfaringerne vil han gerne give videre til andre.
Derfor har han været med til at arrangere en temadag, hvor omkring 30 pårørende og sundhedsprofessionelle fra hele landet, der interesserer sig for tankerne, deltager.
En af oplægsholderne er Nina Baun. Hun er privatpraktiserende naturterapeut og demenskoordinator og har studeret naturbaseret terapi og sundhedsfremme på Københavns Universitet.
Hun fortæller, hvordan hjernens samspil med naturen fungerer.
- Det er svært at måle. Mennesker med demens har svært ved at beskrive, hvad det gør ved dem. Udfordringen er, at forskningsmetoderne er rigtig svære at bruge i det her felt, men der er talrige observationsstudier, der viser, at der sker en forskel, siger Nina Baun.
Og selvom det er et svært område, så er der faktisk forskning, der i hvert fald understøtter teorierne.
- Det er forskning, der giver henstillinger og anbefalinger, fordi det peger i en retning, og man kan se, at det gør en forskel, siger hun.
Dybt i vores DNA
Ifølge Nina Baun er det ikke en nødvendighed, at man skal være vokset op på landet, eller at man har været naturelsker for at kunne få glæde af den, når man bliver syg.
- Forskningen understøtter, at der er noget underliggende biologisk, som vi har med os dybt i vores DNA, som ikke handler om, om man kan lide naturen eller ej.
- Vi har levet i tusinder af år i og med naturen, og kun de sidste år af vores evolutionshistorie har vi levet i bymiljøer, så derfor er genkendeligheden til naturen i os, siger hun.
Odsherred Kommune har tilmeldt flere medarbejdere til temadagen for at blive inspireret til at bringe naturen ind i hverdagen i ældreplejen.
- Vi har allerede stort fokus på at inddrage naturen i det daglige arbejde, og vi vil gerne bruge det endnu mere.
- Så det er godt at få flere input og flere perspektiver og nye metoder, siger Christel Elisabeth Götz, der er teamleder for demensindsatsen i Omsorg og Sundhed i Odsherred Kommune.
Ideen om at gå en tur, sætte sig og nyde en udsigt og bare være til kan sagtens bruges ude på det enkelte plejecenter og i dagtilbuddene, mener Niels-Christian Voldby, der er social- og sundhedshjælper på daghjemmet Baeshøj i Vig.
- Man kan være stille sammen i naturen. Lytte til vinden i træerne, det er fantastisk, hvad man kan i naturen, og man bliver lille.
- Borgerne ser os med nogle navneskilte på, fordi vi arbejder her, men når vi kommer ud i naturen, så er vi fælles om at nyde de ting, vi ser, og reflektere over den natur, vi ser på vores vej, siger Niels-Christian Voldby.
Det er planen, at temadagen skal føre til et idékatalog med otte konkrete ideer til, hvordan medarbejdere i ældreplejen kan bruge mødet med naturen i dagligdagen.