- Hvis der skulle spares dybt her, og der for eksempel ikke ville være musik på A-niveau, så ville jeg søge mod et andet gymnasium - også selvom det ville give en meget længere og dyrere rejse hver dag.
Afskaffelsen betyder i yderste konsekvens, at gymnasier kan risikere at lukke
Sådan siger Bjarke Madsen, der er gymnasieelev og går i 3.AC. på Høng Gymnasium.
- Nogen ville måske også i sidste ende vælge deres uddannelse helt fra, siger han.
Spørgsmålet om fag på gymnasiet er aktuelt, efter regeringen i deres finanslovudspil vil fjerne det særlige tilskud til små gymnasier i udkantsområderne.
Tilskuddet på 500.000 kroner om året skulle sikre, at gymnasierne kan tilbyde de samme fag som de store gymnasier i større byer.
Ordningen har betydet, at der hvert år er landet en halv million kroner på 31 gymnasier landet over, der blev indført for at holde hånden under små uddannelsesinstitutioner i yderområderne.
For at få tilskuddet, så skal der være under 430 elever på gymnasiet, og der skal være mere end 20 kilometer til det nærmeste alternative gymnasium.
Høng Gymnasium er et af de gymnasier, der i dag har glæde af ordningen - og at droppe ordningen kan blive giftigt for gymnasiet, mener Christian Dahl, der bor på gymnasiets kostafdeling og går i 3.AC.
- Det kan muligvis betyde lukning af mange udkantsgymnasier. Det betyder, at mange unge står med dårligere muligheder for at komme videre. Derfor er det en rigtig dårlig ide at skære i tilskuddet, siger han.
Rektor er bekymret
Det er ikke kun de 220 elever, der er på Høng Gymnasium, som er bekymrede over udsigten til at miste tilskuddet.
- Hvis ikke ordningen bliver forlænget, så mister vi en halv million kroner om året i en i forvejen ret presset økonomi. Det er altså mange penge for et lille gymnasium som vores, siger rektor på gymnasiet, Lise Houkjær.
Lise Houkjær kan endnu ikke pege på, hvad det mindre tilskud vil betyde på Gymnasiet i Høng - men beløbet svarer nogenlunde til et årsværk blandt lærerne.
- Vi er jo skåret ind til benet i forvejen, så det vil være lønomkostninger, vi kan skære ned på, siger hun.
Hun mener, at det vil få konsekvenser, også for fag, der ellers er adgangsgivende til videregående uddannelser på universiteterne.
- I praksis betyder det, at der er små hold, vi ikke kan oprette. Når vi nu vælger at oprette små hold, så er det fordi det er i rigtig vigtige fag. Det kunne være for eksempel fysik på A-niveau. Det er tvivlsomt om vi kunne oprette sådan et hold igen, siger hun.
Rektor vil have stabilitet
Også på Maribo Gymnasium risikerer man at miste tilskud.
Her håber rektor Michael Levy Bruus, at økonomien på de små gymnasier i udkantsområderne bliver stabiliseret.
- Tilskuddet bortfaldt også sidste år, men så fandt man ud af, at man kunne fastholde det. Men kun for en etårig periode. Så vi vil rigtig gerne have, at man finder en mere varig løsning, så vi ikke står her hvert år, siger han.
Han frygter også, at valgfagene kan blive ramt, og fremhæver, at gymnasiet i år har oprettet et kemihold på A-niveau med kun fem elever.
- Det er dyrt at gøre, fordi vores volumen er mindre end for eksempel Næstved Gymnasium. Men for os er det vigtigt, at også de små skoler kan oprette valgfag, som også er adgangsgivende for videregående studie, siger han.
En giftig cocktail
Ordningen med det særlige udkantstilskud blev oprindeligt indført i 2008 for at kompensere for, at det er relativt dyrere at drive et lille gymnasium end et stort.
Egentlig blev tilskuddet afskaffet i 2022 - men blev forlænget midlertidigt i et år.
Den er dog nødvendig for sammenhængskraften blandt uddannelserne i Danmark, mener Henrik Nevers, der er formand for Danske Gymnasier, en sammenslutning af de danske gymnasieskoler.
Grundlæggende skal vi have fat i en større taxameterreform
- Det er en rigtig dårlig ide at afskaffe tilskuddet. De her gymnasier kommer til at mangle en halv million kroner pr. skole - og det betyder rigtig meget for de små gymnasier. De står med en giftig cocktail, hvor der er få elever og faldende elevtal, og det er svært at få økonomien til at hænge sammen, siger han.
Han synes, at udspillet er i konflikt med regeringens ambition om at styrke udkantsområderne.
- Afskaffelsen betyder i yderste konsekvens, at gymnasier kan risikere at lukke, og der så ikke er en lokal uddannelsesinstitution. Sker det, så får nogle unge mennesker langt til nærmeste uddannelse - og vi ved, at det vil få færre til at uddanne sig.
- Derfor er det vigtigt, at der er gode uddannelsesmuligheder i hele Danmark, siger han, og mener, at pengene til ordningen er småpenge sammenlignet med den effekt, som de har på det danske uddannelsessystem, siger han.
Ministre i samråd
Beslutningen om at lukke ordningen kommer samtidig med, at SMVdanmark tidligere på året i en analyse sagde, at der om 20 år vil være langt færre unge i Danmark end i dag.
På Vest- og Sydsjælland vil der i 2041 være knap 4.000 færre unge end i dag, hvis analysens forudsigelser holder.
Både sidste år og i år raser diskussionen om ordningen på Christiansborg.
På landsplan koster støtten til de små gymnasier cirka 15 millioner kroner om året, og det er småpenge i en stor finanslov, lyder det fra partierne udenfor regeringen.
Blandt kritikerne er SF, der torsdag trak uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd om sagen.
Tidligere har Venstre dog også kritiseret beslutningen.
- Grundlæggende skal vi have fat i en større taxameterreform (til gymnasierne, red.), og der skal vi have løst det problem, sagde Venstres finansordfører, Torsten Schack Pedersen (V), i en politisk debat om beslutningen i Folketinget den 7. september i år.
TV2 ØST ville gerne have forelagt kritikken for Mattias Tesfaye, men han har ikke haft mulighed for at stille op til et interview.
Finansloven ventes afgjort ved et forlig i løbet af efteråret.