- Jeg kan kun se, at det er rent valgflæsk det dér, siger Christian Wibholm, der er folketingskandidat for Danmarksdemokraterne i Sjællands Storkreds.
Under valgkampen har flere partier advokeret for, at der skal indføres en CO2-afgift på landbruget. I alt er 10 ud af de 14 partier, der stiller op ved folketingsvalget, nu tilhængere af CO2-afgiften, der skal få landbruget til at udlede mindre.
Moderaterne er delvist for, mens Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne og Kristendemokraterne er imod.
Jeg tror overhovedet ikke på, at det kan nås uden, at landbruget bliver reguleret meget hårdt
Ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) skal en CO2-afgift sikre, at man når klimalovens mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med udledningen i 1990. Det fortæller han til TV2.
- Hvis ikke vi gør noget for også at nedbringe udledningerne, så vil landbruget stå for næsten 50 procent af Danmarks CO2-udledninger i 2030, og det går ikke, siger Dan Jørgensen til TV2.
Hensigten er, at de penge, som landmændene skal betale i afgift, bliver ført tilbage til landbruget til initiativer, der gavner den grønne omstilling.
- Vi er jo i gang
Christian Wibholm, der stiller op til folketingsvalget for Danmarksdemokraterne i Sjællands Storkreds, er selv landmand. Han forstår ikke planerne om en CO2-afgift.
- Vi er jo i gang. Landbruget har jo accepteret fuldt ud at gå med på den her 70 procents reduktion i 2030. Det er vi helt med på og vil bidrage alt det, vi kan, til at komme derhen. Så er det jo plat at komme syv år før den her målsætning og lægge en afgift på, siger Christian Wibholm (DD).
Man kunne også lukke 80 procent eller 100 procent af den kvægbaserede produktion
I klimaloven fra 2020 står der blandt andet, at ny teknologi, der enten er på vej eller endnu ikke er opfundet, skal være med til at nedbringe CO2-udledningen frem mod 2030.
- Hernede på Lolland og Falster kommer der for eksempel tre biogasanlæg, og der kommer Power-to-X-anlæg i Nakskov, der skal lave halm om til flybrændstof, siger Christian Wibholm (DD).
Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand, anerkender, at det ikke nødvendigvis kræver en CO2-afgift, hvis man skal nå 2030-målene.
- Man kan formodentlig godt nå målene uden at pålægge en afgift, men jeg tror overhovedet ikke på, at de kan nås, uden landbruget bliver reguleret meget hårdt.
Uanset hvad, skal der nemlig ske en kraftig omlægning af landbruget, vurderer Lars Gårn Hansen.
- Man kunne godt sætte sig tilbage og håbe på, at målene opnås frivilligt, og at der kommer teknologiske løsninger på landbrugets udledning, der betyder, at man ikke behøver at ændre på produktionen de næste ti år.
- Men med det, vi ved, så handler to tredjedele af det, der skal til, om at ændre produktionen fra blandt andet kvægbaserede produkter til andre produkter, siger Lars Gårn Hansen.
Kræver høj afgift
Et af de partier, der er kommet med et konkret forslag til størrelsen på en CO2-afgift, er SF.
- Hvis vi skal nå vores 70 procents målsætning, og nå at blive klimaneutrale i 2040, som vi mener i SF, så bliver vi nødt til at få reduceret klimabelastningen i landbruget.
- Det er der kun en måde at gøre på: Den del af produktionen, der er enormt klimabelastende, bliver afgiftsbelagt, og man hjælper landbruget med at omstille til en grønnere produktion, siger Anne Valentina Berthelsen, der stiller op for SF i Sjællands Storkreds.
Partiet foreslår en afgift på 750 kroner per ton CO2, der udledes.
En afgift på det niveau, kan dog ikke stå alene ifølge den miljøøkonomiske vismand.
- Vi har regnet på en afgift på 1000 til 1200 kroner per ton CO2, der udledes i landbruget, og det er noget i den størrelsesorden, der skal til, hvis vi skal nå de mål, der er sat politisk, siger Lars Gårn Hansen.
SF har da også andre forslag på bordet.
- Vi vil have, at 15 procent af landbrugsarealerne bliver taget helt ud af drift, og så har vi i EU en overvejelse om, at en større del af de tilbageværende arealer skal omlægges til grønnere landbrug, siger Anne Valentina Berthelsen.
36.000 kan miste jobbet
Christian Wibholm (DD) er bekymret for de konsekvenser, der følger med en afgift.
- Den koster nogle arbejdspladser, flytter noget produktion til udlandet og kommer til at lukke en hulens masse landbrug med dyreholdning.
- Alle de medarbejdere, der ikke skal have med kvæg at gøre mere, hvad skal de så, siger Christian Wibholm (DD).
Ifølge Lars Gårn Hansen vil den anbefalede afgift koste mellem 12.000 til 14.000 arbejdere i landbruget deres arbejde og 4000 til 6000 personer i følgeerhverv som for eksempel mejerier og slagterier.
Tal fra brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer viser, at helt op til 36.000 personer kan risikere at miste deres arbejde.
- Det er ikke job, der vil forsvinde, men de vil flytte sig til mindre forurenende dele af resten af økonomien. Både den del af industrien, der ikke udleder så meget CO2, og serviceerhverv, siger Lars Gårn Hansen.
En CO2-afgift er ifølge vismanden den billigste og mest effektive måde at nå 2030-målene.
- Man kunne også lukke 80 procent eller 100 procent af den kvægbaserede produktion. Sådan kan du godt nå målene, men det bliver væsentligt dyrere, end hvis du bruger en afgift.
- Pointen med en afgift er, at du lægger beslutningerne om, hvad der skal nedlægges, og hvad der kan udvikles, ud til den enkelte landmand, som jo kender sine muligheder langt bedre, end man gør inde på Christiansborg, siger Lars Gårn Hansen
Dyre danske varer
En af de ofringer, der vil følge med en CO2-afgift i landbrugssektoren, er konkurrenceevnen overfor udlandet. Danmark vil nemlig blive det eneste land i verden med en CO2-afgift på landbruget.
- Med den her afgift regner vi med, at der vil være en CO2-lækage på omkring 35 procent. Det vil sige, at for hver ton CO2, der bliver reduceret i det danske landbrug, så vil der udledes en tredjedel af det mere i udlandet, siger Lars Gårn Hansen.
Ifølge det økonomiske råds beregninger vil prisen på dansk oksekød stige med 14 procent, prisen på danske mejeriprodukter stige med 11 procent, og prisen på dansk svinekød stige med fire procent, hvis CO2-afgiften er på 1000 kroner per ton udledt CO2.
Derfor kan det betyde større efterspørgsel på de udenlandske fødevarer. For at undgå det mener Anne Valentina Berthelsen, at EU-samarbejdet er vejen frem.
- Vi mener ikke, man risikerer det, hvis vi tager EU´s landbrugsstøtte i brug som en del af værktøjet til at omlægge landbruget. Det er jo klart, hvis vi bare gør det her i Danmark, så hjælper det ikke på globalt plan.
- Men hvis det er hele EU, der gør det, og man skaber incitamenterne til at omlægge landbruget til noget grønnere, så får vi et landbrug, der ser helt anderledes ud, siger Anne Valentina Berthelsen (SF).
Hun oplever desuden, at EU-landene er åbne overfor idéen.
- Det her med at omlægge landbrugsstøtten er også noget, man hører fra mange andre EU-lande, også lande med en stor landbrugssektor, siger Anne Valentina Berthelsen (SF).
Grøn eller sort landmand
Peter Kiær, der er formand for Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, mener ligesom Christian Wibholm (DD), at en CO2-afgift er en dårlig idé.
- Der er alt for lidt substans, faglighed og nuancer i debatten i forhold til, hvor svært det er at regulere den biologiske proces, siger Peter Kiær.
Med den viden, man har i dag, kan det nemlig være svært at ramme præcis de landmænd, der udleder mest CO2 med afgiften.
- I øjeblikket arbejdes der på højtryk for at finde ud af, hvordan man kan måle om en landmand er grøn eller sort. De målemetoder og instrumenter har man bare ikke opfundet endnu. Det betyder, at hvis man begynder at lægge afgifter på landmænd ud fra nogle tabeller og nogle modeller, så risikerer vi at skyde ved siden af, siger Peter Kiær.
Lars Gårn Hansen anerkender at man, som det ser ud nu, kan risikere at afgiften rammer for groft og derfor bør udvikling af klimaregnskaber have topprioritet. Men man kan godt starte mere simpelt.
Ifølge den miljøøkonomiske vismand, skal man nemlig huske på, hvad alternativet er.
- Man skal være klar over, at hvis man gerne vil nå målene for landbruget, så er alternativet lige så groft. Det kunne for eksempel være at lukke husdyrproduktion, som også er meget groft. Det er det, man skal sammenligne med, siger Lars Gårn Hansen.
Glem ikke landbrugets optag af CO2
Ifølge Peter Kiær er der også alt for lidt fokus på, hvor meget CO2 landbruget optager. Tal fra den uafhængige nonprofitorganisation SEGES Innovation viser, at en hvedemark kan optage over seks gange så meget CO2, som der udledes.
- Hvis man laver en CO2-afgift på landbruget, så bliver man også nødt til at blive krediteret for den CO2 man optager, siger Peter Kiær.
Han håber, at politikerne efter valget vil overveje en ekstra gang, om landbruget skal pålægges en CO2-afgift.
- Der er jo gået valgkamp og valgflæsk i det hele. Jeg håber bare, at man besinder sig og maner til ro efter et valg, siger Peter Kiær.
Efter planen skal en udvalgt ekspertgruppe i slutningen af året komme med input til, hvordan en eventuel CO2-afgift på landbruget skal se ud.
Derudover skal den komme med forslag til, hvordan en grøn skattereform ellers kan mindske landbrugets udledninger af drivhusgasser.
