Landsdel bliver den store taber under kæmpe sporarbejde - nu trækkes minister ind i sagen

Tre borgmestre frygter konsekvenserne ved et omfattende sporarbejde på Sydbanen, derfor trækker de nu transportministeren ind i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Overfyldte tog, længere rejsetid med togbusser og risikoen for slet ikke at komme med toget i myldretiden.

Regionens mange togpendlere går en bøvlet tid i møde, når Banedanmark søndag begynder et omfattende sporarbejde, der kommer til at strække sig over et halvt år.

Her skal skinnerne mellem Nykøbing Falster, Næstved, Ringsted og videre til København blandt andet igennem en større elektrificering. Det kan i sidste ende få store konsekvenser for passagerne med toget fra marts og frem til september, hvor arbejdet står på.

quote Pendlernes forhold forringes i en sådan grad, at der må etableres foranstaltninger, der løser udfordringen her og nu

Borgmestrene fra Lolland, Vordingborg og Guldborgsund kommuner

Det frygter borgmestrene fra Lolland, Vordingborg og Guldborgsund kommuner, der i et åbent brev til transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) påpeger konsekvenserne ved sporarbejdet, der foregår på Sydbanen mellem Køge og Nykøbing Falster.

Togbusser Ringsted Station
Læs også
Få overblikket - her rammer det omfattende sporarbejde
Togbusser Ringsted Station
Læs også
Få overblikket - her rammer det omfattende sporarbejde

- Togforbindelser, der forbinder landsdelene, udgør en vigtig forudsætning for et sammenhængende arbejdsmarked og et Danmark i balance. Helt overordnet er der ingen tvivl om, at togforbindelser mellem Københavns Hovedbanegård og Nykøbing Falster har afgørende betydning for vores landsdel. Det er vigtigt i forhold til gode lokale vilkår for at bo, drive virksomhed og uddanne sig og helt altafgørende for at fastholde et dynamisk arbejdsmarked, skriver de tre borgmestre bandt andet i det åbne brev til ministeren.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan planlægger Banedanmark sporarbejdet i den kommende tid på Sjælland og Falster.
Sådan planlægger Banedanmark sporarbejdet i den kommende tid på Sjælland og Falster. Foto: Open Street Map © OpenStreetMap contributors

- Årsagen til vores henvendelse er sporarbejdet på Sydbanen, som over de kommende år vil have stor betydning for Sydsjælland og Lolland-Falster. Pendlernes forhold forringes i en sådan grad, at der må etableres foranstaltninger, der løser udfordringen her og nu og som sikrer, at pendlerne har så kort transporttid som muligt, tilføjer borgmestrene.

Forlænget rejsetid på over to timer

Det kommende sporarbejde betyder desuden ifølge borgmestrene en forlænget rejsetid på over to timer, hvis man skal med toget mellem Københavns Hovedbanegård og Nykøbing Falster.

Sådan påvirkes rejsetiden under sporarbejdet

Eksempler på den ændrede transporttid.

 

Transporttid, normalt:

Københavns Hovedbanegård - Nykøbing Falster: 1:37 (samlet transporttid pr. dag 3:14).

Københavns Hovedbanegård - Vordingborg: 1:15 (samlet transporttid pr. dag 2:30).

 

Transporttid, under sporarbejde:

Københavns Hovedbanegård - Nykøbing Falster: 2:37 (samlet transporttid pr. dag 5:14).

Københavns Hovedbanegård - Vordingborg: 2:07 (samlet transporttid pr. dag 4:14).

 

 

Kilde: Borgmestrene i Guldborgsund, Lolland og Vordingborg kommuner.

- Vi har allerede nu flere eksempler på pendlere, der har valgt at købe en bil, fordi transporttiden bliver så lang, at et hverdagsliv ikke længere kan hænge sammen. At flere vælger at gå fra kollektiv trafik til egen bil er absolut ikke den rigtige vej at gå i forhold til at skabe et bæredygtigt miljø og heller ikke en vej at gå i forhold til at mindske trafikken på motorvejene, skriver borgmestrene. 

Bro
Læs også
Fotogalleri: Se det kæmpe jernbanebyggeri fra oven
Bro
Læs også
Fotogalleri: Se det kæmpe jernbanebyggeri fra oven

Derfor giver borgmestrene i det åbne brev til ministeren en række løsningsforslag, som ifølge dem vil sikre, at forholdene for landsdelens pendlere ikke ændres markant.

quote Jeg har opgivet DSB i den periode, hvor det store sporarbejde står på, fordi jeg orker ikke en gang at prøve

Dan Harboe Burer, Nørre Alslev

Den kommende jernbane med højhastighedstog mellem København og Ringsted over Køge, der åbner maj 2019, giver en transporttid fra Københavns Hovedbanegård til Køge på 20 minutter. Køge bliver derfor et trafikknudepunkt, som kan styrke områdets infrastruktur og fungere som opsamlingssted fra hele Sjælland. Indtil Ringstedbanen åbnes køres i stedet til Køge Station, hvorfra der går S-tog, foreslår borgmestrene.

Artiklen fortsætter under billedet.

De tre afsendere bag brevet til transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) er Mikael Smed (S), borgmester i Vordingborg Kommune, Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune, og John Brædder (Guldborgsundlisten), borgmester i Guldborgsund Kommune.
De tre afsendere bag brevet til transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) er Mikael Smed (S), borgmester i Vordingborg Kommune, Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune, og John Brædder (Guldborgsundlisten), borgmester i Guldborgsund Kommune. Foto: TV2 ØST

- Fra stationen i Køge og senere Køge Nord vil det være oplagt at indsætte en hurtig busforbindelse mellem Køge og Nykøbing Falster og mellem Køge og Vordingborg. Det handler i høj grad om at skabe et alternativ, der tidsmæssigt kan modsvare togdriften og derfor er togbusser med stop på hver station ikke attraktivt, skriver borgmestrene.

En løsning af denne karakter er ifølge borgmestrene afgørende for at pendlerne forbliver i den kollektive trafik og ikke sætter sig i egen bil, som vil have omkostninger miljømæssigt og skabe endnu mere trafik på motorvejene.

Valgte toget fra og købte en bil

quote Man slapper trods alt mere af i et tog, hvor man kan sidde og læse i stedet for at holde øje med alle de andre vanvittige bilister

Dan Harboe Burer, Nørre Alslev

En af dem, der bliver berørt af sporarbejdet, er Dan Harboe Burer fra Nørre Alslev på Falster. Han arbejder som ingeniørassistent ved Center for Diplomingeniøruddannelse på Danmarks Tekniske Universitet i Ballerup.

Men allerede inden sporarbejdet er begyndt, har han taget konsekvensen af det og købt en bil.

- Jeg har opgivet DSB i den periode, hvor det store sporarbejde står på, fordi jeg orker ikke en gang at prøve, siger Dan Harboe Burer, der føler det som et kaos.

Artiklen fortsætter under videoen.

Dan Harboe Burer bor i Nørre Alslev og pendler hver dag til sit arbejde i Ballerup.

- Lige nu er det underliggende kaos og en fornemmelse af, man ikke ved, hvad der sker. Sådan var det i hvert fald, indtil jeg tog beslutningen med bilen. Man aner ikke, hvad der forgår, om der kommer tog om morgenen og lotteriet i, man ikke aner præcis, hvornår man kommer hjem om aftenen. Fritid er egentlig kun noget, der eksisterer i weekender, tilføjer han.

Miljøet bliver taberen  

Men beslutningen om at købe en bil nager Dan Harboe Burer.

- Jeg er faktisk lidt irriteret. Man kan sige meget godt og skidt om DSB, men man slapper trods alt mere af i et tog, hvor man kan sidde og læse i stedet for at holde øje med alle de andre vanvittige bilister, siger han.

quote Jeg skal bide tænderne sammen og simpelthen overleve det næste halve år i bilen

Dan Harboe Burer, Nørre Alslev

Tænker du på miljøet i forhold til dit køb af bilen?

- Der har jeg været rigtig hård og sagt, at det kommer i anden række, fordi jeg skal kunne passe mit job, og det er ikke en ny, moderne og fin bil. Den er 20 år gammel, og den kunne jeg få billigt. Så for at være lidt hård, er det miljøet, der er taberen, svarer Dan Harboe Burer.

Bro
Læs også
Snart går langvarigt sporarbejde i gang: - Dialog fremmer forståelsen
Bro
Læs også
Snart går langvarigt sporarbejde i gang: - Dialog fremmer forståelsen

Det omfattende sporarbejde har dog ikke fået Dan Harboe Burer til at overveje, om han skulle flytte fra Falster og tættere på arbejdet i Ballerup.

- Det har jeg ikke råd til. Jeg har et hus på 70 kvadratmeter i Nørre Alslev, som jeg gav en halv million for, og hvis jeg skal have noget lignede herinde, så skal der mindst et nul bagpå. Så det er ikke en mulighed, siger Dan Harboe Burer.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dan Harboe Burer bor i Nørre Alslev og pendler hver dag til sit arbejde i Ballerup.
Dan Harboe Burer bor i Nørre Alslev og pendler hver dag til sit arbejde i Ballerup. Foto: TV2 ØST

Fremtidsudsigten er derfor klar for Dan Harboe Burer.

- Jeg skal bide tænderne sammen og simpelthen overleve det næste halve år i bilen, og så må vi se, om jeg vender tilbage til DSB, eller om jeg farer ud og køber en nyere, bedre bil. Det kommer til at stå åbent, fordi det kan være, de kommer til at få fine, nye spor. Men den dårlige planlægning bagved, som de altid har brilleret med, kan stadig være der, siger han.

Toilet på station
Læs også
Tog- og buspassagerer må holde sig - kun DSB-toilet på hver 6. station
Toilet på station
Læs også
Tog- og buspassagerer må holde sig - kun DSB-toilet på hver 6. station

Som økonomisk kompensation tilbyder DSB pendlerne at købe et pendlerkort til to måneder hvoraf den ene måned er gratis. Læs mere her.


Nyhedsoverblik