Phillip Westh Weirup, en familiefar og lokalpolitiker, der blandt andet er byrådsmedlem i Slagelse for De Konservative, er i gang med at indsamle stemmer nok til at kunne stille et borgerforslag i Folketinget.
Forslaget drejer sig om at give politiet mulighed for at udstede et straks-navneforbud, når en person anholdes og sigtes i ekstraordinære sager.
Jeg havde ikke mulighed for at forsvare mig selv
En idé, som flere af folketingspartiernes retsordførere finder spændende.
- Et stærkt retsvæsen tillader ikke, at uskyldige bliver hængt ud, og her var der behov for at få lavet et navneforbud meget tidligere end tilfældet, lyder det fra retsordfører for Konservative, Mai Mercado, der mener, at retsområdet på dette punkt halter bag samfundets udvikling med digitale medier.
Også Karina Lorentzen Dehnhardt, som er retsordfører for SF, mener, at digitale medier og den øgede hastighed i nyhedsstrømmen har øget risikoen for, at uskyldige bliver hængt ud offentligt.
- Førhen skulle man vente på, at avisen blev trykt, før man kunne læse noget om sagen, og der gik lidt tid, hvor det mange gange kom et grundlovsforhør inden da, så idéen om et midlertidigt navneforbud, som enten bliver afskaffet eller stadfæstet ved grundlovsforhøret, lyder som en god løsning, siger hun.
Forvekslet med gerningsmand i brutal sag
Bare 30 minutter gik der, fra politiet anholdt Philip Patrick Westh i Kirkerup-sagen til at en anden mand med næsten samme navn, så sin identitet blive delt på forskellige fora på internettet og sat i forbindelse med kidnapningen af den dengang 13-årige pige fra Kirkerup.
På det tidspunkt var der ikke nedlagt navneforbud i sagen, og Phillip Westh Weirup forsøgte derfor at forsvare sig på nettet.
Først dagen efter anholdelsen blev der nedlagt navneforbud under et grundlovsforhør.
Et grundlovsforhør skal finde sted senest 24 timer efter anholdelsen, og bliver oftest afholdt dagen efter anholdelsen.
Navneforbuddet gjorde det ikke nemmere for Phillip Westh Weirup, da det kom for sent i hans optik.
Et navneforbud betyder nemlig, at man ikke må dele navn eller andre oplysninger, der kan identificere den sigtede eller tiltalte i en given sag.
- Det betød jo, at jeg ikke længere kunne sige, at det ikke var mig. For så ville jeg bryde navneforbuddet. Samtidig var der jo mange rygter og folk, der allerede havde skrevet navnet. Så der kom en skæv kommunikation, hvor jeg ikke havde mulighed for at forsvare mig selv, siger Phillip Westh Weirup.
Tvivl om praksis
Både Mai Mercado (K) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) mener, at situationer, som den Phillip Westh Weirup endte i, bør undgås for at sikre retssikkerheden.
- Jeg kan levende forestille mig, hvor forfærdeligt det må have været. Der er jo ikke nogen forbrydelser, man vil sættes i forbindelse med, når man ikke har noget med det at gøre, men den her sag optog alle i hele Danmark og gjorde mange meget oprørte, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Spørgsmålet er imidlertid, hvor snittet skal lægges? I hvilke sager skal det anvendes? Og hvordan skal det fungere i praksis?
- Det er klart, at politiet skal have et redskab til at vurdere det. Jeg kunne se for mig, at det skulle gælde i de groveste forbrydelser eksempelvis drab og seksualforbrydelser, men det er der nok nogle skarpe jurister, der kan hjælpe os med at udbore, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Bør man ikke undgå at lovgive på baggrund af en ekstraordinær sag med et enormt uheldigt sammenfald af navn og hjemby?
- Man skal altid være varsom med at lovgive på enkeltsager, men når det er sagt, så lever vi i en tid med digitale medier, hvor den her slags kan vandre rundt meget hurtigt, så jeg synes, det giver mening, når det handler om grove forbrydelser, som har offentlig interesse, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Heller ikke Mai Mercado mener, at et straks-navneforbud bør gælde i alle sager, men sager af særlig karakter.
- Det kan være, der skal lægges nogle kriterier ind, hvis det kan lade sig gøre, så når de er opfyldt, kan der nedlægges straks-navneforbud. Det kan eksempelvis være ved grove former for personfarlig kriminalitet eller gentagelseskriminalitet, siger hun.
Praktisk benspænd i dag
Mai Mercado (K) har tidligere meldt sig ind i debatten om muligheden for at kunne udstede et straks-navneforbud.
I maj stillede hun følgende spørgsmål til justitsminister Peter Hummelgaard (S):
Vil ministeren svare på, hvornår der tidligst kan nedlægges navneforbud i en sag, og om dette kan ske før et grundlovsforhør?”
I ministerens skriftlige svar tilbage, står der, at det ifølge nuværende lovgivning rent faktisk er muligt at nedlægge navneforbud før et grundlovsforhør, men det "det kan være forbundet med praktiske vanskeligheder".
Uanset hvad kræver det nemlig et retsmøde, før et navneforbud kan etableres.
Ifølge Mai Mercado må praktiske omstændigheder ikke stå i vejen for lovprincippet. Hun vil derfor tage emnet op på Christiansborg efter sommerferien
- Det må jo ikke være sådan i en retsstat, at bare fordi noget er vanskeligt at afvikle, så skal det stå i vejen for retssikkerheden, siger hun.
For at kunne stille et borgerforslag kræver det 50.000 underskrifter. Phillip Westh Weirups borgerforslag har mandag eftermiddag knap 2.000 underskrifter.