Store maskiner, oppumpet havbund og anlæggelsen af en motorvej har sat sine tydelige spor på øen Sprogø, der ligger mellem Sjælland og Fyn.
I dag for 25 år siden krydsede de første biler Storebælt via den nye vejforbindelse henover Sprogø.
Hannah Kamstrup Wermuth, der er ansvarlig for naturplejen på Sprogø og ansat ved Sund og Bælt, forklarer, at man omtaler det, der skete med dele af naturen på Sprogø under anlæggelsen af Storebæltsforbindelsen, som en nulstilling.
- Når man taler nulstilling, så betyder det, at naturen ikke er den samme som efter byggeriet, når du har haft store maskiner til at køre henover det, fortæller hun og forklarer, at det dog kun gælder dele af øen.
- Der var jo områder, som vi passede på. Det var ikke sådan, at hele Sprogø bare var fyldt med maskiner, siger hun.
Oppumpet materiale blev en del af øen
Det var især på den sydlige del af øen, man sikrede, at naturen blev bevaret.
- Alle de vandhuller, der er på den sydvestlige del, syd for motorvejen, dem har man selvfølgelig ikke berørt, men der, hvor man lavede nye skråninger og kørte med maskiner, der blev naturen påvirket, fortæller hun.
I forbindelse med etableringen af togtunnelen fra Korsør til Sprogø blev der pumpet materiale op, som nu er blevet en del af øen.
- Nulstillingen er også, at den nye del af Sprogø består af oppumpet materiale fra tunnelen, som ingen naturværdi havde fra starten, så lige da broen var bygget, var der bare hel rå jord, og få eller ingen fugle derovre endnu, fordi der ikke var noget vegetation. Det tager noget tid, før vegetationen får rodfæste, siger Hannah Kamstrup Wermuth.
En hætteklædt beskytter
Sprogø er Natura 2000-fuglebeskyttelsesområde, og er derfor underlagt myndighedskrav om, at der skal passes på flere fuglearter, der bor på øen.
- Der er seks forskellige fugle, der er på udpegningslisten for Sprogø, og de seks fugle må vi ikke forringe levestederne for, forklarer Hannah Kamstrup Wermuth.
Det drejer sig om splitternen, fjordternen, havternen, dværgternen, edderfugl og klyden, og der bliver arbejdet aktivt for at sikre gode forhold for dem.
- Vi prøver at tiltrække flere fugle til øen, både af dem, der er på udpegningslisten, men også i det hele taget, fortæller Hannah Kamstrup Wermuth.
De seks fuglearter på listen vil helst være, hvor der ikke er høje træer, og derfor er en del af opgaven at sørge for, at der ikke er for høj vegetation på de områder af øen, hvor fuglene holder til.
Der er nogle arter, man ikke har kunnet genfinde
Og for at sikre gode forhold for ternerne, skal man faktisk sikre gode forhold for nogle bestemte måger.
- Ternerne lever i kolonier med hættemåger, fordi hættemågerne beskytter ternernes unger. Så vi har forsøgt at skabe nogle gode forhold for hættemågekolonier rundt omkring på øen, og hættemågekolonier skal have adgang til noget ferskvand. Derfor har vi lavet vandhuller forskellige steder, fortæller Hannah Kamstrup Wermuth.
Når hættemågerne har etableret sig, så føler ternerne sig trygge og bosætter sig der.
- Sølvmågerne vil gerne spise ternernes unger, men hættemågerne skræmmer dem væk. De flyver simpelthen op, og så skriger de bare, fortæller hun.
Ny frø i klassen
Der var ikke lige så meget fokus på at beskytte naturen, da man opførte storebæltsforbindelsen, som der er nu, fortæller Hannah Kamstrup Wermuth.
Men der var dog en art, som man passede særligt godt på – også dengang.
- Den grønbrogede tudse, som vi også skal beskytte derude, den havde man et tudsehegn omkring, så den ikke kunne komme ud på byggepladsen, fortæller hun.
Den grønbrogede tudse lever fortsat i bedste velgående på øen, men efter broen er blevet bygget, er der kommet en ny padde til.
- Grøn frø var der ikke før broen, så den er indslæbt, siger Hannah Kamstrup Wermuth.
Og det er ikke kun godt for den grønbrogede tudse.
- Den grønne frø vil gerne spise tudsens haletudser eller æg, så på den måde, der prøver de at udkæmpe hinanden, siger hun.
Det er dog forskellige steder på øen, de to paddearter bedst kan lide at opholde sig.
- Grøn frø vil gerne være i et vandhul, hvor der er høj vegetation, og grønbroget tudse vil gerne være i et vandhul, hvor der er meget lav vegetation, fortæller Hannah Kamstrup Wermuth.
Nogle arter forsvandt, andre kom til
Der er dog også nogle arter, som ikke har kunnet genfindes efter nulstillingen af naturen.
- Man har lavet nogle registreringer af planter, før broen blev opført, og der er nogle arter, man ikke har kunnet genfinde, siger Hannah Kamstrup Wermuth.
Hun påpeger dog, at metoderne for indsamlingerne har ikke været identiske, og at man derfor ikke kan være sikker på, om arten er forsvundet fra Sprogø på grund af byggearbejdet.
Men det samlede antal af arter er ikke gået ned. Grøn frø er nemlig ikke den eneste art, der er kommet til.
- Vi fik registreret sommerfugle og sværmere derude i 2021, og der blev fundet 416 forskellige arter, og der var nogle, man ikke havde set på Sprogø før, siger hun.
Og så har et anlægsarbejde, der skal sikre Storebæltsforbindelsen mod stingende vandstand også været til gavn for fuglelivet.
- Vi har forhøjet digerne rundt om øen med tre meter, og det er for at forhindre oversvømmelse af tunnelen. Det har haft en positiv effekt for flere fugle, blandt andet den fugl der hedder tejst, som er en meget smuk sort og hvid alkefugl, fortæller Hannah Kamstrup Wermuth.
For at holde vegetationen nede i nogle af vandhullerne, og dermed skabe de bedste betingelser for den grønbrogede tudse, er der blevet tilkaldt forstærkning i form af firbenede husdyr.
- Det kan man gøre maskinelt, men vi prøver at gøre det ved hjælp af afgræsning med kvæg og får, siger Hannah Kamstrup Wermuth.
- Det gode ved kvæg og får er, at de går ud i vandhullerne og får spist af vegetationen, der ellers vokser op i vandhullerne, fortæller hun.
Broen får stadig Sprogø til at vokse
Et rev syd for broen har, siden den blev bygget, vokset sig større år for år.
- Det rev vokser hele tiden, fordi der kommer materiale fra havet, som bliver bremset af broen, så det er nyt land, vi har fået, og som har givet os mere natur, siger Hannah Kamstrup Wermuth.
- Og det har så skabt det her smukke rev med mange spændende fugle, siger hun.
Revet strækker sig langt og smalt langs broen fra den sydøstlige del af Sprogø, og flere af ternearterne, der bor på øen, bor der.
- Det vi kan gøre for dem, det er at sikre fuldstændig fred og ro, for de er meget følsomme overfor forstyrrelser fra mennesker, siger Hannah Kamstrup Wermuth.
Og netop derfor er der ingen adgang overhovedet for mennesker på kyststrækningen, hvor ternerne yngler fra 1. marts til 15. juli.