Det sidste hvilested mellem anemoner og bøgetræer

I maj 2018 sendte godsejer Anne Sophie Iuel en ansøgning til Vordingborg Kommune om at etablere en skovbegravelsesplads i Vintersbølle Skov nær Petersgaard Gods. Flere andre godser har fulgt i det fodspor.

- Du skal nok tage dem dér på. Det er ret smattet dernede.

Rådet kommer fra Petersgaard Gods' ejer Anne Sophie Iuel, mens hun nikker i retningen af et par højskæftede, grønne gummistøvler.

Det er februar, og coronapandemien har endnu ikke lukket landet ned. For første gang i mange måneder er regnen skiftet ud med blå himmel og vintersol.

Anne Sophie Iuel har bundet et mørkegrønt halstørklæde stramt om halsen for at beskytte mod den stadig kolde vind, der blæser mellem træerne i Vintersbølleskov.

Hun åbner smedejernslågen, der adskiller den offentlige vej fra skovvejen, og stiger ind i sin sorte Ford C-max, som at dømme ud fra mudderet på siden har kørt turen mange gange.

Artiklen fortsætter under billedet.

Turen ud til det to hektar store skovområde foregår af en skovvej. Vejen er så smal, at man skal trække ind til siden og holde stille, hvis der kommer en modkørende.

Efter cirka en kilometer parkerer Anne Sophie Iuel sin bil i en lysning. I samme retning som bilens front starter en sti, som fører hele vejen rundt om et skovstykke med høje bøgetræer. Fra lysningen kan man spotte Smålandsfarvandet mellem træernes tykke stammer.

- Det er hele området dér, vi vil bruge som skovbegravelsespladser, siger Anne Sophie Iuel og peger i retningen af de træer, der er indrammet af stien.

Artiklen fortsætter under grafikken. 

Grafik: Lonni Haugaard

Begravelser i skoven på Petersgaard Gods igen

I 2008 blev begravelsesloven i Danmark ændret, så det blev muligt at blive begravet i naturen. Ændringen skete på baggrund af en stigende interesse i befolkningen for at blive begravet andre steder end på en klassisk kirkegård. Inden det var det kun muligt at blive begravet på kirkegårde.

Den første skovbegravelsesplads åbnede i marts 2014. Siden har flere godser ansøgt kommuner og Kirkeministeriet om at få lov til at lave urnenedsættelse på et begrænset areal i deres skov, herunder Saltø Gods i Næstved, Kattrup Gods i Kalundborg og Petersgaard Gods i Vordingborg.

Artiklen fortsætter under videoen.

På verdensplan er skovbegravelsespladser ikke et nyt fænomen. Både i Tyskland, Schweiz, Holland og England har det længe været muligt at blive begravet i skoven.

På Petersgaard Gods er det heller ikke en helt ny tanke. For 125 gravhøje og jættestuer, dateret helt tilbage til bondestenalderen, fordeler sig rundt i godsets skove.

To hektar med bøgetræer

Anne Sophie Iuel er gået i retning af havet ad skovstien. Gummistøvlerne kommer virkelig til sin ret, for skovstien er smattet og glat efter de mange måneder med regn.

Mellem grene og nedfaldne brune blade står der ranke hvide vintergækker og vipper med hovedet i vinden. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Mange af træerne står stadig nøgne, men det er ikke svært at forestille sig, at om ganske få måneder er kronerne fyldt med store grønne blade og skovbunden dækket af anemoner.

Anne Sophie Iuel har været i gang med at tynde ud i de cirka 40 år gamle træer på området for at gøre plads til urnerne, når godkendelsen til skovbegravelse engang kommer fra Kirkeministeriet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Derfor minder skovbunden om et efterladt mikadospil med afskårne grene på kryds og tværs.

- Der kommer ikke til at være pæne stier med fliser og hække rundt om gravene. Det bliver, som det ser ud lige nu, hvor skoven får lov at passe sig selv, siger Anne Sophie Iuel og fortsætter: 

- Der skal også være en plads til dem, som ikke vil have et gravsted, som deres pårørende skal passe, og de kan ligge her med udsigt over Storstrøm i stedet. Lad os fortsætte lidt endnu, så komme vi til det bedste, siger Anne Sophie Iuel og fortsætter ud ad stien.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Et alternativt hvilested

Ifølge forsker MSO i teologi ved Aarhus Universitet Ulla Schmidt er det det faldende medlemstal i folkekirken, der er grunden til, at flere folk vælger en anderledes begravelsesform, end den folkekirken kan tilbyde.

- Tradition fylder stadig meget, når det kommer til begravelse. Det er ikke sådan, at alle går ud og vælger en individualiseret løsning, men der er mange flere, der gør. Det kan blandt andet skyldes, at vi lever i et multikulturelt samfund, hvor vi bliver inspireret af andre kulture og landes måde at begrave på, siger Ulla Schmidt.

Branchedirektør i Danske Bedemænd, Ole Roed Jakobsen, oplever i sin dagligdag, at det netop er dem, der ikke er tæt knyttet til folkekirken, der ofte spørger efter alternative begravelsesmuligheder.

Artiklen fortsætter under billedet. 

For dem kan en skovbegravelse nemlig være et godt alternativ, hvis de ikke ønsker en klassisk begravelse eller askespredning til havs.

- Med en plads i skoven har de pårørende stadig et fysisk sted at søge hen, uden de skal passe et gravsted, og derfor er det her for mange mennesker et hamrende godt alternativ til et klassisk gravsted, siger Ole Roed Jakobsen og fortsætter:

- Vi oplever, at langt flere end tidligere spørger ind til alternative begravelsessteder, og når vi præsenterer folk for ideen om skovbegravelser, så er rigtig mange positivt stemte overfor det.

Derfor er han også glad for, at det formentligt snart bliver muligt for flere at blive begravet i skovbunden.

- Lige nu er problemet, at der ikke er særlig mange godkendte skovbegravelsespladser, og derfor kan man risikere, at de der ønsker at blive begravet i skoven, ikke kan få en plads geografisk tæt på deres familie. Derfor vælger de måske en skovbegravelse fra, selvom det i virkeligheden er det, de ønsker, siger Ole Roed Jakobsen.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Naturen er foranderlig 

- Man kan godt forestille sig at skulle ligge så smukt et sted her, ikke?

Anne Sophie Iuel er stoppet midt på stien og peger udover vandet. Mellemrummene mellem træerne er blevet større, og nu er det helt tydeligt, at stien befinder sig på en skrænt helt ud til havet.  De cirka 3000 gravpladser, der bliver plads til rundt om træerne i Vintersbølle Skov, bliver næsten alle med havkig.

- Når man vælger en skovbegravelsesplads, så vælger man at ligge i naturen, og naturen er foranderlig, så der vil være nedfaldne blade om efteråret og forhåbentligt et dækken af anemoner om foråret, og det er det smukke ved det, siger Anne Sophie Iuel.

En gul Golden Retriver kommer rendende ned ad stien med sin ejer lige i hælene.

- Det er netop derfor, vi har valgt det her område af skoven til begravelsesplads, siger Anne Sophie Iuel og hentyder til de mange, der går tur i skoven.

- Det var nemlig vigtigt for mig at vælge et område, som folk har en form for tilhørsforhold til; et sted, hvor man har lyst til at gå en tur, og et område, som er nemt at komme frem og tilbage til, fortsætter Anne Sophie Iuel og begynder at gå tilbage i retning af bilen.

Klare krav til gravpladsen

Ved en skovbegravelse betaler man for at have gravpladsen i minimum ti år, og modsat en klassisk urnenedsættelse på en kirkegård er der nogle helt specifikke krav, der skal overholdes.

Artiklen fortsætter under billedet.

Urnen skal være lavet af et bionedbrydeligt materiale, så den bliver naturligt nedbrudt efter en årrække i jorden.

Selve gravstedet er ikke markeret, så alle andre end ens pårørende ved ikke, hvem der ligger hvor. Man kan dog vælge at få en flad natursten med navn og årstal, men man må ikke stille dekorationer, blomster og andre ting, som ikke indgår naturligt i skovbunden.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Grafik: Lonni Haugaard

Jorden, man bliver begravet i, er ikke indviet. Det vil sige, at alle, der har lyst til at blive begravet i skoven, kan, uanset hvilken religion man tilhører, eller hvor i verden man kommer fra.

Ligesom på en klassisk kirkegård er det muligt at få et familiegravsted, hvor man kan være flere generationer eller familiemedlemmer samlet om det samme træ.

Artiklen fortsætter under billedet.

Venter på afgørelse fra Kirkeministeriet

Tilbage i skoven er Anne Sophie Iuel på vej ind i sin bil, men inden hun når så langt, stopper hun op.  

- For mig var det vigtigt at finde en ny anvendelsesform til skoven, som ikke forstyrrer dyrene, skovfreden, flora og fauna. Det her et nyt lag, som overholder alt det, og derfor giver det så god mening for mig, siger Anne Sophie Iuel og sætter sig ind i sin bil og kører tilbage mod godset.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Som godsejer står Anne Sophie Iuel ikke for selve bisættelsen, men det er til gengæld hendes opgave at reservere pladsen i skoven, når folk ringer. Derefter graver hun selve hullet til urnen, og efterfølgende kommer familien selv og lægger urnen i hullet og dækker det til.

En urneplads i skoven koster 5900 kroner for ti år. Til sammenligning koster en urnegravplads på en klassisk kirkegård cirka 4000 kroner. Derudover betaler man et årligt beløb på cirka 750 kroner.

Kalundborg Kommune ansøgte Kirkeministeriet tilbage i november 2019 om skovbegravelsesplads i Vintersbølle Skov. Saltø og Kattrup Godser i Næstved og Kalundborg Kommuner har ligeledes ansøgt om anlæggelse af skovbegravelsesplads.

Der er endnu ikke faldet afgørelse i nogle af sagerne, og Kirkeministeriet kan ikke oplyse om, hvornår de endelige kendelser er klar.

Sidelayout: Martin Hartmann